Historiker: Gyldendal har et problem

Det er dårlig stil af Gyldendal at oversælge Buk-Swientys nye bog om Blixen, som om historien var ny, mener historiker Jes Fabricius Møller

Gyldendal markedsfører en bog som en nyhed, men glemmer tilsyneladende, at de allerede har udgivet en bog om emnet, siger historiker Jes Fabricius Møller. –
Gyldendal markedsfører en bog som en nyhed, men glemmer tilsyneladende, at de allerede har udgivet en bog om emnet, siger historiker Jes Fabricius Møller. – . Foto: Leif Tuxen.

”GYLDENDAL HAR et problem,” skriver historikeren, lektor og dr.phil. Jes Fabricius Møller på sin Facebook-side i kølvandet på kritikken af Tom Buk-Swientys nye Karen Blixen-bog ”Løvinden”, som af flere forskere bliver beskyldt for at pynte sig med lånte fjer. Men det er først og fremmest markedsføringen, den er gal med, mener Jes Fabricius Møller:

”Gyldendal markedsfører Tom Buk-Swientys bog, som om den bringer noget helt nyt frem. Men historien om farmens ejerskab og økonomi har allerede været fremme sidste år, hvor Benedikte Rostbøll oven i købet udgav ’Karen Blixens afrikanske farm. En brevsamling, 1913-31’ på Gyldendal, så Gyldendal markedsfører en bog, idet de glemmer, at de allerede har udgivet en bog om emnet, mens professor Per Boje på Syddansk Universitetsforlag også foldede kaffefirmaets historie ud i ’The Karen Coffee Co. Ltd.’s historie’ i 2018, så jeg kan godt forstå, at de to føler sig trådt over tæerne i denne her sag. De er nævnt i bogen, så det er markedsføringen, der er problemet, så vidt jeg kan se.”

Hvad skulle Gyldendal have gjort anderledes?

”De skulle ikke have markedsført Tom Buk-Swientys bog som en nyhed. Man kan jo ikke sælge en historie som en nyhed, hvis man allerede har udgivet en anden bog, der har bragt den historie. Måske skulle de bare have tænkt sig om og udgivet dem samtidig.

Men jeg kan notere mig, at de også nu er begyndte at omtale Tom Buk-Swientys bog som formidling. Det er Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl, i hvert fald begyndt at kalde den. Men jeg kan ikke forstå, at man ikke har lært mere af sidste gang, en af Tom Buk-Swientys bøger blev oversolgt i markedsføringen.

Der var en lignende kritik af nogle såkaldte nyheder i Tom Buk-Swientys bøger om 1864, hvor min historikerkollega Claus Møller-Jørgensen skrev i sin anmeldelse, at bogen var blevet oversolgt i forhold til dens påståede nyheder.”

Falder det tilbage på forlaget eller forfatteren?

”Jeg ved ikke, hvem der har lagt markedsføringsstrategien, men det er den, der er problemet. Tom Buk-Swienty er uden tvivl en fabelagtig formidler, men man skal ikke sælge formidling som forskning, hvis man står på skuldrene af andre, så jeg forstår ikke, hvorfor de ikke kan se, at det er dårlig stil.”