Hvad hvis det unormale bliver det normale?

Stort fald i antal fly, som letter og lander, får Københavns Lufthavn til at fyre hver fjerde ansatte. – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Stort fald i antal fly, som letter og lander, får Københavns Lufthavn til at fyre hver fjerde ansatte. – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

ER DU OPTIMIST eller pessimist, blev Københavns Lufthavns direktør Thomas Woldbye spurgt i de sene TV 2-nyheder onsdag aften. ”Jeg er,” lød svaret, ”af natur optimist, og jeg håber, vi kan få folk ud at flyve, så vi i realiteten får brug for flere medarbejdere.” Håbet blev udtrykt efter en melding om, at 650 af 2600 fuldtidsansatte om kort tid får en fyreseddel, fordi der ikke mere er brug for dem. Selvom fly igen letter og lander, er niveauet på kun omkring en femtedel af det normale, og ifølge Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen – som følger luftfarten tæt – så kan det sagtens være, at der går to-tre år, før antallet af flyvninger er ”normalt”.

Men hvad nu, hvis det unormale ender med at blive det normale? Hvordan håndterer alverdens lufthavne en mulig permanent nedgang? Og hvad sker der med de offensive udbygningsplaner i Kastrup, hvis der bliver længere mellem destinationerne på afgangs- og ankomsttavlerne?

Spørgsmålene er af gode grunde enten umulige eller svære at svare på, men ikke desto mindre relevante at stille, når lige netop intet for tiden tyder på, at coronapandemien er ved at være overstået. Ny vækst i antallet af smittede herhjemme viser, at der er lang vej til normalisering ikke bare i den hårdt ramte luftfartsbranche, men også på en lang række andre områder.

Senest har spillesteder, natklubber og diskoteker klaget deres nød efter udsigten til, at de alligevel ikke kommer med i denne måneds genåbninger. Ganske enkelt fordi sundhedsmyndighederne vurderer, at risikoen for smittespredning fortsat er for stor, når mange mennesker er tæt sammen. Af samme grund har politiet varslet overvågning af områder, hvor der er tradition for at stimle sammen, når solen bager i disse dage.

Endnu værre står det til ude i verden, hvor smittetallene både totalt og i en række lande sætter nye, foruroligende rekorder. Nok har Donald Trump endnu en gang forsøgt at overbevise sig selv, sine landsmænd og resten af verden om, at der skam er styr på det hele. Herligt ville det være, hvis det var rigtigt, men fakta viser desværre det stik modsatte.

Og de lader sig ikke rokke af, at den amerikanske præsident i et i øvrigt opsigtsvækkende interview på streamingtjenesten HBO har forsøgt sig med en bagatellisering ved at konstatere, at ”folk dør, det er rigtigt, og det er, hvad det er”.

Så selvom det er godt, at den københavnske lufthavnsdirektør er optimist, ville det i den naturligvis omfattende nyhedsdækning af fyringerne være oplagt også at spørge til realismen i det, der bliver sagt. Hvad er planen, hvis der går to-tre år eller endnu længere, før der igen kommer gang i luftfarten? Og hvad er tankerne, hvis det – også af andre grunde, for eksempel klimarelaterede – aldrig sker?

For selvom spørgsmålene kan virke hypotetiske, er de relevante at stille. Ikke bare til en lufthavnsdirektør, men til alle, som kæmper med en anden virkelighed end den ”normale”.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.