”Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke.”
Romerbrevet 8, 26
Det kan være så svært at bede.
Jeg hørte om en ældre kvinde, som hver dag stod ganske tidligt op, fordi hun havde en lang liste, hun skulle igennem i bønnen til Gud. Et par timer kunne der godt gå med det, og det var da utrolig dejligt at tænke på. Men vi er vist mange, der har det lidt anderledes.
Hvem af os har ikke lovet at bede for en sag for så at opdage, at det jo var i går, jeg skulle have gjort det! Ærgerligt! Pinligt!
Hvor er det godt at vide, at det ikke er det, der tæller, når det gælder frelse og evigt liv. Da ligger sagen i hans hænder, som aldrig glemmer bønnen, og her får vi at vide, at der er én, der altid går i forbøn for os og endda med uudsigelige sukke.
I morgen er det Kristi Himmelfarts dag – en af kirkeårets store festdage, hvor vi samles i vore kirker for at prise den Gud, som besøgte verden, men som nu sidder på sin himmelske trone. Treenighedens mysterium bliver vi aldrig færdig med at udgrunde. Faderen elsker os med en evig kærlighed, sønnen ofrer sig helt for vor frelses skyld, og Helligånden går i forbøn for os.
Kan vi da ikke forstå, at på den måde er vor sag i de allerbedste hænder?
I de første år som sognepræst i Hinge gik jeg hver eneste søn- og helligdag forbi en bestemt gravsten lige uden for kirkegårdslågen. I dag er graven sløjfet, og det er altid træls, når det sker. Dengang blev jeg søndag efter søndag mindet om disse ord fra en gammel sang: Nåde at han fandt mig. Sådan stod der nederst på den gamle gravsten.
At Kristus selv fandt mig og samlede mig op, og at han satte sit mærke på mig, da jeg 27.juni 1948 blev døbt i Felsted kirke syd for Aabenraa, og at han en dag lod kirkeklokken kalde på mig, så det lød ”Kom nu! Kom nu!”, og at han selv går i forbøn for mig, for at jeg skal blive bevaret i troen og en dag nå målet – jamen, hvor skulle jeg kunne andet end at gå i kirke i morgen og prise ham for det, mens disse toner lyder:
Og du, Guds egen børneflok,
hans smerters store løn,
kan du din frelser prise nok?
O kron ham, kron ham, kron ham,
Himlens kongesøn!
(Den Danske Salmebog, nummer 267, vers 4)
Frede Møller er pastor emeritus.
"Ordet" er Kristeligt Dagblads daglige bibelrefleksion.