Prøv avisen
Debat

Har vi mistet en vigtig dannelse?

Højskoleforstander og formand for Højskolernes forening, Lisbeth Trinskjær. – Foto: Folkehøjskolernes Forening

Formand for Alternativet Uffe Elbæk, formand for Højskolernes forening Lisbeth Trinskjær og folketingsmedlem (LA) og sociolog Henrik Dahl giver alle deres bud på dannelsens tilstand i Danmark

Ifølge Henrik Dahl, folketingsmedlem for Liberal Alliance, sociolog og oplægsholder i Rønshoved, er vi i Danmark for tilbøjelige til at hylde Klods-Hans

Jeres dagsorden spørger, om dannelse er en tabt horisont eller en ny mulighed. Hvad mener du?

Det er svært at måle dannelse, men jeg mener, at hvis vi sammenligner med folk fra for eksempel Storbritannien, USA og Tyskland og ser på dem, der er i almindelige jobs og ikke er specialister, så kan vi se, at der er sket et dannelsestab i Danmark.

Er dannelse i din definition lig med faglig viden?

I den britiske tradition trækker man blandt andet på Matthew Arnold, hvis ideal det var, at befolkningen bliver eksponeret for det bedste, der er sagt og tænkt. Den tyske Bildung-tradition er mere orienteret i retning af en opdragelse, som sikrer personlig udvikling. Men det er ikke muligt at skille kundskaber og personlige kompetencer ad. I Danmark har vi insisteret på tværfaglighed, men ofte uden at fagligheden er fulgt med, og så bliver det til sniksnak.

Men dannelse er ikke at kunne fakta udenad, men at kunne tænke selv?

Ja, men det er et stråmandsargument, når fortalere for den såkaldt progressive pædagogik siger, at klassisk dannelse er noget udvendigt med at kunne en masse årstal og remser. Det er der ingen, der nogensinde har ment. Konkrete kundskaber er blevet afskaffet i et betydeligt omfang, netop ved at man har konstrueret en falsk beskrivelse af, hvad det er. Jeg forstår dannelse, som at man har en bredt orienteret befolkning, som kan forvalte sine egne sager. At man har viden til at anskue en sag fra mange perspektiver og modenhed til at vælge det rette.

Risikerer kreativitet og engagement ikke at udeblive, hvis vi hele tiden vægter kundskaber?

I Danmark lægger vi alt for lidt vægt på at skole folk. Kreativitet er blevet gjort til en modsætning til kundskaber, og vi tror, at det kreative udgår fra uskolede folk som Klods-Hans. Men Klods-Hans er bare en idiot. 99 procent af alle de kreative løsninger, som har skabt forbedringer i verden, er skabt af flittige, skolede folk som Klods-Hans’ brødre.

Alternativets formand, Uffe Elbæk, som deltog i dannelseskonferencen i København, ser tidens krise som et fravær af meningsgivende fællesskaber

Hvordan vurderer du dannelsens tilstand i Danmark? Mangler der viden, eller mangler der kun engagement?

De ting hænger sammen. Det, som er gået op for mig, efter at jeg har mødt folk i mange forskellige sammenhænge, er, at vi står med et meget omfattende meningstab. Det giver ikke mening for folk længere, hvorfor vi løber så hurtigt. Økonomisk er vi rige, men vores tilværelse mangler mening, perspektiv og gode relationer. Det kommer også til udtryk ved, at ensomhed og depression er store sygdomsudfordringer i tiden.

Handler dannelse i din definition mere om at kunne finde mening end skaffe viden?

Ja, hele retorikken i tiden handler om, at økonomi er det vigtigste, og jo længere tid vi uddanner os, jo bedre. Jeg mener ikke altid, vi skal fokusere på viden og fakta, for vi har masser af adgang til faktuel information, og det er naivt at tro, vi kan nå at lære det hele. Det, vi skal arbejde med, er, hvordan vi kan udvikle kritisk tænkning og nysgerrighed over for det, vi ikke forstår. Ikke hvordan vi bliver gode til at søge det, andre vil have os til at finde, fordi det bekræfter det, de selv mener.

Er det ikke utopi at tro, vi kan løsrive os fra økonomiske hensyn?

Det, jeg gerne vil minde om, er, at da Danmark i 1813 stod i den situation, at vi var økonomisk bankerot, var vejen frem ikke, at der var nogle økonomer i Finansministeriet, der sagde, at alle bare skulle løbe hurtigere. I stedet kom Danmark videre ved, at vi skabte en kulturel guldalder, en demokratibevægelse, en andelsbevægelse, en højskolebevægelse, en arbejderbevægelse. Det var kulturen og de meningsgivende fællesskaber, der bragte os videre dengang, men det er det, man skærer ned på i dag. Jeg vil gerne gøre mig til fortaler for, at vi handler modsat og skaber, hvad jeg vil betegne som Danmarks anden sociale innovationsbølge.

Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening og forstander på Ubberup Højskole, ser dannelse som en tilegnelse af viden, der ikke nødvendigvis har en klar destination

Hvordan vurderer du dannelsens tilstand i Danmark? Er der noget vigtigt, der er gået tabt?

Højskolerne kommer utrolig nemt ind i den der tabsdiskurs, når vi taler om dannelse. Men jeg synes, vi har erfaret, at der faktisk er bred og accept af og forståelse for, at dannelse i bred forstand har værdi. Men dannelse er et svært begreb, fordi nogle forstår det som læring, nogle som takt og tone, nogle som ordentlighed og nogle som et fælles fundament.

Har højskolerne ikke bevæget sig i retning af at se dannelse som den enkeltes engagement og kreativitet frem for et fælles vidensfundament?

På højskolen er dannelse mange ting, Men jeg vil formulere det som at beskæftige sig med noget, der har værdi, uanset om vi her og nu ikke ved, om vi kan bruge det til noget bestemt. Det er ikke et fravalg af ambitioner, viden og indsigt, men en åbenhed over for, at mennesker kan have brug for et afsøgende rum, hvor de kan famle lidt og sanse lidt.

Men gør uddannelsessystemet ikke klogt i at prøve at målrette unge, så de ikke bare famler og sanser, men lærer noget konkret, der i fremtiden kan give dem et job?

Jo, men vores erfaring er, at mange har brug for et højskoleophold for i sidste ende at få et bedre fundament at træffe beslutninger ud fra. Fordi det ikke er målrettet, skal man ikke tro, at højskoleopholdet er uden intention, værdier, normer eller passion.

Lige nu er uddannelsessytemet meget optaget af destination, at de unge vælger den hurtigste vej igennem. Men den hurtigste vej er ikke nødvendigvis den rigtige. Ligesom mange andre er unge i dag trætte af, at der hele tiden bliver talt om, hvad man kan forvente og forlange af dem. For mig at se er problemet, at der er sket et tillidstab i samfundet, og derfor er en af højskolernes styrker, at vi møder unge med tillid.

Formand for Alternativet, Uffe Elbæk. – Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Folketingsmedlem (LA) og sociolog Henrik Dahl. – Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix