Prøv avisen

Himmelske dage. Gudstjeneste med hyldest til cyklismen

VAR JESUS CYKLIST? Det spørgsmål er naturligvis retorisk. Jesus færdedes ikke på cykel, men primært til fods, ja næsten altid til fods. Jesus færdedes dog altid ved egen kraft, og kun én gang ifølge skrifterne lader han sig transportere, det er da han rider ind i Jerusalem palmesøndag. Ellers er det altid ved egen kraft, han færdes, men altså ikke pedalkraft. Som bekendt levede Jesus langt forud for cyklens opfindelse og forud for cyklismen. Hvordan kan det så alligevel give mening at tale om Jesus og cyklisme, og kan det for eksempel give mening at holde en gadegudstjeneste, hvor cyklismen hyldes?

I sin forkyndelse tager Jesus udgangspunkt i, at verden er skabt af Gud, og at vi alle har et ansvar for verden. Mennesket har fået betroet som opgave at forvalte skabningen. Vi skal altså forvalte Jorden, og vi kan ikke sige nej til det. Vi får til opgave at passe på Jorden, det vil sige ikke at udnytte eller drive rovdrift på den og dens ressourcer.

Det lyder alt sammen meget politisk korrekt – og det er det selvfølgelig også. Det er dog ikke sagt for at være politisk korrekt, det er sagt, fordi skabelsesberetningen lægger op til det. Som bekendt var Jesus selv fra en baggrund og forståelsesramme, der tager udgangspunkt i den jødiske tro, herunder troen på at det skabte har guddommeligt ophav og skal forstås og tages vare på som sådan. Ingen må skalte eller valte lemfældigt med skaberværket. Det er et betroet ansvar, en gave så at sige, som skal passes på og plejes.

Samtidig er der også det verdenskendte bud om kærlighed og barmhjertighed, som kristendommen er mest kendt for, og som Jesus kommer frem til i sin udlægning af jødedommen, nemlig budet om næstekærlighed. Lidt forenklet sagt er det buddet om at passe på hinanden, og i forhold til cyklisme og færdsel i det hele taget er omtanke, respekt og hensyn til de andre også at foretrække.

De fleste, som har været indblandet i ulykker i trafikken, får skrammer på både sjæl og lemmer. Trafikanter, som har overlevet en ulykke, men måske påført andre lemlæstelse, hospitalsindlæggelse eller måske ligefrem død, påføres måske en endnu større påvirkning, når de resten af livet skal bære det moralske ansvar for at have påført andre skade eller tab. Det kan hverken pengemæssig kompensation eller erstatning eller terapi helt lave om på, men det kan naturligvis lindre og bearbejde.

Derfor er bønnen om hensynsfuld og opmærksom samfærdsel, som minimerer ulykker, skader og traumer særdeles relevant – for det gælder vores samfundsborgere og deres ve og vel, og det gælder dig og mig. Hensyn og kærlighed til de andre frem for egoisme eller selvretfærdig opførsel er et relevant bud – stadig 2000 år efter – og ikke mindst i trafikken, hvor det findes i vores færdselslov som grundprincip ”at udvise hensyn og situationsfornemmelse efter forholdene”. Det grundprincip overtrumfer andre bestemmelser. Således kunne man for eksempel nævne, at færdselsloven vil, at man udviser hensyn, hvis man eksempelvis som billist ser, der er mennesker gående på motorvejen, og man selv kommer kørende med de tilladte 110 kilometer i timen, sætter hastigheden ned og udviser hensyn.

I dag klokken 13 til 17 i forbindelse med Himmelske Dage har Bellahøj Kirke og jeg fornøjelsen at være tovholder på en stand ud for Dansk Cyklistforbunds lokalafdeling på Israels Plads om cykling og cyklisme, færdsel, bæredygtighed, hvordan vi passer på hinanden og ikke mindst naturen og klimaet. Og klokken 17 holder Bellahøj Kirke ”cykelgudstjeneste” under åben himmel på Israels Plads.

Asser Skude er sognepræst i Bellahøj i København