JEG ER VILD MED internettet. Tilbud på varer og bøger. Ruter via Krak, vejret på DMI’s app, nyheder på dr.dk, jeg ordner bankforretninger, skriver til lægen, fornyer biblioteksbøger. Listen er uendelig.
Prisen er meget høj. Alle mine aktiviteter bliver overvåget og gemt. Jeg elsker at skrive frit fra leveren. Det er så nemt på pc’en. Men mine tanker eller breve er frit tilgængelige – også hvis jeg gemmer dem i ”skyen”. Der er slet ingen sky, som det hedder, kun andre menneskers computere. Så jeg lader være. Begrænser mig til min dagbog og en kuglepen. Den sidste rest privatliv. Hvorfor overvåge mig, spørger du måske. Erhvervslivet svarer: ”Der er penge at tjene for os,” og de andre læser med, for hvad nu hvis jeg søgte på noget forkert.
Når jeg taler om denne udvikling, som ligner en afvikling, er svaret oftest: ”Hvis du ikke gør eller siger noget forkert, så sker der jo ikke noget.”
Men hvem bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert?
Krig er længe foregået via nettet og droner. Det er nemt – og tilfældigt – at slå andre mennesker ihjel, når man kun ser det på skærmen. Næsten som et computerspil. Man kalkulerer dog med en vis procentdel, som dræbes ved en tastefejl. I dagligdagen kan alt snart foregå via mobilen, og der er nogle, som lytter med.
Der tales meget om ensomhed, hvilket måske kunne undgås, hvis mennesker så på hinanden.
Hver dag passeres jeg af store og små robotlignende væsener, som stirrer på deres mobiltelefon. Tænk at man kan få en hel verden til at opføre sig som lemminger.
Jeg savner virkeligheden.
Jane Bengtsen er pensioneret økonomisekretær.