Prøv avisen
Debatinterview

Hjemvendt DSU’er: Clinton-støtternes elitære tilgang chokerede mig

Jeg blev dybt chokeret over, hvor meget jeg tændte af på den elitære tilgang, jeg oplevede blandt Hillary Clintons tilhængere, fortæller formand for DSU København, Nilly Taheri. – Foto: Randy Brawdy/Newscom/Polfoto

Selvtilfredsheden og bedrevidenheden gennemsyrede Demokraternes kampagnekontorer i New York, fortæller formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i København, Nilly Taheri, der netop er hjemvendt fra USA

Du har netop tilbragt en måned i USA for at føre valgkamp for Hillary Clinton. Hvorfor?

Jeg har været meget interesseret i netop denne valgkamp, fordi den er så stereotyp i forhold til de politiske strømninger, som vi ser overalt. Eliten over for den højrepopulistiske outsider. Jeg kunne godt tænke mig at forstå, hvorfor folk reagerer så stærkt over for disse to karikerede typer.

Jeg deler ingen holdninger med Donald Trump – og for den sags skyld heller ikke særlig mange med Hillary Clinton. Men jeg følte, at hun trods alt var det bedste valg af de to, fordi Socialdemokratiet har mere tilfælles med Demokraterne end Republikanerne.

Hvad overraskede dig mest på din tur?

Jeg blev dybt chokeret over, hvor meget jeg tændte af på den elitære tilgang, som jeg oplevede på Demokraternes kampagnekontorer – særligt i New York. Det var en udbredt holdning, at folk, der stemte på Donald Trump, var dumme og racistiske. Vi fik at vide, at hvis folk i telefonen støttede ham, skulle vi bare sige ”god dag” og lægge røret på.

Jeg havde ikke regnet med at få sympati med hans vælgere, men jeg blev faktisk ked af det på de menneskers vegne, når jeg hørte, hvordan de blev omtalt.

Du var både i North Carolina, Georgia og New York. Hvordan adskilte stemningen på kampagnekontorerne sig fra hinanden?

I Georgia og North Carolina havde jeg regnet med, at entusiasmen var stor, men kampagnekontorerne var næsten tomme. I New York var der til gengæld mange mennesker, men de var svære at identificere sig med. Det var for det meste kvinder, som var ansat i kreative erhverv. Det var folk, hvor de fleste havde nydt godt af globaliseringen, fordi det kunne øge eksporten i deres virksomheder.

Hvis man skal oversætte det til danske forhold, vil man kunne sammenligne dem med ”speltmødre” fra Østerbro. Jeg husker særligt én kvinde, som mente, at de var dumme i Sydstaterne, fordi de serverede for mange kulhydrater for deres børn.

Det lyder, som om du har oplevet et USA, som er meget splittet. Hvem er skyld i det?

Jeg synes, at de er lige gode om det. Alle, der har været i USA, ved, at det er et utroligt raceopdelt land, hvilket kommer til udtryk i områder som Chinatown, Little Italy, Little Havana, Little Beirut og så videre. Demokraterne bidrager til den splittelse, når de inddeler vælgergrupperne på baggrund af hudfarve ved at tale om de hvide, de sorte og latinoerne.

Den splittelse, der allerede eksisterer, har Donald Trump blot udnyttet. Men man skal heller ikke gøre ham bedre, end han er. Han er både racistisk og sexistisk, men det er afgørende at skelne mellem, hvem han er, og hvem der stemmer på ham.

Trumps tilhængere bliver ofte fremstillet som netop racister og sexister. Fik du et mere nuanceret billede af dem?

Helt afgjort. De mennesker, jeg talte med, var ikke racister, og flere af dem havde også stemt på Barack Obama tidligere. Jeg mødte dog en taxachauffør i Orlando, som sagde, at han var enig med Trump i synet på mexicanere, men han havde nu tænkt sig at stemme på Gary Johnson.

Min oplevelse var klart, at Trump-støtterne savnede en person, som kunne ryste op i tingene og gøre noget, der kunne komme dem til gavn. At kalde dem racister er en for let – og ikke mindst forkert – konklusion.

Bør man som venstreorienteret i Danmark begræde eller glæde sig over valget af Trump som USA’s næste prædident?

Selvfølgelig skal man ikke glæde sig over valget, men alligevel er jeg lidt i vildrede. Man kan håbe, at eliten, som eksempelvis Hillary Clinton og EU repræsenterer, indser konsekvenserne af ikke at lytte til befolkningernes bekymringer. På den anden side bør man være bekymret for de politiske konsekvenser, som valget af Trump vil medføre – og det gælder ikke kun venstreorienterede. Brexit var ikke nok til at åbne elitens øjne, så nu må man håbe, at det amerikanske valg gør det. Ellers tror jeg også, at Marine Le Pen vinder valget i Frankrig.

Hvad er den vigtigste lektie, du tager med hjem fra USA?

At alles bekymringer skal tages alvorligt, og at utryghed kan få mennesker til at gøre ting, som de ikke ville have gjort, hvis man havde et samfund, hvor vilkårene for folk var bedre. Når folk er utrygge, er der sikkert en grund til det. De er sandsynligvis ikke bare dumme racister.