Hvor alvorligt skal man tage alt-right-bevægelsen, som er kommet i søgelyset efter de seneste uroligheder i USA?
De har haft stigende tilslutning over det sidste års tid, og jeg mener absolut, man bør være opmærksom på dem. De er grænseoverskridende og gør grin med selv de største tabuer som holocaust. Og det gør de med en lethed, humor og ironi, som en del utvivlsomt finder voldsomt grænseoverskridende og usmagelig. Men jeg tror, at deres opgør med en politisk korrekthedskultur kan have en tillokkende effekt på nogle mennesker.
Det er en bred bevægelse, som er centreret omkring forskellige debatfora på internettet. De tre mest prominente internetsider er The Right Stuff, The Daily Stormer og Alternative Right. The Right Stuff udgiver blandt andet en populær podcast, som hedder The Daily Shoah (den daglige Holocaust, red.), som ifølge dem selv har cirka 100.000 lyttere om ugen. Men det er svært at sige, om det er rigtigt. De er først og fremmest hvide nationalister og biologiske racister; de mener, at andre racer er intelligensmæssigt underlegne, og at der er et stort behov for det, de kalder en ”hvid etno-stat”. Det er deres drøm at lave en raceren stat i hele – eller dele af – USA.
Hvordan adskiller bevægelsen sig fra andre hvide højrenationalistiske bevægelser?
Den store forskel fra dem, de kalder ”de gamle nazister” som for eksempel David Duke (tidligere leder af KKK, red.) er, at de her folk i vid udstrækning er yngre mænd, som har en stor tilknytning til internetkulturen, som de er vokset op med.
Rigtig mange af dem kommer fra en libertariansk (ultraliberal, ofte stærkt højreorienteret, red.) baggrund og har tidligere være støtter af den amerikanske præsidentkandidat Ron Paul. Og rigtig mange har dyrket internetsiden 4chan, der er et anonymt internetforum, som har været arnested for en del internetkultur og blandt andet også var der, hvor Anonymous-bevægelsen opstod.
Hjemmesiden blev brugt af mange som et opgør med politisk korrekthed, og her lagde man krænkende elementer op, kun fordi de var krænkende, og fordi de syntes, det var sjovt. Og der indgik en nazistisk retorik med gaskammerjokes og meget andet. Blandt andet for at bryde grænser og genere deres politiske modstandere, men med tiden er mange af dem gået fra at mene nogle af de ting for sjov til at mene dem helt oprigtigt. Der er foregået en gradvis radikalisering.
Hvorfor vokser bevægelsen netop nu?
Den primære årsag er, at de har en del tilfælles med Donald Trump og dele af hans bagland. De deler den samme frustration: De mener, at den hvide arbejderklassekultur og de værdier, som de sætter højt, bliver marginaliseret af en mangfoldigheds- og politisk korrekthedskultur på venstrefløjen, positiv særbehandling af minoriteter og en stigende indvandring til USA.
Og på den måde ser de sig selv som de sande ofre og har skabt en omvendt identitetspolitik. De har taget den retorik, som dele af venstrefløjen har brugt, om at være stolt af sit gruppetilhørsforhold, som for eksempel, hvis man er sort, latino, eller homoseksuel. Men alt-right vender det om og siger, at det er hvide, heteroseksuelle mænds rettigheder, som de vil kæmpe for. Og der kan man se et overlap til Donald Trump, hvor mange af hans vælgere har følt, at han repræsenterede den samme tendens.
Findes der en europæisk udgave af bevægelsen?
Ja, det gør der. Igen – det er jo ikke en formel bevægelse. Men der er nogle, der ligner. Det, der hedder Génération Identitaire (generation identitet) i Frankrig, Østrig og Tyskland, ligner på nogle punkter. De mener også, at det er den hvide europæiske kultur, som for alvor skal bevares. Men der er også ret store forskelle. Jeg mener faktisk ikke, at de er profascistiske – i hvert fald ikke erklærede – som det er tilfældet med meget store dele af alt-right-bevægelsen. Men der findes en masse europæiske individuelle alt-right-tilhængere. Der er i hvert fald to-tre podcasts, der er lavet af danskere, som har et alt-right-udgangspunkt.