Hvad bliver der af mennesket i det posthumane samfund?

I banker og kreditinstitutioner arbejder mennesker tæt sammen med robotter, og flere advokater og lægers job ser ud til at forsvinde i fremtiden, fordi teknologien tager over

”I takt med at robotterne overtager vores jobs, stiger ledigheden globalt,” skriver professor Lene Tanggaard. –
”I takt med at robotterne overtager vores jobs, stiger ledigheden globalt,” skriver professor Lene Tanggaard. – . Foto: Eugene Hoshiko/AP/ritzau.

Mens du læser dette, gør robotter verden over deres indtog i vores liv. Når du taler med dit teleselskab, er det ikke sikkert, at du kommer i kontakt med et menneske. Måske taler du med en computer, der har lært at respondere på forskellige kunders behov.

Adskillige jobs står til at forsvinde. I bankerne og kreditinstitutionerne arbejder mennesker nu tæt sammen med androider, menneskelignende robotter. Flere af advokaternes og lægernes jobs ser ud til at forsvinde i fremtiden, fordi teknologien tager over og med større præcision end menneskeøje og -hånd kan diagnosticere og behandle.

Vi ved simpelthen ikke, hvad vores børn kommer til at beskæftige sig med om 20-30 år. Det posthumane samfund er på vej, og spørgsmålet er, hvordan det stiller os. Hvad skal vi leve af? Hvad skal der blive af mennesket?

Forleden til et møde i Designrådet i København kom vi til at tale om fremtiden i lyset af ovenstående. En af designerne var netop vendt hjem fra San Francisco og Silicon Valley i USA og var tændt af den hellige ild. Han forudså en fremtid, hvor maskinerne og robotterne overtager kontrollen med alt. Selv var han optaget af diverse former for sundhedsselvmonitorering, som han mente, ville sikre mange af os nærmest evigt liv.

Med nøjagtige og konstante feedbackmekanismer fra data via selvmonitoreringsapps kan vi sikre optimalt indtag af ernæring, styre vores søvnbalancer og motionsbehov. Den ældste af deltagerne i samtalen sad og rystede på hovedet. Den vel nok yngste var vildt begejstret og mente, at vores liv er på vej til at blive meget bedre med hjælp fra teknologien. Vi får det nemmere, bliver gladere og lykkeligere.

Jeg fik sagt, at der i hvert fald bliver ved med at være jobs til folk i den eksistentielle industri. Det vil skabe arbejde til præster, psykologer og sundhedscoaches. Hvis robotterne overtager det beskidte arbejde og gradvist udfaser mennesker i produktionen, så bliver mange mennesker arbejdsledige. Og lediggang er som bekendt roden til alt ondt. Vi får ondt i sjælen og får brug for mennesker, der kan lære os at leve meningsfuldt uden at have noget for, der betyder noget for andre mennesker. Skæmmende eller Paradis på jord?

I Janis Varoufakis’ nye bog med titlen ”Talking to My Daughter About the Economy – a Brief History of Capitalism” får vi den økonomividenskabelige vinkel på ovenstående serveret. Varoufakis har været finansminister siden 2015 i Grækenland og har tidligere bestridt forskellige professorater i flere lande. Han appellerer i bogen til, at vi mennesker tager kontrollen og ejerskabet over robotterne.

I takt med at robotterne overtager vores jobs, stiger ledigheden globalt, og de få, der ejer disse produktionsmidler, bliver ubegribeligt rige. Tænk blot på ejerne af Facebook, Google, Amazon og Tesla.

Problemet er dog, at når robotterne tager vores jobs, så har vi mennesker ikke nogen løn at købe produkter for. Det er ikke godt for nogen virksomhed. Så Varoufaki foreslår, at flere bliver medejere af teknologien, så flere får del i overskuddet. Der er brug for, at mennesker har midler at købe for. Alternativt skal vi friholde noget af produktionen fra robotter, så der stadig er jobs til mennesker.

Jeg er ikke økonom, men jeg deler præmissen om, at vi må undgå de muligt fatale konsekvenser af et post-humant samfund – for menneskenes skyld. Varoufakis fremskriver i bogen et fremtidens paradis, hvor effektiviteten af produktionen er så enorm, at der flyder honning i gaderne. Ingen behøver at akkumulere midler til at købe for, for alt er frit.

Jeg er ikke sikker på, at det er noget ønskescenarie.

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, professor mso i antropologi og neurovidenskab Andreas Roepstorff, velfærds-politisk chef i Cepos, og medlem af Det Etiske Råd Mia Amalie Holstein og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.