Historieforvanskning, mangfoldighedsideologi og grøftegravervirksomhed

Sognepræst og anmelder på Kristian Østergaard samler op på ugens vigtigste værdidebatter

Tidligere minister Marianne Jelved (R) har vakt opsigt med udtalelser om integration. Foto: Rumle Skafte/ritzau

Et interview med Marianne Jelved (R) i Fyens Stiftstidende har vakt røre. ”Fejlslagen integration er de borgerliges skyld” hed interviewet. Begrundelsen for anklagen er, at Radikale Venstre ikke sad i regering fra 2001-2011 (Thorning-regeringen blev dannet i oktober 2011). Jelved understreger sin pointe med ordene: ”Og på migration er jeg benhård. Det er bare at sende folk tilbage igen, hvor de kommer fra.”

I Berlingske peger filosoffen Eva Selsing på, at ”det multikulturelle mareridt” jo var en realitet før årtusindskiftet, og at De Radikale næppe ville have ført en strammere kurs end de borgerlige: ”Er Marianne Jelved virkelig så gammelkone-megaloman, at hun tror, at radikal sødsuppe ville have medført en anden udvikling?”.

Det spørgsmål har journalist ved Den Korte Avis Poul Erik Andersen indirekte beskæftiget sig med. Han opregner, at da De Radikale sad i regering 1997-2001, fik 18.970 asylansøgere opholdstilladelse og 55.923 ikke-vestlige indvandrere dansk statsborgerskab. Under den borgerlige regering 2007-2011 var tallene henholdsvis 7552 og 25.430.

Men da Fyens Stiftstidende spørger Jelved, hvem der har ansvaret for integrationsproblemer og parallelsamfund, er den tidligere formand for Radikale Venstre ikke et øjeblik i tvivl: ”Det har fandeme de borgerlige partier med Dansk Folkepartis støtte.”

Har Morgenavisen Jyllands-Posten en pointe, når de på lederplads anklager Marianne Jelved for historieforvanskning og hykleri?

Copenhagen Pride er en festival for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, og den er netop blevet holdt med mange deltagere.

Men i sin klumme på Altinget skriver forfatter Jens Christian Grøndahl kritisk om ”mangfoldighedens tyranni”, som har medført, ”at vi skal vise respekt og gøre skrabud for alverdens etniske, regionale, seksuelle og religiøse minoriteter (…). Og det bliver helt perverst, når folk ligefrem insisterer på, at man som det første anerkender deres ’identitet’ som jøder, muslimer, morsingboer, LGBT-personer eller multifunktionshæmmede”.

I Kristeligt Dagblad uddyber Grøndahl synspunktet, idet han spørger: ”Kan vi ikke bare være mennesker over for hinanden?”.

En anden forfatter – Kristian Ditlev Jensen – skrev om samme emne i en kommentar i Berlingske. Der går ikke en uge, bemærkede Jensen, ”uden at vores hovedstads fælles byrum omdannes til et enrum, hvor den ene minoritet efter den anden blærer sig med, hvor specielle de egentlig er. Så er det muslimske begravelsesoptog op og ned ad Nørrebrogade (…), så er det homoer, der fester i bund (…). Men vi taber også noget, når vi hele tiden vil være specielle. Vi taber fællesskabet. Vi taber sammenhængskraften”.

Og Ditlev Jensen reflekterer over, om folkekirken mon er ved at være et af de få steder, hvor ligheden mellem os bliver betonet. Ditlev Jensen fremdrager Grundtvigs salme ”Almindelig er Kristi kirke,/ et bedehus for alle folk” (Salmebogen nummer 333), hvori salmisten understreger, at i kirken indgår man i et fællesskab med folk, som er forskellig fra én selv. Er folkekirken det bedste værn mod den grasserende mangfoldighedsideologi?

Den tidligere SF-politiker Özlem Cekic har dedikeret sin nye bog ”Hvorfor hader han dig, mor?” til Finn Nørgaard og Dan Uzan, der blev myrdet under Krudttønde-terroren. Men debatredaktør på Berlingske Anne Sophia Hermansen undrer sig på Facebook over, at Cekic hævder, at de to mænd blev ofre for ”den manglende demokratiske samtale i Danmark”.

Men måske behøver Hermansen ikke undre sig, for efter endt læsning af bogen spørger Berlingskes anmelder Halime Oguz bestyrtet: ”Er det virkelig sådan, at Özlem Cekic – i overensstemmelse med islamisk propaganda – mener, at den islamiske terror kun er at gøre gengæld og give Vesten tilbage af samme mønt?”.

For mener man det, så kan man jo også mene, at Omar el-Hussein blev morder, fordi den ”demokratiske samtale” var utilstrækkelig.

Men spørgsmålet er rigtignok, om Cekic ikke snarere bedriver grøftegravervirksomhed end bygger broer med sådanne tilkendegivelser

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. En af de to samler hver uge op på ugens vigtigste værdidebatter.