Børnene har brug for flere sundhedsplejersker

Hjemmebesøg fra sundhedsplejerskerne er et enestående tilbud til alle familier, og for kommunerne er det en unik chance for at komme i kontakt med socialt udsatte familier. Men hjemmebesøgene er under pres, skriver fagpersoner

Hjemmebesøgene er under pres. Fødselstallet stiger, og samtidig får sundhedsplejerskerne nye opgaver, efterhånden som de offentlige arbejdsgivere får øje på, at der er brug for sundhedsplejerskernes kompetencer i målrettede indsatser både over for små og større børn. Arkivfoto.
Hjemmebesøgene er under pres. Fødselstallet stiger, og samtidig får sundhedsplejerskerne nye opgaver, efterhånden som de offentlige arbejdsgivere får øje på, at der er brug for sundhedsplejerskernes kompetencer i målrettede indsatser både over for små og større børn. Arkivfoto. . Foto: Mik Eskestad.

Et stærkt helbred, sunde omgivelser og omsorgsfulde forældre. Det er grundlaget for en god start på livet.

Desværre er det langtfra alle børn, der er garanteret de rette vilkår ved livets begyndelse. Den sociale ulighed i sundhed er en barsk realitet i barndommen, og vi ved, at socialt udsatte børn klarer sig dårligere i skolen og har øget risiko for at komme til at lide af overvægt, kroniske sygdomme og mentale problemer.

Heldigvis ved vi, hvordan vi kommer mange af disse problemer til livs: en grundig, forebyggende indsats, der begynder, allerede inden barnet er født. Den indsats står sundhedsplejerskerne i spidsen for. De tager på hjemmebesøg hos 99 procent af børnefamilierne i Danmark, og med deres erfaring og ekspertise er de i stand til at opdage og rette selv de mindste tegn på mistrivsel, inden de udvikler sig til livslange problemer.

Hjemmebesøg fra sundhedsplejerskerne er et enestående tilbud til alle familier, og for kommunerne er det en unik chance for at komme i kontakt med socialt udsatte familier, der ikke selv opsøger hjælpen.

Men hjemmebesøgene er under pres. Fødselstallet stiger, og samtidig får sundhedsplejerskerne nye opgaver, efterhånden som de offentlige arbejdsgivere får øje på, at der er brug for sundhedsplejerskernes kompetencer i målrettede indsatser både over for små og større børn. I flere strategier anbefaler Kommunernes Landsforening, at kommunerne i højere grad benytter sig af sundhedsplejerskernes ekspertise, men foreløbig er der ingen planer om at uddanne flere sundhedsplejersker.

Kommunerne opretter kun 100 uddannelsesstillinger om året, og allerede nu har de problemer med at rekruttere sundhedsplejersker. Flere kommuner har derfor set sig nødsaget til at sænke antallet af hjemmebesøg, så de ikke længere lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at alle familier skal have mindst fem hjemmebesøg i løbet af barnets første leveår. Andre ansætter sygeplejersker uden den nødvendige specialuddannelse til at varetage sundhedsplejerskernes opgaver.

Derfor appellerer Dansk Sygeplejeråd og FALS til beslutningstagere på Christiansborg og i kommunerne: Hvis vi fortsat skal kunne give alle børn den nødvendige hjælp til at komme godt i gang med livet, er vi nødt til at optage flere sygeplejersker på specialuddannelsen til sundhedsplejerske. 100 om året er ikke nok.

Det har store konsekvenser, hvis vi ikke øger antallet af sundhedsplejersker. Taberne bliver først og fremmest de socialt udsatte børn, der har så hårdt brug for sundhedsplejerskernes hjælp. Men også samfundsøkonomien bliver belastet, hvis børnene ikke får en god start på livet. En tidlig forebyggende indsats i barndommen er langt billigere end at rette op på problemerne i ungdommen og voksenlivet.

Grete Christensen er formand for Dansk Sygeplejeråd, og Ulla Dupont er formand for Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark (FALS).