Prøv avisen
Debat

Hvorfor trives den himmelråbende uvidenhed om Koranen?

Fredelig sameksistens kan sagtens blive en realitet, når blot vi mennesker er rummelige nok til at lukke vore medmennesker ind i varmen, mener Aminah Tønnsen. Foto: Henrik Montgomery

Det er trist, at veluddannede mennesker kolporterer terroristernes afstumpede islamforståelse i stedet for at bakke op om dem, der plæderer for fredelig sameksistens, og som leverer præcis, hvad medierne efterspørger hver eneste dag: nyfortolkning af islam, skriver Aminah Tønnsen

Religion som et tveægget sværd. Man kan enten læse grundteksten med åbent sind, hjerte og forstand og bruge den til at skabe fred og forståelse imellem mennesker. Eller man kan læse den som Fanden læser Bibelen og bruge den til at skabe kunstige skel mellem mennesker og så had og ufred i verden.

Birgit Bertung viser i sin kommentar den 14. januar, at hun hører til sidstnævnte kategori og stiller nok en gang sin himmelråbende uvidenhed om århundreders koranfortolkning til offentlig skue.

Alle Birgit Bertungs påstande om islam kan skydes i sænk med henvisning til Koranen og moderne tænkere - og det er vi flere, der har gjort i årenes løb. Det synes dog ikke at have rokket ved Birgit Bertungs og ligesindedes forstokkede islamforståelse.

Faktum er, at man sagtens kan tolke Koranen ind i samtiden uden at ændre en tøddel på den oprindelige arabiske tekst. Det er der utallige muslimske tænkere, kvinder og mænd, der har gjort og fortsat arbejder med.

At det patriarkalske menneske- og samfundssyn mange steder har taget over og lader hånt om Koranens helt grundlæggende ligestillingsprincipper, bør man ikke laste Koranen, men menneskelig svaghed og mandschauvinisme for.

Fredelig sameksistens kan sagtens blive en realitet, når blot vi mennesker er rummelige nok til at lukke vore medmennesker ind i varmen: Herhjemme har mennesker dannet fredsringe og holdt fredsdemonstrationer i kølvandet på de tragiske begivenheder ved Krudttønden og synagogen i København for knap et år siden.

Unge og midaldrende muslimer og jøder har fundet sammen i forskellige netværk, der med jævne mellemrum mødes omkring et måltid eller arrangerer tværreligiøse begivenheder.

Det tværreligiøse gæstelærerprojekt ”Din tro, min tro” har eksisteret i 11 år, og synagoge, kirker og moskéer inviterer til åbent hus på Kulturnatten i oktober.

En muslimsk restauratør inviterede ensomme danskere til julemiddag og hygge. En ung britisk muslim uddelte i december julehilsener og varme tæpper til hjemløse. I Birmingham inviterede den centrale moské byens hjemløse på et måltid mad hver dag i juleugen, og i Lens i Nordfrankrig holdt en gruppe muslimer vagt ved indgangen til den lokale kirke under julemessen, efter at den franske stat havde advaret om risiko for terrorangreb i julen.

I Berlin samler man ind til et ”House of One”, et forsamlings- og bedehus for jøder, kristne og muslimer. I Canada inviterede en jødisk menighed sidste år sine muslimske naboer til at holde fredagsbøn i synagogen, da deres moské var blevet udsat for hærværk.

Da de fortrinsvis ældre medlemmer af en lille ortodoks synagoge i East Bronx for et par år siden måtte lukke deres synagoge, fordi de ikke længere kunne betale huslejen, gav områdets moské dem gratis husly, og lokale studerende af forskellig religiøs observans istandsatte lokalerne for dem. I Kenya beskyttede muslimske buspassagerer deres kristne medpassagerer, da terrorister truede med at dræbe dem, og i Marokko har jøder og muslimer i århundreder valfartet til de samme helgengrave.

Der findes mange andre eksempler på fredelig sameksistens rundt omkring i verden. Dem bør vi fokusere på, for de giver håb for fremtiden.

Det er trist, at veluddannede mennesker ganske uden blusel kolporterer terroristernes fragmentariske og afstumpede islamforståelse - i stedet for at bakke op om dem, der plæderer for fredelig sameksistens, og som leverer præcis, hvad medierne efterspørger hver eneste dag: nyfortolkning af islam.

Aminah Tønnsen er forfatter til blandt andet bogen ”Islam - koran, hadith, sharia”