Hurtige anmelderskud fra hoften

I Kristeligt Dagblad den 29. juni anmelder Carsten Bach-Nielsen det nye nordiske tidsskrift for kunst og kristendom, Transfiguration med afsæt i en syrligt formuleret kritik af den grafiske opsætning af tidsskriftets navn. Bach-Nielsens anmeldelse er ellers i overraskende ringe grad præget af information om, hvad tidsskriftet indeholder. Man finder en kort omtale af den redaktionelle indledningsartikel (som i øvrigt ikke er skrevet af mig alene, men af hele redaktionen) og af Nicolai Eriksens Ingemann-artikel. Herudover er kun én artikel nævnt, men kun for de deri optrædende trykfejl: Else Marie Bukdahls om barokkens kirkekunst. At tidsskriftet indeholder artikler om »den kristne digter« (primært Dante) af Aarhus-professoren Jakob Balling, om det særlige »topos«, Gud som kunstneren, i skandinavisk digtekunst (særlig omkring midten af dette århundrede) - Hans Lunds »Mästarens pensel« samt to artikler om henholdsvis Beethovens Missa solemnis (Ove Kristian Sundberg) og om fugaens betydning og funktion hos Mozart (af mig selv) nævnes ikke. En avisanmeldelse kan ikke gå i dybden med et fagtidsskrifts artikler. Jeg respekterer anmelderens ret - og pligt - til kritisk almen stillingtagen. Det er dog et hurtigt skud fra hoften at karakterisere tidsskriftet som bestående af »ganske mange skrivebordsskuffeartikler eller opkog af ting, der er skrevet før« uden antydningsvist at begrunde det. At der kun findes opgør med tidligere holdninger i Nicolai Eriksens artikel er urigtigt. At han loyalt redegør for hovedsagen i projektet og på det grundlag tager kritisk stilling til resultatet. En faglig holdning, som man har mulighed for at gå i dialog med, forekommer kun i Bach-Nielsens negative bedømmelse af selve ideen med et tidsskrift for kunst og kristendom. Påstanden er, at vort tidsskrift er (eller kommer til at fungere som) et »reservat«. Jeg tror det modsatte. Bach-Nielsen henviser til de eksisterende teologiske og litterære fagtidsskrifter, hvor »man sådan set har haft muligheden for en ægte dialog med teologien og litteraturvidenskaben«. Hvorfor den ægte dialog skulle få trangere vilkår i et fagtidsskrift, der definerer sig som tværfagligt, består af artikler skrevet af teologer, litteraturvidenskabsmænd, en musikolog og en kunsthistoriker, og som har en tilsvarende tværfagligt sammensat redaktion, er mig ikke indlysende. En mulig forklaring får man måske i den polemiske karakteristik af redaktionen som sammensat af forskere fra Norge, Sverige, Finland og Sjælland (anmelderen kommer fra Aarhus Universitet) og i den let forargede holdning til forsidebilledet, som opfattes som en gåen ind på tidsskriftet Fønix' enemærker, (anmelderen er ansvarshavende redaktør af Fønix). Rent bortset fra, at man ikke har patent på et symbol, fordi man har valgt et tidsskriftsnavn, er der næppe nogen grund til at betragte Transfiguration som en særlig konkurrent til det tværfaglige, men ikke specifikt kunstnerisk rettede Fønix (oprettet ved mit institut for mange år siden). Jeg har ikke tænkt i sådanne baner før Bach-Nielsens anmeldelse, som bliver betydeligt lettere at forklare i en sådan læsning. Det er lidt ærgerligt; vi skulle hellere udfordre hinanden indholdsmæssigt end ved at afmærke territorier. Det er det, tidsskriftet skal tjene til, ligesom det Center, der står bag tidsskriftet i samarbejde med en række forskere ved andre institutter. Tværfagligt forskningsarbejde, der bl.a. har udmøntet sig i et teologisk-kulturhistorisk internationalt netværk ved vort Center (under Statens humanistiske Forskningsråd), der til oktober holder en international konference i København om forholdet mellem kristendommen og kunstarterne i det nu udrindende årtusinde, og hvor for øvrigt også Carsten Bach-Nielsen er indbudt som hovedforelæser. Nils Holger Petersen, ph.d. forskningslektor, Center for Kunst og Kristendom, Institut for Kirkehistorie, Det teologiske Fakultet ved Københavns Universitet.