Er Hizb ut-Tahrir i sit livs form eller sit livs krise?
Det afhænger tilsyneladende af, hvem man spørger. De seneste uger har både Berlingske og Weekendavisen i en række artikler skrevet, at det politiske parti Hizb ut-Tahrir mister medlemmer og indflydelse både herhjemme og i udlandet. Det kontroversielle parti, som arbejder for et islamisk kalifat, er i dag ”kollapset”, skrev Weekendavisen således den 11. januar.
Hidtil har Hizb ut-Tahrir ikke villet tale med pressen, men nu fortæller imam Monzer Abdullah, et fremtrædende medlem af partiet, for første gang om situa-tionen for det veleksponerede parti.
”Hizb ut-Tahrir er et politisk parti, og stater, samfund, foreninger og partier kan ligesom mennesker i deres natur blive udsat for sygdom og få problemer med helbredet. Ligesom et menneske har udfordringer med helbredet. Det er naturligt, at der kan opstå interne og eksterne udfordringer. Men når der i kroppen er celler, der bliver syge eller dør, så kommer der nye celler, og så fortsætter livet. Kroppen bliver rask igen. Det, der er afgørende, er, at Hizb ut- Tahrirs idéer og metode fortsætter, selvom nogle forlader deres kald,” siger imam Monzer Abdullah i et interview i Al Faruq-moskéen på Nørrebro.
Moskéen har forbindelse til Hizb ut-Tahrir. Det er også fra denne moské, at Monzer Abdullah i foråret 2017 prædikede og ifølge Anklagemyndigheden opfordrede til drab på jøder.
Imamen er tiltalt efter forkynderloven, men nægter sig skyldig forud for rets- sagen, som indledes til marts.
Monzer Abdullah afviser, at Hizb ut-Tahrir er i krise. På hans Facebook-profil ses en kort video fra et ekstraordinært møde i moskéen i søndags, hvor flere hundrede personer mødte op. Alle har fast tilknytning til partiet, nævner Monzer Abdullah adspurgt om klippet, og ikke alle medlemmer var til stede, siger han.
”Det er løgn og manipulation at tale om, at Hizb ut-Tahrir er i krise. Vi er i fuld gang både lokalt og internationalt. Hvis man følger med i Hizb ut-Tahrirs aktiviteter i Palæstina, Libanon og Tune- sien, vil man vide, at Hizb ut-Tahrir er i den bedste periode, partiet har været i. Vekselvirkningen mellem muslimer og nationer viser, at vi er i den bedste form og har fuld styrke,” siger Monzer Abdullah og henviser til Hizb ut-Tahrir-demonstrationer i Tunesien i weekenden, som talte tusindvis af mennesker.
Hizb ut-Tahrirs position internationalt har været et centralt tema i de seneste ugers omtale af organisationen.
Her fremgår det blandt andet, at der skulle være intern splittelse i Hizb ut-Tahrir på grund af partiets nuværende emir, Ata Abu Rashta.
Det skyldes dels, at han i 2003 skulle have lovet at etablere et kalifat inden for tre år, hvilket ikke er lykkedes, og at Abu Rashta skulle have leveret våben og betalt militsgrupper i Syrien for at sværge Hizb ut-Tahrir troskab.
Blandt andet skulle dette have betydet, at en topfigur i Hizb ut-Tahrir, Abu Iyas, kritiserede emir Ata Abu Rashta offentligt og efterfølgende blev ekskluderet.
Monzer Abdullah ønsker ikke at gå i detaljer vedrørende sagen om Abu Iyas, men finder det naturligt, at der er diskussioner i politiske partier.
”Der vil altid være diskussioner om, hvorvidt personer er uenige eller ikke tilfredse. Og der vil altid være personer, der ikke viser disciplin og bliver ekskluderet eller selv forlader arbejdet. Det sker alle steder. Det er ikke første gang, at der er nogen, som har forladt Hizb ut-Tahrir. Det gælder også fremtrædende personer, der ikke følger vores idéer, metode og arbejde,” siger Monzer Abdullah, som benægter, at emir Ata Abu Rashta skulle have leveret våben til islamiske militsgrupper i Syrien. Der er ingen beviser, og det er desuden imod partiets ideologi at bruge vold, siger han.
Monzer Abdullah finder det desuden misvisende, at emir Ata Abu Rashta skulle have lovet at etablere et kalifat inden for tre år.
”Det er løgn. Sådan har vores leder aldrig udtalt sig, for vi kan ikke bestemme, hvornår der kommer et kalifat. Hvis man læser vores bøger og løbesedler og dykker dybt ned i vores kultur, vil man vide, at vi ikke kan sige, hvor eller hvornår der bliver etableret et kalifat. Selv profeten Muhammed vidste ikke, hvornår det ville ske. Men det er sikkert at sige, at vi aldrig har været så tæt på vores mål som i dag,” siger Monzer Abdullah og henviser blandt andet til amerikanske undersøgelser som dem fra Pew Research Center, som har vist, at et stort flertal i lande som Egypten, Marokko og Irak ønsker en stat, hvor sharialov gælder.
”De vil have et islamisk styre. Det er ikke noget, vi påstår. Man bygger stater på tanker og idéer, og man nedlægger stater med tanker og idéer. Man bygger ikke stater alene på magt og styrke. Det, vi sigter efter, er at skabe en stat, hvor islamiske tanker og islamisk lovgivning hersker, og det er idéer og ikke vold, som skal styre det. I den proces har vi aldrig været tættere på vores mål. Vi har realiseret den største del af vores projekt,” siger Monzer Abdullah, som også oplever stor interesse for Hizb ut-Tahrir i Skandinavien. Af princip oplyser partiet dog ikke antallet af medlemmer.
”Selvom politikere med alle midler har forsøgt med tvang og pres at få unge muslimer til at opgive deres værdier og blive assimileret, er det ikke lykkedes. Man forsøger at få muslimske familier, unge, ældre, mænd og kvinder til at gå på kompromis med deres muslimske identitet, men det vil ikke ske. Det handler ikke om at overholde reglerne, for muslimerne er en aktiv del af samfundet, lærer det danske sprog, bliver uddannet og får et godt arbejde. Men det vil ikke lykkes at få muslimer til at blive assimileret, fordi den islamiske kultur ligger dybt i deres rødder, sind og hjerte,” siger Monzer Abdullah.8