Prøv avisen

Hjerneforskere vil manipulere vores bitre minder væk

"I fremtidsromanen "Fagre nye verden" bliver menneskene lykkelige ved at indtage midlet "soma", som skaffer glemslens blide glæde. "Forbrydelse og straf" vil måske blive en "fortidsroman": Her martres Rodian Raskolnikov af sin samvittighed, men forløses gennem kristen erkendelse af sin brøde. Den vil blive helt uforståelig for vores kommende, fagre nye verden, hvor alle skal vorde som store børn med et tomt smil på læben," skriver Anders Raahauge.

Hjerneforskere håber snart at kunne manipulere vores hukommelse, så vi bliver gladere mennesker uden bitre minder

PINEFULDE erindringer er ja, netop pinefulde. Det kunne måske være rart, om slette minder kunne slettes. Det er skam også snart muligt, melder hjerneforskerne.

Massachusetts Institute of Technology, MIT, er naturvidenskabens Shangri-La, hvor forskere bader i bevillinger, for deres arbejde kan anvendes praktisk. Og nu, hvor grænsen mellem naturvidenskab og humaniora udviskes, fordi stadig flere opfatter mennesket som et stykke biologi, tager MIT tigerspring hen imod teknologisk beherskelse af også menneskesindet.

To af stedets hjerneforskere, Steve Ramirez og Xu Liu, er således langt fremme med muligheden for manipulation af erindringen. De foreløbige resultater af deres forskning er for nylig publiceret i de naturvidenskabelige tidsskrifter Nature og Science, og derfor har den norske avis Aftenposten sendt sin videnskabsmedarbejder til Massachusetts for at tale med Ramirez.

LÆS OGSÅ: Menneskers minder fra fortiden kan styrke dem i nutiden

De to forskere har hos mus formået at lokalisere en bestemt erindring i den lille gnaverhjerne og, hvad der er finere, at kalde den frem. Erindringen gjaldt elektriske stød, som fik musen til at sidde musestille, som mus gør, når de forskrækkes. Ramirez og Liu registrerede, hvor i hjernen den ubehagelige oplevelse lagredes, og genmodificerede stedets celler, så de fremover lod sig aktivere udefra. Derpå smed de musen ned i en ny boks, hvor den ubekymret myldrede omkring indtil man med laser kildede de manipulerede hjerneceller, hvorpå den frøs på stedet af skræk. Den huskede det gamle stød uden at få et nyt.

Nu vil man videreudvikle opdagelsen til menneskehjerner med henblik på at finde en måde at deaktivere erindringer på. En erindring er en ganske abstrakt sag, men det, de fleste hjerneforskerne er enige om i dag, er, at når man lagrer en ny erindring, sker der faktisk en fysisk forandring i ens hjerne. Og det er denne fysiske hukommelse, som faktisk udgør erindringen, siger Steve Ramirez.

Samtidig har hjerneforskere i Québec opdaget, at posttraumatisk stress kan mildnes ved behandling med betablokkeren Propranolol. Den kan nemlig kemisk manipulere erindringer. Aftenpostens medarbejder opfinder et eksempel: En person kan have oplevet en bilulykke og huske alle detaljer alt for smerteligt klart, blandt andet hvordan et barn uden sikkerhedssele slynges gennem forruden. Propranolol kan dæmpe erindringens emotionelle kraft, herunder den intense sorg over at finde barnet dræbt, foruden den voldsomme skam over ikke at have sagnet farten og sikret, at sikkerhedsselerne var spændt.

Også i Israel arbejder forskere på at udvikle et stof, som kan slette minder fuldstændigt, parallelt med Ramirez og Lius bestræbelser. En af verdens førende eksperter i hukommelse, kognitiv psykolog Elizabeth F. Loftus fra University of California, udtaler til Aftenposten: Vi ved en hel del om, hvor let man kan manipulere erindringer, og jeg vil tro, at hvis man kombinerer det med farmakologi og andre former for interventioner, så kan vi gøre en hel del med folks hukommelse.

Finder man et slette-medikament, kan det meget vel blive påbudt i visse behandlinger, mener hun, for eksempel af soldater med posttraumatisk stresssyndrom.

Det er udmærket med hjælp til mærkede krigsveteraner, men findes midlet, kan man ikke i længden begrænse dets anvendelse. Uvægerligt vil det efterhånden blive benyttet til alskens anden sletning: skændige ting, man har gjort, skilsmisse, dødsfald. Og hvilken lettelse vil det ikke blive.

Men når man indlader sig med hjerneforskerne, skal man huske før også det slettes at deres menneskesyn er åndløst, materialistisk og rettet mod at optimere funktioner. Som et autoværksted. De vil ikke kunne begribe, at et myndigt menneske udgøres af samtlige minder, især måske de smertelige. Eller at det er altafgørende for et voksent individ, at dets hukommelse rummer erindringen om, hvornår man forbrød sig.

Kan den slettes, vil kristendommen intet sige menneskene. Ja, for så kan den ikke længere slå folk i hovedet med deres synder, vil ateisterne juble. Så kan den ikke rejse og frelse det ansvarlige menneske ved syndernes forladelse, vil kristendommen svare.

I fremtidsromanen Fagre nye verden bliver menneskene lykkelige ved at indtage midlet soma, som skaffer glemslens blide glæde. Forbrydelse og straf vil måske blive en fortidsroman: Her martres Rodian Raskolnikov af sin samvittighed, men forløses gennem kristen erkendelse af sin brøde. Den vil blive helt uforståelig for vores kommende, fagre nye verden, hvor alle skal vorde som store børn med et tomt smil på læben.

Anders Raahauge er kulturjournalist