Nu må vi da snart få en ordentlig forklaring på, hvorfor DR ikke kan levere en programserie på tv om det mest fundamentale for dansk tv-produktion: det danske tale- og skriftsprog.
Der er vel aldrig nogensinde blevet skrevet, udgivet og læst så megen skøn- og faglitteratur som i disse år. Selvom vi udgør et lille sprogområde, så er der bestemt ingen grund til nationale mindreværdskomplekser i den sammenhæng.
Dagspressen ville for eksempel virke sært indholdsfattig, hvis ikke der dagligt blev trykt anmeldelser af både små og store forlags udgivelser.
Men vi er åbenbart blev så vant til, at de store landsdækkende tv-kanaler ignorerer dette særligt betydningsfulde område af landets kulturliv, at denne forsømmelighed ikke længere virker påfaldende.
Lige som jeg fik det indtryk, at DR ellers omsider var blevet sig en litterær public service bevidst ved at stable et ganske vidst meget beskedent og besynderligt uambitiøst bogprogram på benene under titlen ”Vild med bøger”, så er det åbenbart blevet taget af programmet igen.
Også på nettet er der simpelthen blevet lukket. Tilbage er alene det frustrerende tilbud, at man via Facebook kan læse sig til en lang række begejstrede kommentarer ved seriens indledning. Tænk, at der endelig regelmæssigt skulle blive tale om bøger i dansk tv!
Så nøjsomme er seerne blevet, at de nøjedes med et egentlig ikke specielt forpligtende tilbud, for det nye bogmagasin hed jo ikke ”Vild med litteratur” – for nu slet ikke at tale om de genrebetegnelser, der hver især kunne fortjene selvstændige programpunkter: romaner, noveller, lyrik, forfatterbiografier – og salmer?
Sådan er det heldigvis ikke i radioen. Ikke helt endnu, må jeg hellere skrive. For jeg husker tydeligt, hvordan det engang var muligt at få et antal radionoveller antaget af DR. For så slet ikke at tale om dengang forfattere fik bestillinger på radioromaner og radioteaterstykker. Radioen stillede sig til rådighed som litterært laboratorium!
I den netop forgangne uge gav ”Skønlitteratur på P1” et fornemt eksempel på, hvor uforfærdet radioen stadigvæk tilbyder at formidle tekster af usædvanlig karakter. Jeg tænker her på programvært Nanna Mogensens samtale med lyrikeren og danske akademimedlem Peter Laugesen om dennes oversættelse af den originale komplette digtsamling ”Ariel”, som den tysk-østrisk-amerikanske forfatter Sylvia Plath (1932-1963) netop havde gjort færdig, inden hun begik selvmord.
Hendes betydning blev fremhævet ved, at ”Ariel” i udsendelsen, med henvisning til hovedværket af billedkunstneren Pablo Picasso (1881-1973), blev omtalt som ”den moderne poesis Guernica”. Der var afsat cirka 40 minutter til præsentationen, der også bestod af optagelser med Sylvia Plaths stemme, samt af fremragende oplæsning ved den Karen Secher, som lytterne kender fra det ofte opmuntrende litteraturorienterende ”P1 Eftermiddag”.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder