Det er altid godt at have et alternativ. På rekordtid er Alternativet – en vision som er groet i kaospiloten Uffe Elbæks hoved og siden vokset til folkebevægelse for folk med politikerlede, klimabekymringer og store tanker om et opgør med den politiske kultur i kongeriget Danmark – blevet det politiske tilholdssted for op mod 10 procent af danskerne.
I de seneste meningsmålinger står partiet til at kunne lægge endnu en håndfuld mandater til de ni, det fik ved valget for knap et år siden, og med 10.000 medlemmer er Alternativet på linje med etablerede partier som Enhedslisten, SF og De Konservative.
Et ”bluffnummer” lød det så i denne uge fra Socialdemokratiets gruppeformand og hårde hund, Henrik Sass Larsen. Siden har Alternativets eksistensberettigelse været i fokus for den politiske debat. Og Elbæk og kompagni elsker opmærksomheden. Men er partiet et reelt politisk alternativ eller bare endeløse diskussioner, som kapitaliserer på samtidens politiske og kulturelle rådvildhed? Partiets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, kalder Sass Larsens kritik for en myte.
”Der er jo ikke nogen modsætning mellem at have andre arbejdsmetoder, der involverer langt flere mennesker end i de øvrige partier, og så det at træffe beslutninger,” siger Rasmus Nordqvist.
”Det er vi i Alternativet et levende bevis på, for vi forholder os netop til realpolitik og går ned i folketingssalen flere gange om ugen og stemmer. Samtidig har vi i samarbejde med vores medlemmer udviklet og fremlagt et gennemarbejdet politisk program, fremlagt en iværksætterpakke, som er blevet rost selv i Børsen, og fremlagt en naturpakke, som har fået stor ros fra rigtig mange partier. Begge udspil er i øvrigt gennemfinansierede. Så jeg har svært ved at se problemet som udtryk for andet end, at Sass Larsen og andre ønsker at skabe en myte om Alternativet, der bare snakker.”
Men I kommer også med mange udspil, som ikke er gennemfinansierede – 30 timers arbejdsuge for eksempel, som ifølge en undersøgelse vil koste op mod 275 milliarder kroner. Er det ikke bare et signal, som mange godt kan lide at høre, men som aldrig får gang på jord?
”Altså, for det første er den omtalte undersøgelse meget letbenet. Og i sidste ende er det noget, som skal aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Men vi vil gerne tænke stort som parti og politisk bevægelse. Og der er et voksende behov for, at vi indretter os helt anderledes, blandt andet som følge af stigende produktivitet, samtidig med at flere og flere går ned med stress. Det er en udfordring, vi skal turde se i øjnene. Som politikere skal vi både kunne tænke i store visioner og forhandle konkret politik i Folketinget. Det ene udelukker ikke det andet. I hvert fald ikke for Alternativet.”
Men er det ikke en god idé som politiker at beskæftige sig med ting, som rent faktisk kan føres ud i livet?
”Men det gør vi også i Alternativet. Det er simpelthen en forfejlet kritik, at vi ikke kommer med gennemfinansierede forslag. At vi ønsker at tage klimakrisen og den voksende globale ulighed alvorligt, kan du da godt kalde symbolpolitik. Men vi mener faktisk, at det er noget, vi er nødt til at handle på.”
”Vi ønsker at have balance på en tredobbelt bundlinje, den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Det kræver et opgør med den neoliberale økonomiske tænkning, som dominerer i dag og kaldes ’nødvendighedens politik’. Vel er det ej, det er en politisk prioritering.”
Og hvordan vil I så prioritere. Hvor skal der skæres i de velfærdsydelser, der fylder det meste af statens budget?
Det er fuldstændig kunstigt at sætte det op sådan. Når vi lancerer en iværksætterpakke på 500 millioner, er den fuldt finansieret ved at justere på afgifter, så vi understøtter miljøvenlige biler. Det er kunstigt at sige, at hver gang, der skal bruges penge på nye politiske initiativer, så skal det gå fra velfærden.
Én ting er en iværksætterpakke til 500 millioner – noget andet er et totalopgør med den økonomiske politik og 30 timers arbejdsuge. Det kræver vel, at der flyttes mange milliarder?
”Det handler også om at bruge pengene på andre måder. Vi vil ikke fjerne velfærd, men udvikle velfærden ved at gøre tingene anderledes. Tag kontanthjælpen, hvor vi ønsker en ydelse uden modkrav. I stedet for at bruge pengene på kontrol og bureaukrati, kan vi bruge ressourcerne på at få folk i arbejde. Det er en anden måde at tænke velfærd på, hvor omdrejningspunktet er mindre stat, mere samfund.”
Mange journalister oplever, at når de kontakter en ordfører fra Alternativet, så får de ikke svar, fordi det skal vendes i et laboratorium eller andet sted. Har vælgerne ikke et legitimt krav på at få klarhed over, hvad Alternativet vil?
”Det kommer an på, hvad det er for en dagsorden. Er det noget, der skal stemmes om i folketingssalen om to timer, så tager vi stilling nu og her. På andre områder kan vi godt tillade os at være mere grundige og undersøge tingene ordentligt. Også selvom der står en journalist, som vil have svaret lige nu. Så må de vente. Når det for eksempel gælder religionspolitik, så har vi sat gang i en længere proces, fordi det er noget, som virkelig optager vores medlemmer. Derfor kommer vi i dybden med og finder frem til nye, gennemarbejdede løsninger ved at arbejde på en måde, som erhvervslivet også bruger til skabe innovation. Det er ikke en snakkeklub, men derimod at tage de politiske udfordringer alvorligt.”
Når vi taler kirke- og religionspolitik: Alternativet har en sognepræst i folketingsgruppen, en ateist-formand som profileret kandidat, en tidligere talsmand for Grimhøj-moskéen som måske kommende folketingskandidat, du er selv blevet voksendøbt i folkekirken. Det er fint med mangfoldighed, men hvad nu hvis en vælger gerne vil vide, om I arbejder for adskillelse af stat og kirke?
”Jeg synes, vi konstant skal sætte spørgsmålstegn ved institutioner, også folkekirken. Det er det, vi gør med laboratoriet for at komme frem til, hvordan folkekirken skal agere i forhold til stat og samfund. Det er vigtigt at afdække, men vi har ikke noget færdigt svar.”
Hvad mener du selv – spiller kristendommen en særlig rolle for det danske samfund i dag?
”Historisk har kristendommen spillet en rolle. Men samtidsmæssigt mener jeg, det er nogle andre ting, vi bygger på. Der tales så meget om danske værdier. Jeg vil snarere tale om universelle værdier, som vi abonnerer på i Danmark – menneskerettigheder, ligestilling, demokrati. Men de værdier kan man også abonnere på i Kabul og Paris.”
