HVAD KAN MAN få for 35 kroner? Man burde kunne få en vaccine, der redder et barn fra at blive alvorligt sygt eller dø af en lungebetændelse. Det ville være en fair pris. Men det kan man ikke. De store medicinalfirmaer forlanger 145 kroner af en hjælpeorganisation som vores. Og de forhindrer dermed, at mange af de mest sårbare børn i verden bliver beskyttet.
Læger uden Grænser begyndte for to år siden at vaccinere udsatte flygtningebørn med en vaccine, der blandt andet beskytter mod lungebetændelse forårsaget af pneumokokker. Jeg har været udsendt med Læger uden Grænser til en række forskellige lande og har behandlet alt for mange børn, der har kæmpet for at trække vejret på grund af lungebetændelse eller har fået menigitis som følge af en penumokok-infektion. Flere af de børn, som jeg har stået med, har ikke overlevet deres infektion.
På verdensplan er der hvert år omkring en million børn, der mister livet på grund af lungebetændelse. Langt hovedparten er børn, der er født i et udviklingsland, hvor der måske endda er konflikt og krig, og hvor der ikke er noget nationalt program, der sikrer de fornødne vacciner.
MANGE UDVIKLINGSLANDE har ikke råd til at betale en høj pris for vaccinen, og konsekvensen er, at børnene er ubeskyttede mod en potentielt livstruende infektion. I Danmark er vaccinen en del af børnevaccinationsprogrammet.
De store medicinalfirmaer Pfizer og Glaxo Smith Kline sælger vaccinen mod pneumokok-infektion. Vi har drøftet prislejet med dem i seks år, men de har ikke været villige til at sætte prisen ned. I nogle tilfælde tilbyder de begrænsede donationer, men de siger blankt nej til at give en fast, lav pris direkte til udviklingslandene og hjælpeorganisationer.
I Læger uden Grænser tænker vi, at det er grådigt og uetisk. Selvfølgelig skal et firma have sine omkostninger dækket - og også kunne tjene penge på sin forskning og sit produkt. Vi er overbeviste om, at der stadig er profit at hente, hvis man satte prisen på vaccinen mod lungebetændelse ned til 35 kroner for udviklingslande. Vi har mange gange opfordret medicinalfirmaerne til at fremlægge dokumentation for, at det ikke er muligt. Men det gør de ikke.
Medicinalfirmaernes taktik går ud på at holde det hemmeligt, hvad forskellige lande betaler for den samme vaccine. Hvert land og hver hjælpeorganisation må så ind at forhandle en pris med et meget svagt udgangspunkt for forhandling - netop fordi man ikke ved, hvad andre købere har betalt.
NOGLE KØBERE ER nødt til at underskrive en erklæring om fortrolighed, så det bliver forbudt for dem at offentliggøre, hvilken pris de har betalt. Konsekvensen er også den helt absurde, at nogle fattigere lande betaler mere for vaccinen end rige lande. For eksempel ved vi, at Libanon betaler mere end Frankrig.
Hvis man skal se koldt og økonomisk på regnskabet for at redde liv, så giver det langt bedre mening at vaccinere end at skulle indlægge et barn, når det først er blevet sygt. Som så meget andet er det billigere at forebygge end at behandle - og i mange tilfælde vil forældrene slet ikke kunne finde en kvalificeret læge til at behandle deres barn.
Listen over de lande, hvor der mangler læger, eller hvor det er så dyrt at få behandling, at mange må give op, er alenlang.
I den Demokratiske Republik Congo eller Sydsudan ser vi igen og igen forældre, der endelig når frem til et af vores projekter, hvor der er gratis hjælp, med et dødssygt barn med lungebetændelse, som ikke står til at redde. Det skal vi have lavet om på. Og stedet at starte er hos Pfizer og Glaxo Smith Klein.
Vibeke Brix er børnelæge på Rigshospitalet og tilknyttet Læger uden Grænser som projektleder