Der sættes en million kroner af til mindfulness i skolerne. En praksis, som skal hjælpe de tusinder af børn, der bliver stressede af deres hverdag.
Det er totalt hul i hovedet. Det er som at sætte et plaster på et åbent benbrud og vil helt sikkert ikke løse problemet. Børn får stress, fordi de vokser op i et samfund, hvor der ikke er nogen familiepolitik, hvor præstationer er det eneste med værdi, og hvor vi skal skabe vækst for vækstens skyld.
Jeg kan godt forstå, de bliver stressede!
Så længe vi har skiftende regeringer, som ikke har nogen familiepolitik, og som jagter evig vækst, så vil både børn og voksne skulle leve i et samfund, som ganske enkelt ikke er bygget til mennesker.
Som mennesker har vi brug for frihed, tid og mennesker omkring os. Et samfund alene tænkt til konkurrence og vækst er et samfund, hvor kun maskiner kan trives.
Desværre er den forskruede tankegang flyttet ind i skolen også. Her er nationale test og målinger en del af hverdagen. Elever vokser op og tror, at deres værdi som mennesker alene afhænger af deres score i en test eller af deres bidrag som ”fremtidens voksne”. Den forfejlede skolereform tog fritiden fra børnene og betonede endnu en gang vækst, vækst og vækst.
Forældre arbejder i dag mere, og mange lever i skiftende eller brudte familier. Det er ikke ligefrem noget, som skaber tryghed for børn. Og løsningen fra politikerne bliver så mindfulness! Du godeste, hvor er det dumt.
Vi har ikke brug for åndedrætsøvelser eller behagelige tæpper. Vi har brug for familiepolitik og samfundsreformer. Vi skal lære børnene at være nysgerrige og kunne hvile i sig selv. Vi skal lære dem, at de har værdi som mennesker lige nu – mens de er børn – og ikke først som fremtidens voksne. Og vi skal lære dem, at nationale test absolut intet siger om, hvor dygtige de er.
Og så skal vi give dem en tryg og god barndom hos voksne, som har tid til dem.
Der er brug for reformer!
Der skal gives barsel, så børnene starter livet i trygge rammer og ikke kommer i institution, før de er klar til det.
Der skal være ret til deltid og hjemmepasning, så forældre kan vælge at bruge tid på deres børn – uanset deres indkomst.
Der skal være bedre normeringer i både institutioner, sfo og klasseværelser, så børnene bliver set og hørt og ikke skal kæmpe om opmærksomhed i en alles kamp mod alle.
Og sidst, men ikke mindst, skal der helt generelt laves et arbejdsmarked, et skolesystem og et samfund, som er designet til mennesker. Som ikke har vækst som formål, men trivsel som formål. Hvor børn ikke kun skal blive klogere, men lære at få det bedre. Hvor bidrag til samfundet ikke kun måles i kroner og øre, men måles i nærhed og tid.
Så længe vi ikke har en familiepolitik på Christiansborg, ja, så har vi familier, som får stress. Og så kan nok så mange åndedrætsøvelser ikke skabe den reform, vi har brug for. I stedet skal vi trække vejret dybt, se samfundsproblemerne i øjnene og turde skabe et samfund, hvor mennesker får det bedre.
Isabella Arendt er næstformand i Kristendemokraterne.