DET SENESTE HALVANDET ÅR er der ifølge flere iagttagere sket en større revolution i svensk debatkultur. De åbne hjerters politik, berøringsangst over for integrationsproblemer og kulturmødet med islam er langsomt erstattet af kritisk selvransagelse, og de store dagblade skriver nu i langt højere grad åbent om udfordringer med indvandring.
Efter i årevis at have ligget milevidt fra den bramfrie danske debat nærmer svenskerne sig med hastige skridt.
Selvom der er udbredt enighed om udviklingen, har forfatter Mattias Hagberg alligevel formået at sætte sindene godt og grundigt i kog blandt Sveriges borgerlige ved at beskrive bevægelsen.
I en artikelserie i Dagens Nyheter konkluderer han, at Göteborgs-Posten og Expressen i dag skriver langt mere om problemerne end for seks år siden. Resultatet i sig selv er ikke overraskende, men Hagbergs samtidige anklage om, at aviserne med den mere kritiske tone har svigtet det liberale ophav, har skabt store protester.
”Det, der tidligere var bløde spørgsmål, kobles nu sammen med en farlig og separatistisk politik (…). Jeg ved ikke, om konservativ eller populistisk er det rette ord. Særlig liberalt er det ikke,” skriver han.
HAGBERG ANKLAGER den liberale debattør Dick Erixon for ”klassisk højreradikal retorik”, og Göteborgs-Postens politiske redaktør, Alice Teodorescu, får en bredside om, at Göteborgs-Postens ledersider har udviklet sig til et nationalistisk onemanshow under hendes ledelse.
”Det handler om kritik af indvandring, eliten, medierne og identitetspolitikken (...). Og positiv omtale af nationalisme (…). Der findes definitioner, som vil kalde Alice Teodorescu og kollegerne populister. Men det rækker nok at slå fast, at avisens ledersider har søgt tydeligt henimod populismen,” skriver Mattias Hagberg i Dagens Nyheter .
Alice Teodorescu er en omstridt karakter i det svenske medielandskab, og ansættelsen af hende på Göteborgs- Posten den 1. marts 2015 kan ses som en skæringsdato i svensk debatklima. Venstreorienterede Aftonbladet advarede dengang om, at hun ville dreje avisen kraftigt til højre, og ansættelsen fik flere journalister på Göteborgs-Posten til at sige op i protest.
Teodorescu har ikke selv besvaret kritikken, men hendes tidligere arbejdsgiver Svenska Dagbladet tager til genmæle på hendes vegne. Fredrik Johansson kalder i en lederartikel Hagbergs angreb for et forsøg på karaktermord og artikelserien for et ”moraliserende bombardement af debattørernes moral og motiv”.
”Der vil blive skrevet doktorafhandlinger om det poliske efterår i Sverige 2015 (…). Og om, hvordan en idémæssig politisk ændring skabte langsigtede konsekvenser (…). Skribenter på denne og andre aviser startede med at pege på, at situationen var uholdbar. Det er den udvikling, Hagberg beskriver. Den ændrede politiske kurs udstiller, at de havde ret,” lyder det med henvisning til landets strammede asylpolitik.
ET ANDET OFFER for Hagbergs pen er Expressens politiske redaktør, Anna Dahlberg, der kritiseres for at have skiftet emner som kønskvotering og vindenergi ud med integrationskrise og problemer med radikalisering i indvandrerdominerede områder. Dahlberg selv svarer igen og undrer sig i øvrigt over, at Dagens Nyheters egne lederartikler ikke har været under forfatternes lup. Hun peger på, at Sverige ser markant anderledes ud i dag end i 2010, som Hagberg sammenligner med.
”Han undrer sig over, at vi ikke skriver lige så meget om ligestilling, som vi gjorde dengang. Svaret er simpelt. Personligt kan jeg ikke engagere mig i barselspolitik, når politiet samtidig har problemer med at magte efterforskningen af barnevoldtægter (…). Hvis samfundets grundlæggende funktioner begynder at svigte, må vi tilpasse os,” skriver Dahlberg under overskriften ”Tilgiv os, at vi havde ret”.
Samme sted langer kulturredaktionen humoristisk ud mod Dagens Nyheters tilsvarende og bemærker, at Dagens Nyheter i 1956 skrev langt mindre om populisme og mere om Dødehavsrullerne, hvilket må være udtryk for et alarmerende skred.
Samlet set mener Svenska Dagbladet , at udviklingen i diskussionen om landets udfordringer med indvandring og integration udstiller et behov for en større selvransagelse.
”Dette er bare begyndelsen. På en meget lang rejse,” skriver avisen i en lederartikel.