Historiker: Nationalitet skabes af krig og religion

Noget af det, man kan lære af Canadas historie, er, at krig og religion er blandt de vigtigste årsager til dannelse af nationalitet. Det er vi blevet mindet om under Ruslands krig mod Ukraine, skriver historiker

Der er ingen tvivl om, at selvom der i forvejen fandtes en ukrainsk identitet, så er den blevet forstærket af den russiske aggression. Her ses et ukrainsk flag i landsbyen Dolyna efter russiske bombardementer i september.
Der er ingen tvivl om, at selvom der i forvejen fandtes en ukrainsk identitet, så er den blevet forstærket af den russiske aggression. Her ses et ukrainsk flag i landsbyen Dolyna efter russiske bombardementer i september. Foto: Gleb Garanich/Reuters/Ritzau Scanpix.

Historien gentager ikke sig selv, siger vi historikere. Og det er netop, fordi vi ikke udleder universelle regler af historien, at vi ikke er sociologer. Men det udelukker ikke, at der kan være træk ved forskellige historiske forløb, der ligner hinanden, og som vi kan lære af. Noget, vi kan lære, er, at krig og religion er blandt de vigtigste årsager til dannelse af nationalitet. Det er vi blevet mindet om under Ruslands krig mod Ukraine. 

For der er ingen tvivl om, at selvom der i forvejen fandtes en ukrainsk identitet, så er den blevet forstærket af den russiske aggression. Som direktøren for Ukraines nationalmuseum for nylig udtalte til Weekendavisen, er ”Ukraine et sted med mange folk og mange kulturer, som er godt blandet”, men ”krigen har indflydelse på os, og krigen handler om identitet”. 

Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning.