Himmelråbende: Nødhjælp på bekostning af andres liv

"Jeg har forståelse for, at man vil hjælpe de mange kvinder i udviklingslandene, som lider under svære vilkår. Det fødte liv har uendelig meget værd, ligesom det ufødte liv har værdi. Men det kommer ikke bare til at handle om nødhjælp, men om et politisk budskab", skriver Hans-Ole Bækgaard om årets indsamling fra Folkekirkens Nødhjælp

Jeg har forståelse for, at man vil hjælpe de mange kvinder i udviklingslandene, som lider under svære vilkår. Det fødte liv har uendelig meget værd, ligesom det ufødte liv har værdi. Men det kommer ikke bare til at handle om nødhjælp, men om et politisk budskab, mener Hans-Ole Bækgaard. Arkivfoto
Jeg har forståelse for, at man vil hjælpe de mange kvinder i udviklingslandene, som lider under svære vilkår. Det fødte liv har uendelig meget værd, ligesom det ufødte liv har værdi. Men det kommer ikke bare til at handle om nødhjælp, men om et politisk budskab, mener Hans-Ole Bækgaard. Arkivfoto. Foto: Tom Pilston/Panos Pictures.

Den store indsamling til Folkekirkens Nødhjælp står for døren. ”Vi redder liv” er en vigtig værdi i arbejdet, som det fremgår på hjemmesiden. Støtten til nødhjælp er drevet af ønsket om hjælp til fattige i den lidende verden. Og selvfølgelig bør vi give af vores overflod.

Men netop med værdien om at redde liv er det en himmelråbende modsætning, at Folkekirkens Nødhjælp vælger det fokus for årets indsamling, der fremmer at slå ufødte børn ihjel. Dagsordenen er at kæmpe for kvinders rettigheder, som i nutidens sprog er blevet sat lig med retten til fri abort. Det forklares som en velment reaktion på Trumps politik, men det fratager ikke Folkekirkens Nødhjælp for ansvar. Jeg tænker her på det menneskesyn, man fremstår med.

Jeg har forståelse for, at man vil hjælpe de mange kvinder i udviklingslandene, som lider under svære vilkår. Det fødte liv har uendelig meget værd, ligesom det ufødte liv har værdi. Men det kommer ikke bare til at handle om nødhjælp, men om et politisk budskab.

Når opfordringen lyder til mange om at bruge tre timer på kvinders rettigheder ved en indsamling, så sker det altså på bekostning af barnet i moders liv. Nok vises rørende billeder om børn, der skal hjælpes, men det gælder åbenbart ikke alle. Det kan virke lidt hult at vise disse billeder, samtidig med at man vil støtte drab på ufødte drenge og piger samt racerensning, hvad provokeret abort jo også rummer.

Hjælpen til verdens fattigste er vigtig. Hjælp og oplysning til kvinder er en meningsfuld sag. Et stort arbejde udføres med konkret hjælp i form af mad og vand, medicin og bøger, oplysning og at styrke menneskerettigheder rundtom i verden. Men hvorfor ikke fastholde indsamlingen hertil – uden dette politiske budskab, man nu ”sælger” indsamlingen på? Hvorfor ikke kæmpe mere målrettet for, at intet barn må sulte, som er årets tema? Hvorfor ikke kæmpe for både kvinders rettigheder og børns – også de ufødtes – rettigheder uden at spille dem ud mod hinanden?

I stedet spænder man sig som nødhjælpsorganisation ensidigt for en vogn, hvor man ikke undgår at bidrage til dødshjælp for nogen. Jeg forstår det ikke. Som kirke bekymrer vi os om verdens nødlidende, men skal det virkelig ske på bekostning af andres liv?

Gad vide, om der ikke findes andre måder og organisationer at støtte nødhjælp på, hvor opfordringen ikke samtidig lyder, at man skal støtte fri abort og dermed dødshjælp til uskyldige børn i moders liv.

Hans-Ole Bækgaard er formand for Indre Mission i Danmark.