Historien er langtfra en saga blot

Kan man i det hele taget tale om ”Historien” med stort H og i bestemt form? Er der ikke dermed anlagt et bestemt og tendentiøst nutidsperspektiv på fortiden? Det filosofiske P1-program ”Supertanker” tog historiebrugen op til diskussion og revision

DR vil fortælle danskernes historie, men som en af gæsterne i ”Supertanker”, idéhistoriker og postdoc ved DIIS Astrid Nonbo Andersen, bemærkede, svulmede rensdyrjægernes hjerter næppe for det fædreland, som ikke engang havde fået navn.
DR vil fortælle danskernes historie, men som en af gæsterne i ”Supertanker”, idéhistoriker og postdoc ved DIIS Astrid Nonbo Andersen, bemærkede, svulmede rensdyrjægernes hjerter næppe for det fædreland, som ikke engang havde fået navn. Foto: Mads Nissen.

Som nævnt i gårsdagens mediekommentar havde Danmarks Radios store historiesatsning ”Historien om Danmark” premiere i søndags, og i sidste måned lød overskriften på nærværende dagblad: ”Danskernes historieinteresse når nye højder.”

Fortiden er således meget aktuel og kan nok kalde, ikke bare på levende fremstilling, men også på kritisk refleksion. I ”Historien om Danmark” sættes alle sejl for at fortælle vores historie.

Et mere ydmygt sted på sendefladen tog det filosofiske P1-program ”Supertanker” så historiebrugen op til diskussion og revision. Kan man i det hele taget tale om ”Historien” med stort H og i bestemt form? Er der ikke dermed anlagt et bestemt og tendentiøst nutidsperspektiv på fortiden?

DR vil fortælle danskernes historie, men som en af gæsterne i ”Supertanker”, idéhistoriker og postdoc ved DIIS Astrid Nonbo Andersen, bemærkede, svulmede rensdyrjægernes hjerter næppe for det fædreland, som ikke engang havde fået navn.

Det turde ikke være overraskende. Ligesom det tager tid for et menneske at blive sig selv, gælder det også for nationer. Et land – i hvert fald når det er mere end et fantasiland – er imidlertid mere end følelser og bevidsthed. Det er også territorium, og vi deler trods alt sted med forne tiders rensdyrjægere.

Men selvfølgelig er det med den historieskrivning, som retter sig mod fortiden, som det er med de journalistiske nyhedshistorier, at den er vinklet. En anden gæst, lektor i historie på Aarhus Universitet Niels Wium Olesen, talte om historieskrivningen som ”producent af national identitet”. For et fællesskab fordrer en historie, et folk, en fortælling, et sammenhold, sammenhængskraft. I det behov ligger selvfølgelig faren for historiemisbrug – og decideret historieforfalskning.

Vel kan vi fortolke forskelligt, men indtrufne begivenheder kan ikke bare tolkes væk. Holocaust fandt sted. Historier er også noget fælles og foreliggende, ikke bare noget subjektivt og relativistisk.

I lyset af 100-året for Danmarks salg af De Vestindiske Øer var det oplagt at tale om henholdsvis kolonimagtens som de koloniseredes opfattelse af historie. Astrid Nonbo Andersen nævnte ”historiepolitik” som begreb, og vores statsminister skulle netop finde en balance mellem politik og historie under sit nylige besøg på den caribiske øgruppe. Visse kredse ønsker en undskyldning for slavehandel og kolonitid, men både ofre og gerningsmænd er for længst døde, og kan det danske folk hæfte for politikken under et enevældigt regime, som aldrig var genstand for demokratisk afstemning?

Man kunne også vælge at sende Danmark en venlig tanke for at afskaffe slavehandlen så tidligt som 1792. Ingen kultur er pletfri, men Vesten har i det mindste en lang tradition for selvkritik – og korrektion.

Vi har altid brug for at høre de andres historie – vores egen historie, både den personlige og den nationale, er for snæver, og i sidste ende er det alene historiens Herre, som kan fælde retfærdig dom. Godt at få tanket lidt op hos ”Supertanker”.

Jesper Bacher er sognepræst.