Hjertestartere på plejehjem kan redde liv. På mange plejecentre er der ikke hjertestartere. Det betyder, at beboerne fratages muligheden for at vælge livet til efter et hjertestop. Selvom mange ældre i den situation vil vælge at sige nej til genoplivning, er der andre, som gerne vil genoplives.
Vi synes i Ældre Sagen, at begge dele skal respekteres. Derfor skal der være hjertestartere på alle plejecentre, så muligheden for genoplivning er til stede, hvis og kun hvis en beslutningsansvarlig læge vurderer, at den pågældende kan få et godt liv efter en genoplivning.
Det bør altid fremgå af beboerens journal, om han eller hun ønsker genoplivning.
Det er en stor misforståelse, at alle skal genoplives på plejehjem. For ingen ønsker at blive genoplivet til en forfærdelig tilstand. Samtidig er det ikke nok at opfordre kommunerne til, at alle plejehjem får installeret en hjertestarter. Det skal være lovpligtigt.
Vi skal væk fra den vilkårlighed, der er i dag. Det bør være en helt naturlig ting at opsætte hjertestartere på plejehjem såvel som på andre offentlige institutioner. Politikere og myndigheder udefra skal ikke bestemme, om den enkelte skal dø eller forsøges genoplivet.
Der er kun få minutter til at handle, men det er nemt at bruge en hjertestarter, så det er vigtigt, at personalet ved, hvad ønsket er. Beslutningen skal drøftes af beboerne og de pårørende i samråd med en læge, der kender parterne godt.
Det skal jo ikke være sådan, at man automatisk bliver afskrevet, fordi man flytter på plejehjem. Selvom man er dement eller svækket, kan der være masser af livskvalitet tilbage, og her er hjertestartere en mulighed for at forlænge livet. Retten til at dø mæt af dage skal være til stede på lige fod med retten til livet, hvis det er muligt.
Margrethe Kähler er chefkonsulent i Ældre Sagen