Her er de mest populære debatter fra 2021

Corona, krænkelser og moral har i særlig grad optaget Kristeligt Dagblads læsere. Det viser en gennemgang af de mest læste debatindlæg fra året, der gik

Blandt årets mest læste debatter findes blandt andet holdninger om Simi Jans interview med Ghita Nørby, Anders Aggers sædvanlige søndagsrutine, corona samt DR Pigekorets eget forsvar af chefdirigent Michael Bojesen.
Blandt årets mest læste debatter findes blandt andet holdninger om Simi Jans interview med Ghita Nørby, Anders Aggers sædvanlige søndagsrutine, corona samt DR Pigekorets eget forsvar af chefdirigent Michael Bojesen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix, Iben Gad, Philip Davali/Ritzau Scanpix, Thomas Lekfeldt Ritzau Scanpix.

 1. Professor i biologi: Lever vi i en fortælling ude af proportioner?

En, der for alvor har gjort sig bemærket i debatspalterne i Kristeligt Dagblad dette år, er professor i biologi Morten Petersen. Hele tre gange optræder han på denne liste over årets mest læste debatindlæg. Således indtager han førstepladsen med sit debatindlæg fra januar under anden coronanedlukning:

”Hvor lang tid immuniteten varer, er naturligvis usikkert, men corona er ikke en dødelig virus, selvom vores adfærd stadig reguleres ud fra den præmis,” lød det dengang.

I debatindlægget medgiver professoren, at vi har en pandemi, vi skal håndtere en rum tid endnu, men han rejser også spørgsmålet, om vi lever i en fortælling ude af proportioner. Læs debatindlægget her.

2. Præst og menighedsrådsmedlemmer: Hvorfor er biskoppens skilsmisse og nye forhold en offentlig hemmelighed?

Foto: Johanne Teglgård Olsen

Biskop over Helsingør Stift, Peter Birch, og Kristeligt Dagblad blev i et debatindlæg i marts kritiseret af præst Julie Katrine Goldschmidt samt to menighedsrådsmedlemmer ved Lyngby Kirke for at fortie biskoppens skilsmisse og nye forhold til en kampagneleder i dækningen af bispevalget. 

”Tåler utroskab og skilsmisser ikke dagens lys? Tror biskoppen ikke, at vi kunne tåle den oplysning? Eller er det Vorherres blik, det ikke tåler?” Læs debatindlægget - samt henholdsvis Peter Birchs og Kristeligt Dagblads svar - her.

3. Læser: Anders Agger virker møgforkælet 

Foto: Iben Gad

Kristeligt Dagblads læsere har ligeledes været hurtige på tasterne, når noget har sat deres sind i kog i 2021. For læser Lars Mikael Døring fremstår Anders Agger for eksempel nærmere svineheldig og møgforkælet end ydmyg. Kritikken kommer i kølvandet på, at Anders Agger den 12. marts i formatet ”Min weekend” i Kristeligt Dagblad beskriver, at han, på en sædvanlig søndag morgen, ikke kan bede om mere end nybagt morgenbrød med Fanø-laks, røræg og en kop kaffe lavet på en særligt udvalgt bønne.

”Nu vil nogle måske sige: Du læser det helt forkert, og desuden er du bare pissemisundelig! Det første er bestemt muligt, men misundelig er jeg langtfra. Jeg håber, at han takker for sit held, sådan som jeg takker for mit. Velbekomme!” Læs debatindlægget her.

4. Henrik Gade Jensen: Mette Frederiksen er den bedste garant for Danmark som nationalstat 

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Foruden corona har politik i mere bred forstand optaget læserne. Ifølge sognepræst Henrik Gade Jensen er Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen i dag den bedste garant for Danmark som en nationalstat med fokus på lov og orden, ret og rimelighed, mens Venstres Jakob Ellemann-Jensen og resten af de borgerlige er nødt til at erkende deres fejl, hvis de skal ud af det nuværende dødvande.

”Det virker ikke, som om de borgerlige politikere har forstået, hvad det betyder at kunne tale om værdier og følelser, og det gør, at man indsnævrer sine politiske muligheder for at genvinde magten.” Læs debatinterviewet her

5. Teologistuderende: Ghita Nørby er symptom på samfundets ophøjelse af idealet om autenticitet

Foto: Liselotte Sabroe og Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Simi Jans interview med Ghita Nørby i sommer vakte stor opmærksomhed, og til Kristeligt Dagblad skrev forfatter og teologistuderende Jacob Munk, at mens mange mente, at Ghita Nørby var gået for langt, havde andre taget hende i forsvar som et udtryk for autenticitet og et opgør med mediebilledets polerede former. Og her placerer forfatteren sig selv på det førstnævnte hold.

