Prøv avisen
Ugens debat

Ugens debat: Hvad ka’? Burka!

Det er uklart, hvor mange muslimske kvinder i Danmark, der benytter heldækkende religiøs beklædning. Forsigtige skøn peger på, at det måske drejer sig om 200 kvinder, skriver Jørgen Carlsen. – Foto: Boris Roessler/AP/ritzau

Der er noget tankevækkende og ironisk i, at man under henvisning til åndsfriheden i 1967 frigav billedpornografien, men at et politisk flertal nu vender sig mod kvinder, der insisterer på ikke at blotte så meget som en ankel, skriver tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen

Hvad kan bevirke et sandt jordskælv i den danske frisindstradition, som har hersket siden Grundtvigs berømte tale om frihed for Loke såvel som for Thor? Det kan burkadebatten, som i den forløbne uge har nået uanede højder.

Ingen ved præcist, hvor udbredt skikken med religiøs tildækning er. Forsigtige skøn peger på, at det alt i alt måske omfatter 200 kvinder i hele kongeriget. Adskillige af dem udgøres tilmed af etniske danskere, som er konverteret til islam, og som så mange nyomvendte tenderer mod at være mere katolske end paven selv.

Eller rettere: mere ortodokse end Muhammed selv, for som bekendt er hverken burka eller niqab foreskrevet i Koranen.

Men, som det påstås fra flere sider: Det er ikke antallet, men princippet! Til gengæld støder denne principfasthed an mod et andet princip: åndsfriheden. ”Man ofrer sine principper for princippet,” hedder det i netavisen zetland.dk.

Der er noget tankevækkende og ironisk i, at man under henvisning til åndsfriheden i 1967 frigav billedpornografien, men at et politisk flertal nu vender sig mod kvinder, der insisterer på ikke at blotte så meget som en ankel. I Weekendavisen udtaler chefredaktør Martin Krasnik:

”Tøjpoliti i gaderne kender man fra lande som Saudi-Arabien og Iran. Og dét billede bør afgøre sagen (...). Et burkaforbud er og bliver en begrænsning af friheden til at ytre sig.”

Omvendt hævder Sigri M. Gaïni i en kronik i Kristeligt Dagblad, at ”ubegrænsede frihedsrettigheder er en illusion (...), vi er nødt til at indse, at der findes demokratiske paradokser”.

Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager, har siden 2009 standhaftigt afvist et burkaforbud, men har nu erklæret sig som tilhænger, efter at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i to domme har erklæret, at et forbud ikke kan betragtes som et indgreb i religionsfriheden.

Sat på spidsen kan man spørge sig selv, om den danske frisindstradition er på vej ind i et eklatant uskyldstab – eller om en kategorisk insisteren på åndsfrihed er udryk for naivt sværmeri?

Meget tyder på, at et flertal af danskerne vælger at gå på akkord med et liberalt grundprincip for at bevare ”det land, vi ønsker”. Den sidste formulering skyldes Mette Frederiksen (S) ifølge dr.dk.

Her på falderebet er burkaloven blevet omdøbt til maskeringsforbuddet. Det lyder langt mere spiseligt, især fordi det garanteret ikke vil komme til at omfatte julemænd.

Til gengæld har burkadebatten overdøvet et vigtigt tema i medierne. ”Det officielle Danmark er mere bange for burkaer end for atomvåben,” stod der i Politiken. Ved tildelingen af årets fredspris har den norske nobelkomité mindet os om den skrøbelige fredstilstand, der hersker i verden.

Prisen gik til Ican, som er en international fredsorganisation, der arbejder på afskaffelse af atomvåben på globalt plan.

Jeg husker tydeligt pjecen ”Hvis krigen kommer”, der dumpede ind ad brevsprækken i 1962. Vi levede dengang under truslen om en tredje verdenskrig. Den gamle nyhed er imidlertid, at det gør vi stadig. Den storpolitiske ustabilitet og faren for atomkrig er i de senere år ikke blevet mindre.

Berlingske gør opmærksom på, at kloden rummer 14.000 atombomber – en permanent trussel mod civilbefolkningen og nok til at lægge hele verden øde:

”Så længe de eksisterer, vil risikoen være der, og til sidst slipper vores held op,” udtaler en talsmand for Ican.

I Kristeligt Dagblad anføres det, at nobelprisen kan ”give rygstød til anti atombevægelsen”.

På b.dk udtaler seniorforsker ved DIIS Rens van Munster:

”Det er en klar besked til atomstormagterne USA og Nordkorea, at Nobels Fredspris i år er tildelt kampen mod atomvåben.” Morgenavisen Jyllands-Posten citerer lederen af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, Henrik Ø. Breitenbauch, for følgende kritiske kommentar:

”Det er utrolig sympatisk at forestille sig en verden uden atomvåben, men det er meningsløst og i værste fald skadeligt at lave et projekt, som forsøger at gøre dem ’ulovlige’ i gåseøjne (...). Det er ren ønsketænkning, og når ingen af de nukleare magter er med, risikerer det i værste fald at forplumre billedet af, hvordan den faktiske regulering af ikkespredningsaftalen foregår lige nu.”

Hvad angår skudmassakren i Las Vegas forrige søndag, den hidtil blodigste af sin slags med 58 dræbte og 489 sårede, så ser støvet nu ud til at have lagt sig. Alt tyder på, at der ikke sker nævneværdige ændringer af våbenlovgivningen. Alt bliver ved det gamle.

Forklaringen giver den amerikanske journalist Thomas Friedman i Politiken:

”Når modstanderen hedder NRA (National Rifle Association) – den våbenlobby, som mere end nogen anden gruppe har forhindret indførelse af en fornuftig våbenlovgivning i USA – er en sejr udelukket. Over for NRA viser præsidenten og republikanerne ikke tænder. De opfører sig ikke som gale hunde, men som tandløse pussycats.”

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. En af de to samler hver uge op på ugens vigtigste værdidebatter.

Nobels Fredspris går i år til den internationale kampagne for afskaffelse af atomvåben, Ican, som her er ved at forberede pressemøde hos partneren Kirkernes Verdensråd i Genève i Schweiz i anledning af prisen. – Foto: Martial Trezzini/AP/ritzau
Heller ikke skudmassakren i Las Vegas med 58 dræbte og 489 sårede ser ud til at medføre nævneværdige ændringer af våbenlovgivningen i USA. Alt bliver ved det gamle, og våbenhandlen kan fortsætte. – Foto: Steve Ueckert/AP/ritzau