Prøv avisen
Global debat

Hitlers barndomshjem giver østrigerne hovedpine

I tyske og østrigske medier debatteres det heftigt, om Adolf Hitlers barndomshjem i den østrigske by Braunau am Inn skal rives ned eller blive stående. På en sten foran huset, som blev rejst i anledning af diktatorens 100-årsdag i 1989, lyder inskriptionen: ”For fred, frihed og demokrati. Aldrig mere fascisme. Millioner af døde maner (til eftertanke)”. – Foto: Kerstin Joensson/AP/Polfoto

Først skulle det rives ned, nu bliver det stående. Debatten om Adolf Hitlers barndomshjem handler om andet og mere end et hus

Sagen var klar. Nynazister skulle ikke længere kunne samles foran Adolf Hitlers barndomshjem i den østrigske by Braunau am Inn for at tage selfies og hylde den nazistiske leder, som stod bag mordet på seks millioner jøder. Det meddelte Østrigs indenrigsminister Wolfgang Sobotka fra det konservative ÖVP mandag.

”Mit forslag er indlysende. Nedrivning og et nyt budskab. Uanset hvad man måtte bygge der, skal det med sikkerhed ikke være et mindesmærke,” sagde han ifølge den tyske nyhedstjeneste DPA og tilføjede, at det var udfaldet af eksperters vurdering af sagen.

Men medlemmer af den kommission, der har arbejdet med spørgsmålet, kan ikke genkende indenrigsministerens dom over hus nummer 15 på gaden Salzburger Vorstadt. En nedrivning ville ”svare til en benægtelse af den nazistiske historie i Østrig”, skriver to fremtrædende medlemmer, historiker Oliver Rathkolb og forhenværende præsident for forvaltningsdomstolen Clemens Jabloner ifølge nyhedsbureauet APA .

Kommissionen har nævnt nedrivning som en mulighed, men anbefalet en ”gennemgribende ændring” af husets facade, så det ikke længere kan genkendes, og ”den følelsesmæssige forbindelse til personen Hitler dermed opløses”.

Nu har Sobotka trukket sin udtalelse tilbage, og i stedet vil husets skæbne blive afgjort i en arkitektkonkurrence, siger han.

Forvirringen udstiller en dyb uenighed i det østrigske samfund om, hvad man stiller op med et hus, som 70 år efter krigens afslutning har navne som ”Hitlerhuset” og ”Ondskabens Hus” klæbende til sig.

Bygningen har været brugt som værksted og daginstitution for handicappede, men har på grund af manglende vedligeholdelse stået tom de seneste fem år. Regeringen har fortsat betalt for lejen for at hindre, at huset faldt i nynazisters hænder. Ejeren har nægtet at sælge, men nu vil regeringen ekspropriere det.

Ifølge præsidentkandidat for det højrepopulistiske Frihedspartiet Norbert Hofer er der dog ingen vej udenom nedrivning, hvis naziturismen skal høre op.

”Man kan i sagens natur kun lave et mindesmærke. Eller man kan rive det ned. Jeg ser det helst revet ned,” siger han ifølge den tyske ugeavis Die Zeit .

Uanset hvilket skridt, man tager, bør der handles, mener generalsekretær for Sammenslutningen af ​​jødiske samfund i Østrig Raimund Fastenbauer, som dog også ifølge Jüdische Allgemeine ”ønsker nedrivning”, og Gerhard Baumgartner, leder af Dokumentationscenter for den østrigske modstandsbevægelse, foreslår at bygge noget i stedet, som ingen gider besøge eller fotografere.

”Et supermarked, en butik med babyudstyr, en brandstation,” har han sagt til den østrigske radiostation Ö1 og påpeget, at stadig flere nazister fra hele Europa valfarter til huset; en hel busfuld fra Ungarn har været forbi.

Men ønsket om nedrivning tyder på en farlige udvikling i Østrig, skriver den østrigske debattør Manuel Bahrer i en kommentar for det østrigske magasin Kosmo , ”Vasker Østrig sine hænder rene?”. En stor del af den østrigske befolkning var begejstret for Hitlers annektering af Østrig i 1938, påpeger han. Men de seneste år har debatten båret præg af forestillingen om, at østrigerne snarere var ofre for Det Tredje Rige.

”Præcis det problem ser jeg også i ønsket om at ville nedrive Hitlers fødested. Det ville betyde, at ethvert synligt spor efter den nazistiske diktators fødsel vil være udslettet fra jordens overflade,” skriver Manuel Bahrer, som dermed mener, at Østrigs medansvar i endnu højere grad vil blive fortrængt:

”Uanset hvor meget det måtte mishage nogen, var Østrig ikke offer for nazismen.”

I anledning af nazidiktatorens 100-årsdag i 1989 fik Braunau Kommune rejst en mindesten foran huset med inskriptionen ”For fred, frihed og demokrati. Aldrig mere fascisme. Millioner af døde maner (til eftertanke)”.