Prøv avisen
Etisk set

Helt ærligt, skal vi ikke snart lære drengene ”sæde til røv”?

Myten om 12-talspiger og taberdrenge skal udfordres, mener Lene Tanggaard, der efterlyser et mere nuanceret syn på kønsrollerne blandt skoleelever. Foto: Nima Stock/Polfoto

Myten om 12-talspiger og taberdrenge skal udfordres, mener Lene Tanggaard, der efterlyser et mere nuanceret syn på kønsrollerne blandt skoleelever

En af tidens mest sejlivede myter er den om, at 12-talspigerne sejrer i skolen, mens drengene bliver fremtidens tabere. Er det helt alvorligt ment ikke på tide, at vi udfordrer den påstand? Det er, mest af alt, en selvbekræftende profeti, der både skader pigerne og drengene. Drengene har selvfølgelig brug for at lære at sidde ned og høre efter i skolen, mens vi skal stoppe diskursen om 12-talspigerne, der fanger alle piger i et umuligt præstationsræs. Piger får også 7-taller og har også ret til et liv, mens de læser.

Overalt i Danmark og i resten af verden, også i forskningen, diskuteres det, om skolen passer bedre til piger end til drenge. Holder feminiseringstesen vand? Belønner skolen pigernes adfærd eller værdier, der knytter sig til det kvindelige køn?

Jeg læste for nylig en meget interessant artikel om emnet i British Journal of Educational Psychology fra september 2016. Forfatterne Catherine Verniers, Delphine Martinot og Benoît Dompnier viser, at feminiseringstesen henter svag støtte. Studiet i artiklen er baseret på et stort spørgeskemamateriale fra i alt 1954 elever (1115 piger og 839 drenge) fra 7., 9., 10. og 12. årgang på 14 by- og forstadsskoler i Frankrig.

Eleverne blev bedt om at vurdere, hvorvidt en række karakteristika (16 i alt) passede på henholdsvis en pige og en dreng med succes i skolen.

Studiet viser, at tre karakteristika i særlig grad vurderes at være forbundet til succes i skolen: 1) føjelighed, 2) gennemslagskraft og 3) indsats/intelligens. Mens føjelighed og indsats/intelligens blev forbundet til piger, blev gennemslagskraft forbundet til drenge. Flere andre studier, der nævnes i artiklen, har konkluderet, at skolen ofte menes at fremme passivitet, føjelighed, samarbejde og indsats, mens drenge per natur er handlingsorienterede, oprørske og konkurrencebetonede i deres adfærd. Der er også studier, der viser, at forældre opfatter deres skoleparate døtre som hårdtarbejdende, mens de tilsvarende sønner opfattes som talentfulde. Ligeledes menes piger at være bedre til at ”spille skolespillet”: at indordne sig og at være flinke over for lærerne.

De tre forskere diskuterer helt rigtigt, at det kan være problematisk for drenge at konkludere, at noget i deres natur strider imod skolens praksis, ligesom pigernes indsats i skolen risikerer at blive undervurderet, når man automatisk betegner dem som slidsomme 12-talspiger. Der er derimod svag støtte til tesen om, at bestemte karakteristika vurderes at knytte sig til bestemte køn, hvilket i sig selv kan blive selvbekræftende.

Der er derfor god grund til at undersøge og at diskutere de automatiske og selvbekræftende antagelser, der er på spil i diskussionen om at klare sig godt i skolen. Skal vi ikke lære drengene at sidde stille? Måske vil øget og direkte disciplinering i skolen hjælpe dem? Og skal vi ikke lade pigerne få lov til at se sig selv som handlekraftige?

De seneste år har adgangskrav til de videregående uddannelser igen fremtvunget en påtrængende diskussion om, hvorvidt karakterkrav er det eneste relevante kriterium for at vurdere uddannelsesegnethed. Syddansk Universitet har vist, at optagelse via andre kriterier giver lavere frafald og højere motivation blandt de studerende. Jeg tror, det vil hjælpe os alle at se nærmere på de forhold på vores skoler og i uddannelsessystemet, der fikserer både piger og drenge.

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, professor mso i antropologi og neurovidenskab Andreas Roepstorff, velfærdspolitisk chef i Cepos og medlem af Det Etiske Råd Mia Amalie Holstein og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.