Bibelrefleksionen Ordet skrives af pastor emeritus Frede Møller. 

HJertebåndet

12. søndag efter trinitatis

Matthæusevangeliet 12,31-42

I en af sine salmer skriver Grundtvig om Helligånden, at den er kærligheds og sandheds ånd, og at den knytter ”jords og himmels hjertebånd”. Helligånden er Guds ånd, den forbinder os med ham og viser os, hvordan han vil, livet skal udfolde sig her på jord. Den lærer os om godt og ondt, og da den både er kærlighedens og sandhedens ånd, breder den sit milde skær dér, hvor der er kærlighed og barmhjertighed, og sit afslørende lys dér, hvor der er tomhed, løgn og misundelse. Uden Helligånden kan vi ikke handle efter Guds vilje, og det er baggrunden for Jesu strenge ord om, at der ikke er tilgivelse for den, der taler imod Helligånden.

Ordene falder efter en af Jesu helbredelser, som folk reagerer forskelligt på. Nogle glæder sig over, at et sygt menneske får liv og helbred tilbage, mens andre bliver vrede og forargede. De er på forhånd på vagt over for Jesus, der handler ud fra en magt og en kærlighed, de ikke forstår, og derfor råber de ophidsede op om, at han handler ved hjælp af Satan selv. Jesus ser klart, at deres angreb på ham skyldes en grundskade i deres egen sjæl: ”Hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt?” spørger han. Deres ord udspringer af had og misundelse, og de kan ikke elske og ikke glæde sig på andres vegne.

Den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij skriver et sted, at den, der elsker mennesker, må også elske deres glæde. Men en sådan kærlighed har kun Jesus. Vi andre kender til både tomhed og misundelse og må med Paulus erkende, at vi sommetider hverken forstår eller behersker vores egne ord eller handlemåde. Hjertebåndet til Gud synes at være bristet, og kun Helligånden kan knytte det påny. Derfor skiller foragten for Helligånden os fra Gud og hans kærlighed.

Helligånden er Guds ånd, den virkede gennem Jesus, men nu har han givet den videre til os. I dåben bliver vi ét med ham og får del i hans kærlighed og sandhed. Men han gav sit liv for, at vi aldrig skal fortvivle, når vi kommer til kort eller fejler, men altid kan komme til nadveren, hvor han fornyer hjertebåndet mellem Gud og os. Der er tilgivelse for os, og det er nåde.

Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emer. Lisbeth Smedegaard Andersen.