Har vi forladt Luthers nadverforståelse?

Alle spørgsmål omkring nadverforvaltningen fortjener en nøje overvejelse i alle folkekirkelige kredse i forbindelse med det lutherske reformationsjubilæum, mener Hartvig Wagner

"Når Jesus indbyder til både at spise og drikke, er det da forsvarligt, at altergæster ved en offentlig gudstjeneste kan komme ud for blot at skulle modtage en oblat, der er dyppet i kalkens vin?" spørger Hartvig Wagner. Arkivfoto.
"Når Jesus indbyder til både at spise og drikke, er det da forsvarligt, at altergæster ved en offentlig gudstjeneste kan komme ud for blot at skulle modtage en oblat, der er dyppet i kalkens vin?" spørger Hartvig Wagner. Arkivfoto. . Foto: Morten Thun.

Reformationsjubilæet 2017 rykker nærmere. Forberedelserne er så småt i gang både herhjemme og i udlandet. I det spor kunne det være på plads allerede nu at rejse spørgsmålet: Svarer folkekirkens nuværende nadverforvaltning til Luthers nadverlære og praksis?

Gennem årene er der i mange sognekirker indført nye skikke i forbindelse med nadverfejringen, som har bragt en del mennesker i tvivl om sakramentes gyldighed. Netop usikkerheden gør det ønskeligt, om vi i forbindelse med jubilæet kunne komme til klarhed over, hvad både Det Nye Testamente og Luther lærer om den hellige nadver, og om vi overalt kunne nå frem til en forvaltning, der svarer hertil. Det skulle gerne, også i denne forbindelse, give mening, at folkekirken kalder sig evangelisk-luthersk.

Blandt de spørgsmål, som jævnligt rejses, kan nævnes:

1) På baggrund af at der ikke kan herske tvivl om, at Jesus ved indstiftelsen af den hellige nadver rakte usyret brød og ægte vin til disciplene og befalede dem at gøre, som han gjorde, kan det da forsvares, at der anvendes andre elementer ved højmessen i folkekirken af præster, som har afgivet løfte om at forvalte de hellige sakramenter efter Kristi indstiftelse?

2) Når Luther både i ord og praksis kraftigt indskærper, at kun det brød og den vin, som indstiftelsesordene har lydt over, må uddeles, kan altergæsten da trygt stole på at have modtaget Jesu Kristi sande legeme og blod i det brød og den vin, som ikke har været fremholdt, mens indstiftelsesordene lyder?

3) Med hvilken ret fraviges ofte kirkeritualets (1685) stadig gyldige bestemmelse: ”Thi hverken Brødet eller Vinen bør at uddeles, førend de ved Ordet (indstiftelsesordene) er helligede”?

4) Er den nadverforvaltning forsvarlig, som ser bort fra alvoren i ordene (fra 1. Kor. 11, 27-29): ”Den der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod. Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret. For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til.”?

5) Når Jesus indbyder til både at spise og drikke, er det da forsvarligt, at altergæster ved en offentlig gudstjeneste kan komme ud for blot at skulle modtage en oblat, der er dyppet i kalkens vin?

6) Er det i overensstemmelse med Luthers klare skelnen mellem indviet og uindviet brød og vin at lægge indviet brød tilbage i oblatæsken og hælde indviet vin tilbage i flasken?

Spørgsmål omkring nadverforvaltningen fortjener en nøje overvejelse i alle folkekirkelige kredse med henblik på, at den hellige nadver kan blive enhver altergæst til trøst, trosstyrkelse og vished om ved nadverbordet at have modtaget vor Herres Jesu Kristi hellige legeme og blod til syndernes forladelse.

Hartvig Wagner er pastor emeritus og medlem af Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelses bestyrelse