JA mener Martin Rosgaard, psykologistuderende og tidligere aktiv i Luthersk Mission i Videbæk
Den sociale kontrol på den kirkelige højrefløj har et andet kulturelt udtryk end den hos radikale muslimer, men det er de samme mekanismer, der er på spil. Der er parallelsamfund, fundamentalisme, indoktrinering og æreskonflikter.
Hvad mener du med parallelsamfund?
Jeg er selv vokset op i næsten udelukkende kristne institutioner i Videbæk. Jeg var i kristen børneklub, juniorklub, teenklub, kristen friskole, kristen efterskole og kom så endelig på et gymnasium, der ikke havde et kristent grundlag.
På dette gymnasium tilhørte jeg imidlertidig den store gruppe af folk fra Kristeligt Forbund for Studerende, der mødtes i frikvarterer til andagt. Jeg var på lejre og bibelcamping og følte mig isoleret fra de mennesker, som ikke var troende.
Var der nogen, der prøvede at forhindre dig i at få venner og opsøge folk uden for det kirkelige miljø?
Der blev tegnet et billede af folk uden for missionske kredse som dekadente og syge. Der var ikke noget med, at det var forbudt at have ikke-kristne venner, men det lå i luften, at det var bedst at omgås folk fra det missionske miljø.
Forældre valgte omgangskredsen for deres børn gennem fritidsaktiviteter, kristne institutioner og personlige opfordringer til at søge en sund indflydelse. Børn er påvirkelige, og jeg havde kun kristne venner i min barndom.
Du nævner også æreskonflikter. Hvordan har du oplevet dem?
Det at jeg har bekendt kulør som ateist i medierne, har fået konsekvenser for mine forældre. Det ser man også i radikale muslimske miljøer, blot i en anden potens.
Mine forældre har modtaget henvendelser fra bekymrede folk fra lokalområdet, og nogle af dem har holdt bønnemøder for mig. Selv har jeg også fået flere breve og beskeder fra folk, der har sagt, at de er kede af, at jeg er blevet ateist, og at Jesus elsker mig. Det har bragt skam over min familie, at jeg har meldt mig ud.
Er det krænkende at få at vide, at Jesus elsker dig?
Det er en overskridelse af privatlivets fred. Religion er en privat sag, så jeg synes ikke, at folk skal skrive til mig, at Jesus elsker mig. De har gode intentioner, men det er grænseoverskridende. De mener det som en kærlig opmuntring, men såkaldt kærlige opmuntringer kan ofte fungere som social kontrol. Hvis jeg ikke vil tage imod frelsens gave, skal jeg i Helvede – virker det som en kærlig opfordring til et frit valg?
Nogle vil mene, at der bliver udøvet social kontrol i alle fællesskaber. For eksempel i forhold til alkohol på gymnasier og videregående uddannelser. Kan du genkende det?
Det oplevede jeg ikke på gymnasiet. Selvom jeg selv var snæversynet og intolerant over for dem, respekterede de, at jeg dengang ikke drak mig fuld og havde et radikalt anderledes verdenssyn.
Er det fair at sammenligne din historie med social kontrol udøvet i radikale muslimske miljøer og hos Jehovas Vidner?
Ja, for det er de samme mekanismer, der er på spil. Det fordummer debatten, når vi laver skarpe skel mellem fundamentalistisk islam og fundamentalistisk kristendom. For der er ikke så stor forskel igen.
For nogen tid siden fik jeg en besked fra en person, der ønskede at forlade en forening under Indre Mission, men som ikke gjorde det på grund af frygt, og det må vi altså tage alvorligt. Når (sognepræst, red.) Henrik Højlund opfordrer til at slæbe børn i kirke hver søndag, lægger man knapt mærke til det, men slæbes børn i koranskole mod deres vilje, står alle politikere frem. Tvang er tvang.
NEJ mener Nicklas Lautrup-Meiner, kommunikationsleder i Luthersk Mission
Det mener jeg ikke. Når jeg hører om social kontrol, tænker jeg på for eksempel æresdrab, social udstødelse og den slags. Det er slet ikke noget, jeg forbinder med Luthersk Mission og kirkens højrefløj.
Idéen med social kontrol er helt i strid med, hvad vi prædiker. Vores kernebudskab er, at man ikke skal være på en bestemt måde for at blive frelst, men at Jesus frelser os. Derfor ville det være kontraproduktivt at presse folk til at være på en bestemt måde.
Æresdrab og social udstødelse er én ting, men mindre kan vel også gøre det? Nogle vil for eksempel påstå, at der er sociale sanktioner mod afvigere fra konservative kredses alkohol- og seksualmoral?
Det er rigtigt nok, at vi prædiker en anden seksualmoral end den gængse, men jeg genkender ikke, at der skulle blive slået ned på afvigere fra den. Vi opmuntrer til en mere mådeholden alkoholkultur, men jeg har ikke oplevet, at folk bliver set ned på, hvis de har et andet forhold til alkohol.
Når det er sagt, så er det klart, at når nogen begynder at opføre sig på en anden måde end flertallet i en gruppe, så vil samtalen også blive mere anstrengt. Men sådan foregår det jo i alle miljøer, og det vil jeg ikke kalde social kontrol.
Tidligere aktiv i Luthersk Mission Martin Rosgaard sagde i programmet ”Geetisk råd” på P1, at han følte sig presset til at finde en kristen kæreste. Er det rigtigt, at I anbefaler det?
Ja, det bliver der opmuntret til. Vores tanke er, at det bedste er at finde sammen med en, man deler værdier med. Det er da meget naturligt, og sådan tror jeg, mange mennesker i forvejen finder partnere. Der er ingen tvang involveret, og dem, jeg kender, som har fundet ikke-troende kærester, har da været velkomne i menigheden.
Hvis en imam blander sig i, hvem folk finder sammen med, bliver det beskrevet som social kontrol. Hvorfor er jeres opmuntring til at finde kristne kærester så ikke?
Når man taler om den form for social kontrol i muslimske kredse, handler det ofte om, at en muslimsk kvinde ikke får lov til at være sammen med en mand fra en anden religion. Der hører man om tvang, voldelige sanktioner og udstødelse fra familien. I missionske kredse taler vi altså bare om en kærlig opmuntring.
Kan du genkende billedet af, at der skulle findes kirkelige parallelsamfund i Danmark, hvor man isolerer sig på friskoler, efterskoler og på lejre?
Jeg synes ikke, at vi går målrettet efter at isolere os, sådan at vi trækker os væk fra samfundet som for eksempel Jehovas Vidner gør. Hvis man tager på alle kristne lejre, kan kalenderen hurtigt blive fyldt, men det opfordrer vi heller ikke til.
Folk fra Luthersk Mission engagerer sig i samfundet på alle mulige måder. De arbejder med forvaltning, i sundhedsvæsenet, i skolevæsenet og alle steder, man kunne forestille sig.