Danmark er det eneste EU-land, der har en aktiv lovgivning, der skal få borgerne til at bo og arbejde i byer, ikke på landet. Kommunal- reformen med by- og landzoneloven (planloven) fra 1970 var redskabet, der skulle afvikle landsbyerne og udvikle byerne.
Derfor blev Danmark med kommunalreformen i 1970 opdelt i landzone, byzone og sommerhusområder. I landzonen var kun landbrug, skovbrug og fiskeri tilladt. Alle andre erhverv og al anden udvikling skulle være i byzonen.
Men for mange iværksættere, håndværk og småindustri er det for dyrt at etablere sig i byzone. Først skal familien have en bolig, for eksempel i et parcelhuskvarter, så skal der købes en industrigrund af kommunen, bygges en hal, installeres inventar med videre. Inden da har kreditgivningen for længst sagt nej.
Anderledes økonomisk overkommeligt vil det være, hvis iværksættere kunne etablere sig på landet, for eksempel i en nedlagt gård, med familien boende i stuehuset og med de tomme landbrugsbygninger som foreløbigt værksted og lager. Men får virksomheden i landzone succes, og der er behov for udvidelser, siger planloven stop.
Også bosætning er vigtig for vækst og udvikling i vore landsbysamfund. Der er mange, særligt børnefamilier, der gerne ville flytte på landet og leve en ”blødere velværdstilværelse” i rolige og overskuelige omgivelser, med dyr, tryghed, frivillighed, medbestemmelse og et folkeligt fællesskab.
Men landsbysamfundene har store låneproblemer. Et landsbysamfund, hvor der ikke kan sælges huse, ikke kan købes boliger og ikke lånes til erhverv, sygner hen. Baggrunden er bankers, sparekassers og kreditforeningers tilbageholdenhed med at give lån til aktiviteter på landet. Det er almindeligt kendt, at boliger i landsbyer og land- distrikter, der har en værdi på en halv million kroner eller mindre, ikke kan få kreditforeningslån.
Et andet område, der giver problemer for landsbyer og landdistrikter, er manglen på hurtigt bredbånd og mobildækning. Men landsbyer og landdistrikter må ikke lades i stikken og køres ud på et digitalt sidespor. Hele Danmark må have adgang til højhastighedssamfundet, det er lige så vigtigt som el, vand og kloakering. Hurtigt bredbånd og mobildækning på landet kan skabe nye arbejdspladser, mere bosætning med hjemmearbejdspladser, telemedicin, fjernundervisning med videre.
Trives lokalsamfundene, fungerer storkommunen.
Carsten Abild er formand for landsforeningen Landsbyerne i Danmark.