Prøv avisen
Debat

Helles hovmod fik mig til at gispe af harme

"Jeg tilstår straks, at jeg er enig med Bülow i begge karakteristikker. Kort sagt i, at mens Anker repræsenterer autentisk nærvær, så repræsenterer Thorning frem for alt et hovmod, hvis mage ikke er set i dette land." Foto: Bax Lindhardt

Mens Anker Jørgensen repræsenterer autentisk nærvær, så repræsenterer Helle Thorning-Schmidt frem for alt et hovmod, hvis mage ikke er set i dette land, mener Ole Olesen

Sidste sommer skrev forfatteren Louis Bülow på Anker Jørgensens 93-årsfødselsdag den 13. juli i denne avis en hyldest til vor eneste folkekære statsminister med dybe rødder i den danske arbejderklasse:

”Mange vil tage hatten af og kippe med flaget for en hædersmand, der uden at lefle har forenet sit politiske virke med moral og anstændighed. Livet igennem trofast mod sin ungdoms idealer med ægte følelser for de svageste i samfundet.”

I en anden sammenhæng har Louis Bülow skrevet sådan her om Anker:

”Den tidligere svajer og arbejdsmand blev dansk folkeeje og landsfader og blev hædret med betegnelsen velfærdssamfundets bygmester. Sammen med sit hold fik han gennemført så afgørende velfærdsreformer som efterlønnen, garantilønnen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, en omfattende socialreform med bistandsloven som vigtigste element tilligemed det endegyldige nej til atomkraft.”

Ved meddelelsen om, at Helle Thorning-Schmidt havde fået job i London som international direktør i Red Barnet skrev Bülow den 16. januar her i bladet om hendes evne til at styre ”sit show i magtens korridorer med kreativ iscenesættelse og smarte manøvrer. Intet var helligt - sort blev gjort til hvidt, krig til fred, nat til dag. Det var ikke værdier og holdninger, der styrede de politiske budskaber, men en endeløs stab af smarte reklamedrenge, spindoktorer og medieeksperter”.

Bülows bramfri måde at udtrykke sin harme på er faldet Ulla Gade og Eva Huttengren for brystet. De betegner i hvert sit læserbrev i onsdagsavisen Bülows debatindlæg som henholdsvis ”Enøjet og hadsk vendetta” og ”Upassende angreb på tidligere partiformand”.

Jeg tilstår straks, at jeg er enig med Bülow i begge karakteristikker. Kort sagt i, at mens Anker repræsenterer autentisk nærvær, så repræsenterer Thorning frem for alt et hovmod, hvis mage ikke er set i dette land.

Et hovmod, som fra dag ét har fået mig til at gispe af harme: ”Jeg kan slå Anders Fogh.” Og sådan har det været hele vejen igennem.

I Kristeligt Dagblad afleverede hun i et interview i anledning af sin udnævnelse følgende afskedssalut til alverden: ”Hvis alle lande gjorde som Danmark, da jeg var statsminister, ville verden se meget anderledes ud.”

Desværre var mine børnebørn ikke født, da Anker var statsminister. Heldigvis har de ikke været gamle nok til at opleve Thorning. De kan finde en velegnet rollemodel i Mogens Lykketoft, som ville være en fantastisk person at få som statsminister i disse tunge tider, hvor ledertalenterne i den grad er skjulte.

Ole Olesen, konsulent og cand.polit., Philip Schous Vej 13, Frederiksberg