Prøv avisen

Hjemmedød giver tryghed

I diskussionen om død på hospice eller hospital glemmer man, at de fleste foretrækker at dø i hjemmet

Diskussionen om hvor og hvordan den mest værdige død kan finde sted, drejer sig næsten udelukkende om fordele ved død på hospice og ulemper ved død på hospital.

Fra udenlandske undersøgelser ved man imidlertid, at ca. 75 procent helst vil dø hjemme, hvis rammerne er trygge nok. Forudsætningen for at kunne opfylde patientens ønsker er at kunne yde en både faglig og menneskelig indsats, der står mål med de forventninger, som patienten har til en værdig død. Derfor er diskussionen for smal, når man kun diskuterer døden på hospice eller på hospital, men glemmer hjemmedøden som en mulighed.

De overordnede rammer drejer sig om tryghed for patienten og for pårørende. De organisatoriske rammer er her meget væsentlige. Det vil blandt andet sige, at der er behov for mere palliativt uddannet personale i hjemmeplejen på alle niveauer til netop at kunne drage den nødvendige omsorg for patienten og de pårørende, når døden er nært forestående. Desuden er det afgørende, at indsatsen fungerer som et team. Den praktiserende læge kender familien, mens det sygehusansatte palliative team understøtter den basale indsats i hjemmet med specialviden om symptombehandling, sociale og psykologiske spørgsmål.

Mange familier er utilstrækkeligt oplyste om hvilke muligheder, der kan iværksættes for at skabe øget tryghed. Det kan for eksempel være at få plejeorlov, som alle har ret til, uden at det betyder, at man dermed har ansvaret for pasning og pleje af den dødende, men at det udelukkende er et spørgsmål om muligheden for nærvær hos den døende. Der findes forskellige regler for økonomisk kompensation, som man kan få oplyst hos kommunen eller på sygehuset.

Aflastning for den pårørende om natten kan kommunen give, når det er påkrævet for at undgå udmattelse, således at den døende ikke unødigt skal indlægges på sygehus eller aflastningsplads.

I dag er kravene til sygehusene overvejende at kunne diagnosticere og behandle. Dette forandrer naturligt nok kulturen på sygehusene til primært at være et behandlingssted. Uddannelse af læger og sygeplejersker foregår næsten udelukkende på sygehusene. Det bedste vil derfor være et samarbejde med de palliative team, når det gælder uddannelsen af personalet til bedre at kunne løse de problemer, der er knyttet til dødende patienter.

Den afgørende forskel mellem død på institution og hjemme er, at patienten hjemme bevarer sin personlighed, integritet og sit selvværd, samt at den faglige indsats sker på patientens præmisser. Dermed kan patienten bedre give udtryk for sin livshistorie og sine værdier og normer, således at man som fagperson i højere grad ved, hvordan man skal handle over for netop denne person. Disse vilkår skaber den bedste mulighed for den ønskede tryghed for patienten og de pårørende.

Lars Clausen og Tina Buggeskov, hhv. overlæge og afdelingssygeplejerske ved Afdeling for Lindrende Indsats på Storstrømmens Sygehus i Næstved

Læs flere artikler under temaet, Hospice