Spanske El Pais kunne i sidste uge rapportere, at ”Mexicos højesteret har besluttet at afkriminalisere abort i hele landet. Det er nu forfatningsstridigt at straffe kvinder, der får en abort”. Som størstedelen af vestlige medier ser El Pais nyheden som et positivt gennembrud:
”Abortaktivisterne kan i dag fejre en af deres vigtigste dage i deres kamp for denne sag; de grønne tørklæder bølger på gaderne. Mexico halter langt bagefter i reguleringen af afbrydelsen af graviditeten. I dag har retfærdigheden igen bidraget til at komme videre i et spørgsmål, hvor den føderale regering nægter at lovgive.”
El Pais minder også om, at der i Mexico ”udføres mellem 750.000 og en million hemmelige aborter hvert år, og en tredjedel af dem resulterer i komplikationer, der kræver akut lægehjælp. Tusinder af kvinder mister livet på grund af hjemmetiltag eller ankommer forblødte til hospitaler, hvor de ofte ikke finder forståelse fra sundhedspersonalet, der er bange for, at den pågældende stat vil beskylde dem for at lette adgangen til abort.”
Den amerikanske avis The New York Times fulgte op:
”’I dag er en historisk dag for alle mexicanske kvinders rettigheder’, udtalte højesteretsdommer Arturo Zaldívar, efter at dommernes stemmer blev afgivet. ’Dette er et vendepunkt i historien om alle kvinders rettigheder, især de mest sårbare’.”
Men som selvsamme avis også kunne rapportere, så kommenterede den mexikanske bispekonference dommen med dette tweet:
”De af os, der er overbeviste om livets værdighed, har ikke brug for en morderisk lov som den, de netop har godkendt.”
Som mange andre amerikanske medier stiller The New York Times også spørgsmålet, om den mexicanske opblødning af lovgivningen vil få gravide kvinder fra Texas til at søge abort i Mexico. For Texas, der grænser op til Mexico, vedtog i sidste uge en ny lov, som gør det forbudt at få en abort efter sjette uge. Graviditeter efter voldtægt og incest er ikke undtaget. Det har ført til voldsom debat i Texas og i hele USA, ikke mindst efter at USA’s højesteret afviste at bremse den mere restriktive lovgivning.
Langt de fleste latinamerikanske lande går ikke ind for fri abort. Når debatten er blusset op i 2021, skyldes det ikke mindst, at parlamentet i Argentina valgte at lovliggøre fri abort frem til graviditetens 14. uge lige før årsskiftet. Det var en væsentlig liberalisering af den hidtil gældende lov, der kun tillod abort i tilfælde af voldtægt, risiko for moderens liv eller alvorlige sundhedsrisici.
Som BBC’s Latinamerika-korrespondent, Katy Watson, ved den lejlighed skrev, førte det straks til spørgsmålet, om ”Argentinas nye lovgivning kan føre til forandringer for hele regionen”.
For ja, de nationale debatter om abort er i høj grad påvirket af globale dønninger. Hvad der sker i det ene land, kan påvirke udviklingen andetsteds. Det gælder også de symboler, protestbevægelser tager i brug, som for eksempel de grønne tørklæder, som man lige nu kan se på gaderne i Mexico. Denne tradition startede faktisk i Argentina, men har nu bredt sig til hele Latinamerika som et universelt symbol på kvinders rettigheder.
Debora Diniz, professor i antropologi ved universitetet i Brasilia og feministisk aktivist, udtaler til BBC News, at det er usædvanligt, at et symbol spredes til andre lande på denne måde.
”Latinamerika er en koloniseret region, der traditionelt kigger meget mere mod det globale nord. Nu kigger vi på hinanden. Selv et land, der forstår sig selv som et kontinent, ligesom Brasilien, bruger det grønne tørklæde til at repræsentere kvinders anliggender.”
Men som man ser det i USA, er mange latinamerikanske lande dybt splittede i spørgsmålet om abort. Det gælder også i Argentina, hvor både den katolske kirke med pave Frans i spidsen og mange andre kristne grupperinger er imod legalisering af abort. Som en reaktion på den ny lov skrev den evangelikale paraplyorganisation Aciera tilbage ved årsskiftet på sin hjemmeside, at ”Argentina i dag er trådt flere århundreder tilbage i forhold til civilisationen og den ypperste ret til livet”.
De mere lempelige lovgivninger i Argentina og nu også Mexico kan således også afføde reaktioner i den modsatte retning. Det har man for eksempel set i Honduras. Her valgte parlamentet tidligere i 2021 at forfatningsstadfæste, at abort er ulovlig og i strid med landets principper. Abort er allerede ulovligt i Honduras, men forfatningserklæringen vil gøre det sværere at legalisere abort også i fremtiden.
Kun tiden vil vise, om sidste uges dom ved den mexicanske højesteret vil skubbe debatten om abort i den ene eller den anden retning. I Mexico, i Latinamerika, i USA – og i resten af verden.
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.