Prøv avisen

Heldagsskolen truer minikonfirmander. Dåbsoplæringen kan komme under pres

I DEBATTEN OM regeringens forslag til en skolereform, er der fremsat mange gode forslag til en opkvalificering af skolens undervisning, herunder en opblødning af de stive 45-minutters lektioner og muligheden for yderligere brug af hjælpelærere.

Men det er med rette blevet fremhævet, at reformen også vil være et voldsomt indgreb i børnenes og forældrenes frihed til selv at disponere og vælge, hvis skoletiden sættes i vejret. Derved sætter man sig på børnenes tid og bestemmer, hvem de skal være sammen med, og hvad de skal bruge deres liv til.

Man må frygte for, hvordan det vil gå med spejderorganisationerne, idrætsforeningerne og musikskolerne, hvis alle disse aktiviteter skal presses sammen i dagens sidste timer, som nogle kalder børnefamiliernes helvedestimer.

Det gælder i høj grad også undervisningen af minikonfirmander. Den indledende konfirmationsundervisning på 3. eller 4. klassetrin foregår som oftest i direkte i forlængelse af skoledagen i tidsrummet mellem klokken 12 og 14. Det er formentlig folkekirkens største succeshistorie de seneste 20 år, idet mellem 50 og 80 procent af børnene følger den. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at biskoppernes arbejdsgruppe om dåbsoplæring i sin beretning fra 2010 anbefaler, at det skal være obligatorisk for menighedsrådene at komme med et tilbud om minikonfirmandundervisning til børnefamilier.

DER ER IMIDLERTID ingen tvivl om, at denne succes vil blive alvorligt truet, hvis skolereformen gennemføres sådan som foreslået. Hvis timetallet hæves til 30 ugentlige timer for 3. klasses vedkommende og 33 timer for 4. klasse, vil mange uden tvivl vælge minikonfirmandundervisningen fra. Og det er omvendt en opgave, som skolen i et sekulariseret samfund hverken kan eller må påtage sig.

Men når skolen er forpligtet på neutralitet i religiøs og ideologisk henseende, kan en nuanceret børneopdragelse da heller ikke overlades til skolen alene. Derfor er det vigtigt, at den kommende skolereform ændres, så der tages et nødvendigt hensyn til de helt berettigede interesser, som børne- og ungdomsorganisationer har, og til det store arbejde, som frivillige lægger her.

I forhold til folkekirken finder jeg det indlysende, at regeringen og Folketinget har et særligt ansvar.

Regeringen har i det forgangne år utvetydigt demonstreret, at ligestillings- og kirkeministeren er boss ikke bare over kirkens ydre, men også dens indre anliggender. På den baggrund er det oplagt, at ministeren har en særlig forpligtelse til at sikre folkekirkens interesser i forhold til de øvrige initiativer, som regeringen kommer med. Især da når de vil få så vidtrækkende konsekvenser, som man må frygte, at skolereformen vil få, hvis den gennemføres i sin nuværende skikkelse.

DET VIL VÆRE yderst kedeligt, hvis regeringen i sine reformbestræbelser underminerer kirkens grundlag for at være kirke i dagens samfund, og at vi som konsekvens heraf skal til at fyre mange af vore udmærkede sognemedhjælpere og kateketer, fordi deres funktion bortfalder.

Jeg vil derfor opfordre til, at også biskopperne tager det op på det næste samråd med ministeren og lægger pres på ham for at få ham til at gøre sin indflydelse gældende i regeringen.

Lars-Erich Stephansen,provst,St. Kirkestræde 15, Hjørring