Prøv avisen

Husk nu nazisternes krystalnat. De totalitære tanker lever videre

267 synagoger blev sat i brand under Krystalnatten i Tyskland den 9. november 1938, skriver Finn Rudaizky. Foto: Arkivfoto.

En dansk modstandsmand, som under Anden Verdenskrig, blev sendt to år i en frygtindgydende kz-lejr, besluttede efter hjemkomsten at bruge al sin tid på at fortælle ungdommen om nazisternes barbari. Historien skulle huskes.

Ved et foredrag på en skole gjorde en yngre pige modstandsmanden det klart, at hun syntes, at man skulle komme videre og bare glemme fortiden. Det er på tide at starte på en frisk, sagde pigen. Modstandsmanden lyttede. Efter et langt minut svarede han: Kære ven, jo, jeg vil gerne glemme, men på én betingelse kun hvis du husker fortiden.

Jeg blev født næsten samtidig med, at modstandsmanden blev pågrebet af nazisterne. Alt hvad jeg har fået fortalt, har gjort et uudsletteligt indtryk på mig. Oktober 1943 indledte nazisterne deres jagt på danske jøder. Min families første skridt på flugt til frihed og overlevelse i Sverige var at forlade vor lejlighed i Guldbergsgade i København. Mens min far skaffede kontakt til en modig fiskeskipper, som få dage senere bragte os i sikkerhed i Limhamn, blev min mor, min storesøster og jeg selv indlogeret på Pensionat Fønss i Taarbæk.

Efter få timer fik hotellet besøg af mindst 10 støvletrampende nazisoldater samt deres danske håndlangere. De var på effektiv jagt efter jøder til nazisternes udryddelseslejre. Ved et lykketræf undgik vi at blive taget. Derimod blev to ældre damer over 90 år slæbt med som to sække kartofler. Den ene dame døde under transporten, mens den anden døde i kz-lejren Theresienstadt.

For at overvinde truslen om fremtidige folkedrab skal vi bruge historien til at sige fra, når det er nødvendigt.

I dag er det nøjagtig 73 år siden, Adolf Hitler lod Krystalnatten udspille sig i det nazistiske Tysland. Gaderne flød med glas, og jøderne blev pryglet ihjel, 267 synagoger blev sat i brand og 26.000 jøder arresteret. 7500 jødiske butikker blev knust og plyndret, mens myndighederne intet gjorde. Politiet så bare passivt til.

Fra Krystalnatten går den lige linje til Hitlers udryddelseslejre, hvor sigøjnere, homoseksuelle, invalider, kommunister, jøder og mange flere blev myrdet. En af dem, der protesterede, var præsten i Hedwigskatedralen i Berlin. Han bad for jøderne under en gudstjeneste. Kort tid efter døde han under transport til en kz-lejr.

Opgøret med nazismen havde vi i Nürnberg, men vi har aldrig haft opgøret med nazismens storesøster, kommunismen. Begge ismer er menneskefjendske, individforagtende, antisemitiske og erobringsivrige og ligeledes udtryk for to modbydelige, totalitære ideologier.

Mange har også følt kommunismens tolerance på deres krop. Og det var så sent som i 1970erne, hvor det på venstrefløjen var god stil i Danmark at rakke ned på USA, kramme med Sovjet og enfoldigt at tale om ensidig nedrustning.

Den Kolde Krig medførte, at nazismen blev taget under behandling, men ikke kommunismen. Den relevante debat om Danmarks kommunistiske Parti og den tidligere formand Ole Sohns (SF) handlinger bør efter min mening ikke alene undersøges, men er en god anledning til et opgør med kommunismens ondskab og myrderier.

Den 9. november er en god anledning til at sætte mere fokus på verdens fundamentalisme. Demokrati handler også om befolkningens krav på beskyttelse. Kan vi mon være stolte over vor passivitet i Syrien? Mennesker myrdes i stort antal, men lysten til at gribe ind er næsten ikke-eksisterende blandt verdens demokratier. Irans præstestyre har henrettet over 100.000 mennesker. Præsident Ahmadinejad holder 150.000 kritikere af præstestyret interneret i fængsler eller kz-lignende lejre.

Krystalnatten minder os også om, at den nat, hvor den blinde terror slog til, trak mange almindelige tyskere frakkekraven godt op om ørerne og lod, som om de intet hørte eller så. Årsdagen skal minde os om tavshedens angst og fejhed, der kostede millioner af mennesker livet.

Nazismen og kommunismen er modbydelige. Et obligatorisk besøg i nazisternes kz-lejr i Auschwitz burde egentlig være med i enhver dansk 8.-klasses pensum. Men hvorfor er det ikke også et obligatorisk krav, at skoleelever ligeledes besøger de kommunistiske dødslejre?

Finn Rudaizky er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti og forhenværende formand for Det Mosaiske Troessamfund