Prøv avisen

Hjælp til døende skal blive bedre

HOSPICE Mange døende i vort land får ikke den optimale, specialiserede behandling, som vi i virkeligheden har alle muligheder for at kunne tilbyde dem

I denne tid bliver der i Danmark glædeligvis oprettet hospicepladser som aldrig før. Men hvad er et hospice egentlig? Et hospice er et sted med ro og omsorg. Med stor faglighed. Med dedikerede læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, pædagoger, præster, psykologer, socialrådgivere og andre dygtige fagpersoner. Desuden er der frivillige, som kan varetage mange forskellige opgaver.

At komme ind på et hospice er at komme ind i en helt anden verden. Her står tiden stille. Her er der ikke forstyrrende stuegang og masser af apparater, der tikker, bobler og larmer. Her er der ikke et bestemt dagsskema, der skal følges for alle.

På et hospice drejer det sig om smertelindring (palliativ pleje). Masser af kærlig omsorg og ro. De daglige gøremål lægges til rette efter beboerens ønsker og behov. Hvis solen skinner, og den syge gerne vil ud i solen, kan sengen jo passende rulles udenfor. Den syge kan så nyde solen. Vinden. Duftene. De mange smukke farver i blomster og buske. Årstiden.

Også de pårørende er der plads til, både fysisk og psykisk. De må være der nat og dag. Også de får omsorg. Også de kan få en samtale med fagpersoner eller frivillige, eller de kan få hjælp til at snakke med deres syge slægtning.

Indtil for få år siden havde vi kun 50-60 hospicepladser i Danmark. Det betød, at seks ud af syv uhelbredeligt syge, som ønskede at tilbringe deres sidste tid på et hospice, blev afvist. Det var tragisk. Både for de syge, for de pårørende og for de hospiceledere, der var nødt til at sige nej.

Efter at den nye hospicelov trådte i kraft i 2005, er der kommet gang i byggeriet. Inden for en overskuelig fremtid vil vi være oppe på cirka 185 pladser. Det er ganske vist langt fra de 257 pladser, som Folketinget for tre år siden dokumenterede behov for. Men de nødvendige pladser bliver forhåbentlig snart etableret. For i alle regioner, især i hovedstadsområdet, er der stort pres på de etablerede hospicer.

Når det er sagt, skal det siges, at der ud over hospicepladser må fokuseres på de palliative team. Disse team er specialister i at lindre alvorligt syge menneskers smerter, enten på hospicer, hospitalsafdelinger eller i patienternes hjem. Ligeledes medvirker de i efteruddannelsen af læger og sygeplejersker og så videre. Nu hvor kommunerne har overtaget en stor del af ansvaret for sundhedsvæsenet, er det utroligt vigtigt, at også sygeplejersker i kommunerne og praktiserende læger med flere får en efteruddannelse, så de kan være med til at give den specialiserede, lindrende behandling til uhelbredeligt syge og døende, som vælger at være hjemme.

Vi har meget at indhente i Danmark. Vi er desværre bagud. For mig er det ikke det værste. For mig er det værste tanken om de mange døende i vort land, der ikke får den optimale, specialiserede behandling, som vi i virkeligheden har alle muligheder for at kunne tilbyde dem.

Tove Videbæk,

formand for Hospice Forum Danmark,

Birkebæk 10,

Brande