Prøv avisen
Debat

Socialministeren må ryste posen: Helheden mangler i ny hjemløseplan

"Socialministeren må ryste posen, når efterårets hjemløseplan skal lægges, så det ikke bliver en kopi af de senere års planer, der ikke virkede." Foto: Magnus Fisker/ritzau

Tager man ikke fat på det samlede problemkompleks, men er forhippet på, at hver enkelt først og fremmest skal have sin egen bolig, så bliver det bare en karrusel, hvor en stor del af de hjemløse er i bolig, mister den, ender på gaden, flytter på forsorgshjem – og så forfra igen, skriver Torben Larsen

I lørdags omtalte Kristeligt Dagblad en konference om hjemløshed, der blev afholdt på Christiansborg med Socialpædagogernes Landsforening, Blå Kors og Det Konservative Folkeparti som arrangører. Temaet for konferencen sammenfattede Blå Kors i sætningen ”Hjemløse har brug for mere end en bolig”, og socialminister Mai Mercado (K) fulgte op med at bekendtgøre, at der snart fremlægges en handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed under mottoet ”Housing first – men ikke housing only”.

Med det sidste hentyder hun til, at den meget omfattende indsats, der har været omkring hjemløshed i de senere år netop er sket ved en ensidig satsning på at skaffe de hjemløse egen bolig før alle andre indsatser. At antallet af hjemløse netop ikke er faldet gennem de senere år, men tværtimod er steget markant, får nu ministeren til at sige, at der skal andet til end blot at finde boliger til de hjemløse.

Faktisk er det relevant at betegne hjemløseindsatsen de senere år som en fiasko, selvom et stort anlagt forskningsprogram forsøger at påvise det modsatte.

Et indlæg på konferencen fra formanden for De Hjemløses Landsorganisation, SAND, Christiana Strauss, giver en god illustration af, hvorfor indsatsen ikke er lykkedes. Hun fortæller om sin kaotiske opvækst, hvor hun ikke har lært at håndtere noget som helst, og selvom hun nu har fået en bolig, kan hun ikke finde ud af at have en bolig. Derfor opholder hun sig mest på gaden eller på herberger, fordi hun hjemme hos sig selv føler sig ensom og alene.

Derfor er boligen ikke første skridt for at komme ud af hjemløshed, som Mai Mercado mener, boligen er en del af en samlet plan, men ofte vil det ikke være den manglende bolig, der piner den hjemløse mest.

Christina Strauss nævner ensomheden, dertil kommer misbrug, manglende sociale kompetencer, fiaskoer i uddannelsessystemet, uheldige erfaringer på et arbejdsmarked, hvor der ikke er plads til de lidt skæve eksistenser og så videre. Alt dette fører for en meget stor gruppe af de hjemløse til egentlige psykiske skader og efterfølgende psykiske sygdomme.

Tager man ikke fat på det samlede problemkompleks, men er forhippet på, at hver enkelt først og fremmest skal have sin egen bolig, så bliver det bare en karrusel, hvor en stor del af de hjemløse er i bolig, mister den, ender på gaden, flytter på forsorgshjem – og så forfra igen.

Socialministeren må ryste posen, når efterårets hjemløseplan skal lægges, så det ikke bliver en kopi af de senere års planer, der ikke virkede.

Torben Larsen er bestyrelsesformand i Landsforeningen Arbejde Adler.