”Jeg mener, at der er brug for at droppe vores guddommeliggørelse af kunstneren og kalde den slags adfærd, hvad den er: opblæsthed, disrespekt og manglende dannelse.” Læs debatindlægget her

6. Dette etiske dilemma fra en ung kvinde i ”Sara & Monopolet” slog benene væk under mig

Foto: Uffe Weng/DR

Et sted, der for alvor kan føre til hverdagsetiske diskussioner, er radioprogrammet "Sara og Monopolet" på P4. I et debatindlæg kommenterede højskolelærer og ph.d. Christian Hjortkjær da også på et etisk dilemma, som netop var blevet stillet i programmet. Dilemmaet gik på, at en ung kvinde i forbindelse med en rejse var kommet foran i køen til en coronavaccine og nu følte, at det ville være etisk ukorrekt at tage imod den.

”Der er noget hjerteskærende over det her. Klara har fået alt forærende af sine forældre – inklusive friheden til at afstå fra sine privilegier. Men samtidig er mor skuffet, for Klara bruger ikke sin frihed på den rigtige måde!”

Det er ifølge Christian Hjortkjær ikke de unge, der lider af ”fomo” – frygten for at gå glip – men derimod de voksne. Læs kommentaren her.

7. Psykolog: Mange af os bruger dette trick, når vi vil afslutte en telefonsamtale 

Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

”Jeg beklager på forhånd, hvis din familie eller venner læser denne klumme. For så er der en vis risiko for, at de afslører dig næste gang, I taler i telefon sammen.”

Sådan skriver psykolog og direktør i Center for Familieudvikling i København, Mattias Stølen Due, i en kommentar til Kristeligt Dagblad. Her giver han læseren sit bud på, hvordan man reddes ud af telefonsamtaler, man ikke længere ønsker at deltage i. Og der er råd at hente for alle. Læs kommentaren her.

8. 25 tidligere medlemmer af DR Pigekoret: Vi kan ikke genkende billedet af en seksualiseret kultur i pigekoret 

Foto: Martin Rosenauer og Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Krænkelser af forskellige art i DR Pigekoret er blandt de MeToo-sager, der har optaget danskerne i 2021. Men i juni forsvarede 25 tidligere medlemmer af DR Pigekoret tidligere chefdirigent Michael Bojesen. Deres forsvar kom i kølevandet på, at Politiken havde tegnet et billede af en seksualiseret kultur og en manipulerende og lukket ledelse i DR Pigekoret under chefdirigentens tid. 

”Vi er berørte af de hændelser, de individuelt beskriver, og tager afstand fra en adfærd som den beskrevne fra korets ledelse. Vi kan dog ikke genkende, at de pågældende oplevelser, som det præsenteres i Politiken, udtrykker en generel kultur i det daværende pigekor.” Læs debatindlægget her og Politikens efterfølgende svar på kritikken her.

9. Professor i biologi: Danmark er overmandet af politisk detailstyring og angst

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Professor i biologi Morten Petersen er også at finde på niendepladsen blandt årets mest læste debatindlæg. Ifølge ham er vores normale accept af livets gang nemlig fuldstændig forandret under corona. Og det er ikke mærkeligt med det massive og desværre ufatteligt unuancerede mediebombardement, vi har været udsat for.

”Hvis man skal sætte det hele lidt på spidsen, så viser selv de mest ukritiske opgørelser, at det nærmest er mere sandsynligt for alle i Europa under 50 år at blive myrdet end at dø med corona.” Læs debatindlægget her

10. Professor: Rystende at myndigheder igen opgraderer covid til samfundskritisk sygdom

Morten Petersen både starter og slutter denne liste. I et debatindlæg fra november stiller professoren sig uforstående over for, hvordan sundhedsmyndighederne igen kan retfærdiggøre at ophøje corona til en samfundskritisk sygdom. Han mener, at corona gået fra at kunne spredes lynhurtigt til, at risikoen for at dø med corona, hvis man smittes, tilsyneladende er betydelig lavere sammenlignet med almindelig sæsoninfluenza. 

”Mon ikke vi havde fået meget mere sundhed for pengene, hvis vi havde droppet al den snak om corona i foråret og brugt coronamilliarderne på sygeplejerskerne og sundhedsvæsenet generelt?,” spørger professoren. Læs debatindlægget her