Prøv avisen
Kanten

Hvad drømmer du om, når du tænker på din alderdom?

Eva Secher Mathiasen er formand for Dansk Psykologforening. Foto: Leif Tuxen

Alt for sjældent stiller vi os selv spørgsmålel: Hvad drømmer du om, når du tænker på din alderdom, skriver psykologformand Eva Secher Mathiasen

Hvad drømmer du om, når du tænker på din alderdom? Har du planer, du gerne vil leve ud, når du bliver ældre? Eller har du problemer, måske med dit helbred, som kræver, at du får hjælp til at leve – og trives – når du træder ind i den sidste fase af livet?

Alt for sjældent stiller vi os selv den slags spørgsmål, for alderdommen er sjældent noget, vi drømmer om.

Det er paradoksalt, når vi nu lever i en tid, hvor flere end nogensinde før i menneskets historie kan se frem til at blive gamle. Forskere taler om et ”ældreboom” og Danmarks Statistik har regnet sig frem til, at mens der i dag lever cirka en million danskere over 65 år, vil tallet stige til cirka 1,6 millioner danskere i 2060.

Og hvad er det så for en alderdom, der venter os? Tja, de fleste håber sikkert på at ende som et sundt, raskt, solbrunt og smilende menneske, der jævnligt sidder på en smuk strand og kigger ud mod horisonten med en kølig limonade i hånden, ægtefællen ved sin side og i ny og næ med masser af børnebørn og venner omkring sig.

Desværre ser virkeligheden ikke sådan ud for mange ældre mennesker. For dem er alderdommen en livsfase, som præges af eksistentielle kriser, tab af kære, fravær af pårørende og nærvær af praktiske problemer og et skrantende helbred. Når vi bliver gamle, bliver vi oftere syge og mister ofte dem, vi holder af. Det har stor indvirkning på både vores sociale liv og vores psykiske velbefindende.

Det kan være en ensom affære at blive gammel, hvis ægtefællen eller ens tætteste ven dør, og det kan være svært ikke at kredse alt for meget om tanker om døden eller livsfortrydelser – især de ting, vi aldrig fik mod til at springe ud i, eller de mennesker, vi aldrig fik elsket nok.

I Danmark ser vi for eksempel et markant overforbrug af antidepressiv medicin blandt ældre sammenlignet med andre aldersgrupper.

Ældre mennesker fortjener bedre. Som samfund må vi gøre os umage med at skabe rammerne for et værdigt ældreliv, hvor vi tør tale om alderdommens sociale, eksistentielle og psykiske udfordringer. Tabet af en livspartner kan aldrig fikses med samtaleterapi, og sorgen forvinder ikke ved at være en del af gode fællesskaber. Og det skal den heller ikke. Men samtaler og samvær kan give ældre mennesker et tiltrængt rum til at tale om tabet og integrere det som en del af livet, når det er for svært på egen hånd.

Der er gode grunde til, at vi skaber et langt mere alderdomsvenligt samfund, som sikrer, at vi alle sammen får gode år ud af livet. Også de sidste.