Hjerte rimer på smerte, ikke mindst i julen

Mens jeg hørte ”Julen er smerternes fest” på P1, kom jeg til at tænke på en af de allerstærkeste julesalmer ”I denne søde juletid” af salmedigteren Hans Adolph Brorson, hvor det hedder: ”Og knuste hjerter føler bedst/ hvad denne store frydefest/ for glæde har at bringe”

Hjerte rimer på smerte, ikke mindst i julen, skriver Jesper Bacher. Han kan undertiden få for meget af julens glimmer og fortælling om idel lykke og samvær. Derfor har det været velgørende at lytte til programmet ”Julen er smerternes fest” på P1, der sætte
Hjerte rimer på smerte, ikke mindst i julen, skriver Jesper Bacher. Han kan undertiden få for meget af julens glimmer og fortælling om idel lykke og samvær. Derfor har det været velgørende at lytte til programmet ”Julen er smerternes fest” på P1, der sætte. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Sommetider giver julen mig kvalme. Ligesom man kan få for meget sødt, kan man få for meget af den sukkersøde jul. Af julen som fejring af vores vellykkethed som enkeltmennesker og familie. Af julen som idel lykke, børn med strålende øjne, voksne med milde åsyn, fryd og gammen, glæde uden skår og liv uden mislyde. Julen som candyfloss og glimmer.

Misforstå mig ikke. Det er ikke, fordi der er noget galt i de sødmefulde julestunder, men hvis julen bliver en fest for vores lykke, så bliver julen en lukket fest for de ulykkelige. Da bliver julen noget, vi skal præstere, ikke noget, vi får skænket.

Som lidende af denne latente julekvalme var det velgørende at falde over P1’s ”Julen er smerternes fest”. Bare titlen. Man kan blive så træt af at høre julen omtalt som hjerternes fest. Ja, ja, det er julen, men ikke mindst i julen rimer hjerte også på smerte.

Knud Romer og Lise Benthin Præstgaard er værterne, som sammen med en række gæster taler om julen som den tid på året, hvor alting sættes på spidsen, lige fra ensomhed, skilsmisse, dødsfald og hjertesorg til økonomiske problemer. Ligesom julen sætter lykken og glæden i relief, gælder det også for ulykken og sorgen. Julen forstærker alting, og det kan mildest talt være stærkt belastende.

I søndags besøgte Knud Romer og Lise Benthin Præstgaard sanger og sangskriver Annika Aakjær, som fortalte om sit komplekse forhold til julen. Annika Aakjær havde brogede juleminder, men formåede at digte på julesorgen.

”I min branche er der virkelig valuta i knuste hjerter,” som hun udtrykte det.

Det er Søren Kierkegaard, der skriver om digteren som et menneske, ”hvis læber er dannede således, at idet sukket og skriget strømme ud over dem, lyde de som en skøn musik”. Og Annika Aakjær aflagde et smukt bevis for sandheden i Kierkegaards ord, da hun afsluttede programmet med en af sine egne sange.

Knud Romer fortalte om at ”af-elske”. Det havde jeg alligevel ikke hørt før. Det er åbenbart noget, som kendes fra terapeutiske sammenhænge, hvor det anbefales efter et brud, så man ikke skal hænge fast i sin ulykkelige kærlighed til et andet menneske.

Knud Romer kaldte ”af-elske” for ”et forfærdeligt ord”, og det forstås. Kærligheden kan dø hen ad vejen, men ligefrem aktivt at føre kniven. Og hvad med de mennesker, som af-elskes og derved afskrives som genstand for den kærlighed, som de engang nød?

Julen er hjerternes fest, men hjerterne er også hårde og svigefulde.

Mens jeg hørte ”Julen er smerternes fest”, kom jeg til at tænke på en af de allerstærkeste julesalmer ”I denne søde juletid” af salmedigteren Hans Adolph Brorson, hvor det hedder: ”Og knuste hjerter føler bedst/ hvad denne store frydefest/ for glæde har at bringe.”

Det er julens hjerte, at den er en fest for de knuste hjerter. Man skal selvfølgelig ikke være ulykkelig for at fejre rigtig jul, men det er ikke vores lykke, der bærer julen. Det er ham, som ikke kunne af-elske os og derfor blev menneske for os.

Jesper Bacher er sognepræst.