Det er i grunden underligt, så lidt der skal til, for at man igen synes, det er værd at deltage i debatten. Lørdag den 16. marts skriver Peter Olesen i sine lørdagsrefleksioner om statsminister Helle Thorning-Schmidt, at hun må være gjort af et andet stof end så mange andre politikere, siden hun stadig står oprejst efter al den modgang og modvind, der har været på hendes vej igennem de første 18 måneder i statsministerstolen.
Det er næsten det eneste positive, jeg har læst om statsministeren og hendes regering siden tiltrædelsen i september 2011.
Der har været talt om løftebrud et utal af gange, så mange, at man er tilbøjelig til at spørge om der er hak i pladen hos oppositionen. Der har været mange og upopulære tiltag i snart sagt alle ministerier, og det er, som om den gamle opposition, socialdemokrater og SFere, har glemt, hvordan det er at sidde i regering.
LÆS OGSÅ: Hvordan står hun oprejst? Statsministeren arbejder under et vanvittigt pres
Der skal tælles til 90 for at man kan gennemføre sine ønsker helt uden andres hjælp. Så er over halvdelen af alle løftebrud jo ryddet af vejen, for det var S og SF, der lovede, at hvis de fik flertal efter valget, så ..., men det gjorde de jo netop ikke, så derfor er der mange ting, der ikke har kunnet lade sig gøre/gennemføre på grund af manglende flertal for sagerne. Det er det, der hedder realpolitik.
Alle, der selv fører et omend beskedent husholdningsregnskab, ved, at man er nødt til at spare op for at kunne få noget nyt. Indtægter og udgifter skal balancere, og vi lærer vore børn og unge, at man skal yde, før man kan nyde!.
Så kan det ikke undre, at der kommer nedskæringer, og at alle må holde for. Billedet fra husholdningen holder dog ikke hele vejen, for der er trods alt forskel på en enkelt families og et helt lands økonomi. Tag nu lettelserne for erhvervslivet på skatteområdet; de kan være svære at se det socialt retfærdige i, men skal vi have flere arbejdspladser, skal det være attraktivt at investere, og på den måde skulle det gerne komme tilbage til arbejderne, at virksomhederne får lidt lettere gang på jorden.
LÆS OGSÅ: En omvendt Højben-effekt har ramt S
Måske skulle vi ikke være så ivrige for at pege fingre ad vores regering, men huske på, hvilket enormt containerskib det er, der har skullet vendes efter 10-11 år med et andet flertal og med en bankkrise samt almindelig krisestemning i flere europæiske lande.
Jeg er ikke kun tilfreds med, hvad den nye regering laver, hvilket man måske forstår, når man ser, at jeg er lærer i folkeskolen (og en foreløbig glad en af slagsen), men jeg mener, at kritik skal være rimelig og afbalanceret, hvilket jeg ikke helt synes har været tilfældet i regeringens levetid.
Så tak til Peter Olesen for en dejlig, neutral refleksion over, hvordan man taler om de mennesker og deres beslutninger, som vi selv har valgt til magten. Vi skal huske at tale pænt til hinanden i aviser, på nettet, i telefonen og ansigt til ansigt.
Grethe Rönnow Egerup, lærer i folkeskolen, Bakkesvinget 18, Tulstrup, Hillerød