Har islam brug for en reformation?

Reformationen udsprang af en kritik, der hed, at kirken havde bevæget sig væk fra det oprindelige budskab. Alt hvad man behøvede at vide, stod allerede i evangelierne: ud med filosofi og skolastiske fortolkninger. Er det det islam har brug for?

Illustration: Søren Mosdal
Illustration: Søren Mosdal.

Alle har en mening om islam. Hvad skal man dog stille op, når imamer opfordrer til stening af utro kvinder og det, der er værre? Den mest populære mening er, at ”islam har brug for en reformation”. Den fremføres af opinionsmagere i alle landets medier og gentages i flæng over middagssamtalerne.

Reformationen anføres ikke som en generel metafor for en nødvendig forandringsproces. Nej, reformationen bringes på banen som det konkrete eksempel, muslimer nu skal følge. Som Habib Ghasem skriver i Morgenavisen Jyllands-Posten: ”Lige som teologen Martin Luther startede Reformationen i et oprør mod den katolske kirke, er der brug for, at nogle muslimer tager førertrøjen og moderniserer islam.”

Argumentet går ud på, at islam ikke nødvendigvis er en dårlig religion, men at den indeholder elementer, der skal luges ud i. Ghasem nævner den fjendtlige tone over for utro ægtefæller, homoseksuelle, hedninge, vantro, afgudsdyrkere, jøder, blasfemikere og konvertitter.

Politikeren Naser Khader (K) mener lige så bestemt, at muslimer skal følge Luthers eksempel, så politik og religion kan blive adskilt. Reformationen skal rense islam fra dens voldelige skyggesider. Argumentet indeholder en antagelse om, at Reformationen i Europa var en succesfuld reformbevægelse, der bragte fred, frisind og tolerance. Derfor er argumentet også en fejring af den danske selvforståelse.

Nu kan man mene mange gode ting om Reformationen, og protesten havde sine årsager. Samtidig er der fem forhold omkring Reformationen, man gør klogt i at huske på, før man ivrigt opfordrer muslimer til at emulere Luthers historiske eksperiment:

1) Reformationen udsprang af en kritik, der hed, at kirken havde bevæget sig væk fra det oprindelige budskab. Alt, hvad man behøvede at vide, stod allerede i evangelierne: ud med filosofi og skolastiske fortolkninger, væk med klostrene og den meditative tradition (kvinder mistede dermed adgang til uddannelse til Luthers store glæde: deres kald var at få børn og adlyde deres mand).

Denne tekstbaserede fundamentalisme indebar et opgør med afladstanken, men også et angreb på former for sjælelig praksis, såsom faste og pilgrimsvandring, der ikke stod beskrevet med blokbogstaver i Bibelen. Nutidens fundamentalistiske grene af kristendommen kan føres tilbage til reformation. Selve begrebet om ”religiøs fundamentalisme” udspringer fra amerikanske protestantiske miljøer.

2) I tråd med det overordnede budskab, forbød protestantiske bevægelser visuelle repræsentationer. Man smadrede religiøse billeder, ikoner, helgenfigurer og glasmosaikker, fordi de blev set som udtryk for afgudsdyrkelse. I de calvinske reformerte kirker indførtes stringent billedløse kirkerum, men også i Danmark blev kalkmalerier destrueret. Reformationen er derfor i familie med andre ikonoklastiske bevægelser, som har villet rense verden for urene billeder, som for eksempel Taleban-styret i Afghanistan.

3) Med Reformationen splintredes kristendommen i mindre enheder. Man løsrev sig fra paven i Rom, men kirken blev i stedet underlagt konger og statsmagt. Reformationen banede vej for en sammensmeltning af kirke og stat og dermed en ny grad af religiøs politisering.

I den fuldendte calvinske udgave af protestantismen blev drømmen om det totalitære, teokratiske samfund sat på formel: Alt i samfundet skulle kunne begrundes ud fra Bibelen; hvad der ikke kunne begrundes i Bibelen skulle udrenses. Der findes kun én lov.

4) Disse splittelser af kristendommen hang tæt sammen med en anden umiddelbar konsekvens af reformation: eskalerende vold. Reformationen medførte et religiøst og politisk polariseret Europa, der hurtigt blev til skueplads for ustandselige krige i og mellem stater. Det kan Luther måske ikke klandres for, men der blev først lagt (midlertidigt) låg på dette krigshelvede ved freden i Westfalen i 1648.

5) Fordi disse krige også hang sammen med retten til at definere den rigtige udlægning af kristendommen, voksede fanatismen. Religiøse mindretal blev næsten pr. definition anset som fjender. Derfor forstærkede Reformationen tendensen til at forbyde andre fortolkninger af kristendommen end den, som staten havde monopoliseret. Det moderne statssystem har religiøs intolerance som grundlag (cuius regio, eius religio ).

Antisemitismen voksede, og religiøse minoriteter blev forfulgt i hele Europa, tvangskonverteret, landsforvist, sat i fængsel eller dræbt. Reformationen intensiverede samtidig kampagner for at udrydde vantro eller ”sort magi”. Tusindvis blev tortureret og slået ihjel for hekseri. Mestendels kvinder blev brændt eller fik hugget hovedet af – deres drifter var jo styret af Satan.

Så ja, hvis man synes, islam har brug for mere bogstavelig tolkning af de religiøse tekster, mere ikonoklasme, mere forfølgelse af de vantro, mere antisemitisme, mere patriarkat, mere religiøs politisering, mere fragmentering og dertil hørende krig og vold, så er Luthers reformation den helt rigtige vej frem. Hvis man ikke synes, islam har brug for mere af den pakke, så skulle man måske finde på et smartere argument.

Men det kræver naturligvis, at debattører som Naser Khader gider læse på historien. Og at vi i Danmark får et lidt mere refleksivt forhold til Reformationen. Man kunne håbe.

Kirkeligt set skrives på skift af tidligere folketingsmedlem og minister Birthe Rønn Hornbech (V), sognepræst og tidligere generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, tidligere biskop Kjeld Holm, ph.d. og lektor i socialvidenskab og globale studier på Roskilde Universitet Bjørn Thomassen samt sognepræst og medredaktør af nytbabel.dk Merete Bøye