Hvad er det gode liv? Problemet er et filosofisk og religiøst knudepunkt, genstand for alle generationers tænkning og lidenskab. Sokrates blev aldrig færdig med at drøfte spørgsmålet, og talrige tænkere tumler fortsat med det.
Men sundhedsminister Nick Hækkerup (S) var ikke i tvivl om, hvori det gode liv bestod. Det erfarede seerne, da han i ugens løb optrådte så vel på nyhederne i TV 2 som på DR 1 med sit forslag om, at sundhedsvæsenet skal sondre mellem veluddannede og kortuddannede patienter.
Som en given forudsætning for Nick Hækkerups argumentation lå det, at det var de lavtlønnede, sundhedsvæsnet skulle have i kikkerten. Det var dem, man skulle bruge energien på, for de højtlønnede kunne langt bedre tage vare på sig selv.
Som Hækkerup understregede, så gjaldt kampen ikke længere den formelle lighed, men den reelle lighed: Alle skulle leve det gode liv. Og Nick Hækkerup pegede på sig selv som en af dem, der netop levede det gode liv, og således skulle eksemplets magt tydeligvis gøre indtryk på seerne. Tænk, om man kunne blive en ny Nick Hækkerup!
MEN FOR EN DEL seeres vedkommende gik planerne for deres liv vistnok i en lidt anden retning. I hvert fald rasede mange seere over sundhedsministeren på TV 2s Facebookside. Først og fremmest fandt man det uretfærdigt, at de højtuddannede måtte nøjes med mindre behandling, når de nu faktisk betalte mest i skat.
Men der var måske et andet aspekt, som kunne fortjene større opmærksomhed. For hvordan var det, Nick Hækkerup henvendte sig til landets borgere? Jo, han talte til os, som om vi var en delt nation, hvor det gjaldt om at få bragt alle i samme foderstand og op på samme kondital som sundhedsministeren selv.
Men det kunne jo være, man havde lyst til at prioritere sin tilmålte tid på denne jord anderledes end Nick Hækkerup. Det gjorde salig Johannes Sløk eksempelvis. Professoren var ikke nogen knarvorn livsfornægter, og han mente, at hvis man ikke røg, så var man ikke en rigtig teolog.
Selv var han foregangsmand i det stykke og endte da også med at få kræft i halsen. Men med henvisning til de omsiggribende retssager mod tobaksindustrien sagde Sløk triumferende: Nu har jeg fået kræft og jeg er selv skyld i det.
Man havde gerne set en tv-debat mellem Hækkerup og Johannes Sløk. Mit gæt er, at Sløk ville have indvendt, at sundhedsministeren flyttede ansvaret fra det enkelte menneske til samfundet.
Ligesom Sløk nok ville mene, at Nick Hækkerup var hoppet over selve problemet og langt ind i løsningen, når han mente, at det gode liv var et spørgsmål om motion og et røgfrit miljø.
DEN AMERIKANSKE essayist Joseph Epstein fortæller et sted, at når han som ganske ung mand entrerede en butik og bad om en pakke Marlboro, så skete det med høj og klar røst, hvorimod han hviskede, hvis han skulle have en æske kondomer. Det fortæller meget om vores tid, at det i dag ville være omvendt, bemærker Epstein.
Og det er uden tvivl en udvikling, Klaus Kjellerup ville beklage. Kjellerup er engageret i det populære band Danser med drenge. Men i denne uge var han også aktiv på netavisen www.180grader.dk.
Kjellerup skrev her, at siden vi fik rygeloven i 2007, er antallet af hospitalsindlæggelser med rygerelaterede sygedomme steget med 20 procent. I det hele taget tyder noget på, at antallet af sygehusindlæggelser samlet set er steget, efterhånden som der er kommet stadig flere sundhedskampagner.
Kjellerup kommenterer tallene: I 2012 nåede man op på svimlende 1,33 million årlige sygehusindlæggelser det var 150.000 flere i forhold til i 2006, svarende til 13 procent flere. Der er tale om en fordobling i stigningstakten i forhold til den tilsvarende periode før rygeloven.
Jamen, halløj: Bliver vi syge af sundhedskampagner? Var det ikke en idé at lade Kjellerup og Hækkerup debattere det gode liv på en af tv-kanalerne, inden sundhedsministeren kommer med flere gode forslag?
Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter