Prøv avisen
Mediekommentar

Hvad indad tabes, skal udad vindes

I "P1 Eftermiddag" blev begrebet nationalfølelse diskuteret med udgangspunkt i den bog af historikeren Henrik Jensen, der under titlen ”Derfra vores verden går – Et essay om fædrelandskærlighed” netop er blevet udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag.

Undskyld venligst den omskrivning af det berømte motto ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”, der er sat som overskrift til disse spalter. Det er i øvrigt et motto, der mange steder fejlagtigt er tillagt medstifteren af Det danske Hedeselskab i 1866 og selskabets første direktør E.M. Dalgas (1828-1894).

Formuleringen blev skabt af digteren H.P. Holst (1811-1893) i forbindelse med den første store industri- og kunstudstilling, der fandt sted i København i 1872. Der blev i den anledning solgt en såkaldt skuemønt, som fik præg af de oprindelige ord: ”For hvert et Tab igjen Erstatning findes; Hvad udad tabtes, det maa indad vindes.”

Jeg kom torsdag eftermiddag til at tænke på sentensen under aflytning af endnu en fremragende udgave af ”P1 Eftermiddag”. Her blev begrebet nationalfølelse diskuteret med udgangspunkt i den bog af historikeren Henrik Jensen, der under titlen ”Derfra vores verden går – Et essay om fædrelandskærlighed” netop er blevet udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag.

Det blev til en begavet samtale med fint nuancerede synspunkter. Jeg havde udsendelsen i baghovedet, da jeg torsdag aften så et par DR K-programmer, der også afsøgte det diskutable ved de tit alt for begrænsende holdninger til problemer med flygtninge og migranters identiteter.

De gennemgående spørgsmål var: Hvad vil det egentlig sige at være dansker? Er danskheden truet? Hvor meget eller hvor lidt skal der til, for at man kan tillade sig at forstå og opleve sig selv som dansker? Egentlig burde spørgsmålene vel bedst besvares ud fra den synsvinkel, som Folketingets talerstol kan byde på.

Da vi har indrettet det danske samfund ud fra det repræsentative demokratis principper, så fremtræder Folketingets brogede sammensætning jo i sig selv som et vidt favnende, anskueliggørende svar på de nævnte spørgsmål: Se her, sådan er danskerne, på meget godt og… ja, lidt ondt, ikke?

I ovennævnte ”P1 Eftermiddag” blev jeg også mindet om dengang i 1960’erne, hvor Danmarks Radio havde en ”Rumredaktion” – med programværterne Helle og Henrik Stub – og hvor de første satellitter, rumraketter og månelandinger udvidede vores horisonter og gav menneskeheden et nyt logo.

Fotografiet af jordkloden – ”Den blå planet” – blev vores fælles bomærke. Astronauternes bedrifter gav velkomne nysyn.

De gav tiltrængte påmindelser om værdien af det globale fællesskab, der også i de år var truet af både kolde og varme krigshandlinger. Klodens støt stigende overbefolkning havde brug for en øget erkendelse af, at vi alle er jordboere med et fælles ansvar.

Derfor gælder det i dag, at hvad indad tabes skal udad vindes. Nationale identitetstab burde rigeligt kunne erstattes af menneskenes nyvundne globale selvforståelse: Jorden, ”derfra vores verden går”. NASAs seneste og hidtil hurtigste rumsonde, ud til og forbi dværgplaneten Pluto, ”New Horizons” kunne være et symbol på sådanne bestræbelser.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.