Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Debat

Sognepræst: Højmessen savner relevans for langt de fleste af folkekirkens medlemmer

"Men teologi, liturgi og musik kan i et og alt være tænkt nok så godt igennem. Hvis ikke der er tænkt pædagogisk appel og relevans ind i det, så kan vi lige så godt pakke sammen," skriver sognepræst Thomas Gudbergsen. Foto: Privatfoto

Folkekirken skylder sine brugere at gennemtænke gudstjenesten teologisk, liturgisk og musikalsk. Hvis ikke der er tænkt pædagogisk appel og relevans ind i det, så kan vi lige så godt pakke sammen, skriver sognepræst Thomas Gudbergsen i et svar til Birthe Rønn Hornbech

I klummen "kirkeligt set" lørdag den 5. marts langer den tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) ud efter mig på baggrund af en artikel, jeg har skrevet i Brøndbyøster Sogns kirkeblad. Men det er vel, hvad man kan forvente af en såkaldt ”højmessefundamentalist”, som Rønn Hornbech kalder sig i overskriften til artiklen.

Og ikke overraskende, så kommer mit egentlige budskab i kirkebladsartiklen ikke frem i den tidligere ministers klumme i Kristeligt Dagblad. Det optager hende mere at bemærke, at jeg som præst ikke har gjort mig den ulejlighed at forstå højmessen ordentligt. Ligeledes, at det er selvhævdelse at ville forandre højmessen søndag formiddag.

Lad mig benytte lejligheden til at formidle indholdet af mit lille skriv i kirkebladet. Hovedindholdet er som følger: Jeg ønsker ikke den danske højmesse fjernet fra landkortet, men jeg hører til den del af præstestanden, der har svært ved at forstå, hvorfor søndagens højmesse ikke må laves om.

Jeg synes, der er god grund til at stille spørgsmål ved effekten af de mange kirkelige ressourcer, der bliver brugt på at holde højmesse søndag efter søndag. Hvad er formålet med, at cirka 2.000 præster samtidig ud over det ganske danske land ritualiserer sig igennem den samme type gudstjeneste?

Svaret på det spørgsmål er ofte, som Birthe Rønn Hornbech også formulerer sig i retning af, at højmessen er folkekirkens hovedgudstjeneste, som skal samle. I højmessen går alting op i en højere enhed, skriver Rønn Hornbech. Jeg må bare indrømme, at jeg ikke har det sådan, og det er der en meget stor del af den danske befolkning, der ikke har.

Højmessen savner relevans for langt de fleste af folkekirkens medlemmer og kan på ingen måder leve op til at skulle ”samle op på” ugens øvrige kirkelige begivenheder og aktiviteter, som Rønn Hornbech blandt andet også lægger op til i sit indlæg mod mig.

Jeg vil gerne gå i kirke søndag formiddag, hvor der er plads til uro i et hjørne af kirken, for ellers kan man nemlig ikke have sine børn med. Jeg ønsker at blive mødt af et sprog, en musikalsk stemning og en liturgisk ramme, der svarer bare nogenlunde til den hverdag, jeg lever i.

Derfor er det ligeledes et problem, at orgelmusikken og den klassiske musik i så høj grad har overtaget generelt i den danske folkekirke – og i særdeleshed ved højmessen. Der findes menigheder i en danske folkekirke, hvor den klassiske orgelmusik og den rytmiske musik kan forenes ved søndagens gudstjeneste. Det er fantastisk, når det lykkes. Og det er mit indtryk, at der er ganske stor kirkegang de steder, hvor det forefindes.

Hvorfor åbnes der ikke for at lave andre mere tidssvarende gudstjenesteformer søndag formiddag på bekostning af højmessen? De steder, hvor det ville være relevant. Det væsentlige spørgsmål må vel være, hvordan vi som kristen kirke fortsat bedst forsøger at sikre kristendommens overlevelse i vores land. Jeg tror ikke, at det er ved at afholde formel højmesse søndag formiddag over hele landet på den samme måde.

En anden mulighed var også at rykke gudstjenesten uden for kirkens rum udvalgte steder. Ned på torvet eller på bodegaen – eller hvor det nu var oplagt? På den måde vil kirken rykke ud af de formaliserede rammer og være kirke for folket.

Det, som er vigtigt at få sagt i denne diskussion, er, at kirken til enhver tid skylder sine brugere at gennemtænke de forskellige ting teologisk, liturgisk og musikalsk – og at gøre det grundigt.

Men teologi, liturgi og musik kan i et og alt være tænkt nok så godt igennem. Hvis ikke der er tænkt pædagogisk appel og relevans ind i det, så kan vi lige så godt pakke sammen.

Ærgerligt at Birthe Rønn Hornbech ikke kan andet end at forsøge at gøre sig morsom på bekostning af mine anliggender. For åbner vi ikke for nytænkning i forhold til kirkens hovedgudstjeneste, og i forhold til andre områder af kirkens liv også, så vil vi blot se et medlemstal og et dåbstal, der fortsat falder markant.

Thomas Gudbergsen, sygehuspræst på Holbæk Sygehus og sognepræst ved Tveje Merløse Kirke, Gillesager 90, st. th., Brøndby