Prøv avisen
Mediekommentar

”Historien om Danmark” lagde imponerende fra start

Tiderne har ændret sig, og i 2017 er værten ikke en museumsmand med høj talje, slips og vind i det viltre hår, men den aristokratiske og underfundigt smilende skuespiller Lars Mikkelsen, som med og uden skægvækst gik omkring i Danmarkshistorien. Foto: Morten Krüger/DR Presse

Nogle gange tænker man ved sig selv: Det er derfor, vi betaler licens. Det er derfor, at Danmarks Radio giver mening. Og netop den tanke meldte sig, da første afsnit af ”Historien om Danmark” løb over skærmen i går, skriver Jesper Bacher

DR er så mange ting. Søndag kunne man se en reklame for næste sæson af X Factor, og man sukkede uvilkårligt ved tanken om de mange tonedøve ekshibitionister, det vil lede i fristelse.

Det er aldrig gået op for mig, hvordan det kan være public service at jagte den næste popstjerne? Mon ikke den slags kan finansieres med reklamekroner?

Men så sker det også, at man tænker ved sig selv: Det er jo derfor, vi betaler licens. Det er derfor, at Danmarks Radio giver mening. Og netop den tanke meldte sig, da første afsnit af ”Historien om Danmark” løb over skærmen søndag aften. På en så fornem sendefladeplads som klokken 20.00, vel at mærke på DR1. Det tidspunkt, hvor man vanligvis sender de store dramaserier, som gerne skal samle familien Danmark, fortaltes historien om, hvordan et ”et land blev til et land, og et folk blev et folk”, som det lød i annonceringen.

Det er al ære værd og ansvarlig omgang med licenskronerne. Hvis ikke Danmarks Radio skulle fortælle Danmarks Historie, kan den dårligt kaldes Danmarks Radio.

Det er da også sket før. Mange husker nok stadig Erik Kjersgaards Danmarkshistorie fra 1980’erne, hvor den jyske museumsinspektør dukkede op snart her, snart der i riget og fortalte livfuldt om historiens bugtede gang. Men tiderne har ændret sig, og i 2017 er værten ikke en museumsmand med høj talje, slips og vind i det viltre hår, men den aristokratiske og underfundigt smilende skuespiller Lars Mikkelsen, som med og uden skægvækst gik omkring i Danmarkshistorien og fortalte om de tidligste tider, fra dengang isen trak sig tilbage og ind i bondestenalderen.

Ikke at der manglede fagfolk, eksperter som Eske Willerslev og Jeanette Varberg gav deres vidende besyv med, og dertil havde man dramatiseret historien med skuespillere i rollerne som vores forfædre – og mødre. Det var ganske pudsigt at se Lars Mikkelsen fortælle, mens skindklædte stenaldermennesker passedes deres dont i baggrunden. En sand tidsrejsende, som tog seerne med på tur, og selv om det var skuespil, fik man gennem dramatiseringen følelsen af kommet helt tæt på de gamle. Nærmest som en naturfilm, hvor man kommer tæt på vilde og eksotiske dyr, som ellers er sky og utilnærmelige.

Men var det jo mennesker, fjerne fra os i tid, i forestillinger og levevilkår, og så alligevel. Også dengang var der klimaforandringer, også dengang var der sorg over de kære døde, også dengang var kamp om territorier, også dengang var der religion, også dengang var livet i forandring. I begyndelsen præsenterede Lars Mikkelsen en tilrejsende stenaldermand som en af de vigtigste personer i Danmarkshistorien. Han kom nemlig til at inkarnere agerbrugets komme til Danmark, og det er en verdenshistorisk grundlov, at højkultur fordrer, at jorden kultiveres.

Jo, ”Historien om Danmark” lagde godt og imponerende fra start. Danmarkshistorien har X Factor. Det vidste allerede Jeppe Aakjær, som i ”Historiens sang” kunne digte: ”Så styrkes slægtens marv hos barn og mand/ved folkets arv af dybe, stærke minder”.

Jesper Bacher er sognepræst.