Hvad må man mene som hvid privilegeret mand?

Når Pernille Skipper (EL) i et P1-program omtaler en moddebattør som ”en hvid privilegeret mand”, er det udtryk for den stadigt mere udbredte ”hvidhedsdebat”, som har rødder i USA. Ifølge kritikere er det med til at flytte fokus fra argumenter til hudfarve og bliver på den måde en slags ”omvendt racisme”

”Det’ så boomer,” sagde Pernille Skipper (EL) til Lars Rebien Sørensen, da han præsenterede sit syn på Danmarks klimaplan. Et par dage efter omtalte hun ham som en ”hvid privilegeret mand” i et radioprogram på P1.
”Det’ så boomer,” sagde Pernille Skipper (EL) til Lars Rebien Sørensen, da han præsenterede sit syn på Danmarks klimaplan. Et par dage efter omtalte hun ham som en ”hvid privilegeret mand” i et radioprogram på P1. Foto: DR.

”Det’ så boomer,” lød det fra Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, da Lars Rebien Sørensen, formand for Novo Nordisk Fonden, i ”Debatten” på DR 2 sagde, at Danmark burde sænke det klimamæssige ambitionsniveau. Kommentaren skabte massiv debat, og Pernille Skipper, der blev beskyldt for at have opført sig groft og usagligt, var lørdag den 30. maj inviteret i P1’s ”Shitstorm” for at udrede trådene. Men her gik der ikke mere end et par minutter, før Pernille Skipper igen fik sagt noget kontroversielt.

”Jeg synes, at det er lidt interessant, at nogle af dem, som er meget vrede over det her, de virkelig går i brechen for en hvid privilegeret mand,” sagde hun.

”Hvorfor er det relevant, hvad hudfarve Lars Rebien har?”, afbrød programmets ene vært Mads Aagaard resolut. Men det kunne Pernille Skipper ikke svare på.

Pernille Skippers udtalelse er blot det seneste eksempel på det øgede fokus på hudfarve, der er blevet fremherskende i særligt universitetsmiljøet i løbet af de seneste år. En studenterforening fra Københavns Universitet krævede i 2016 et opgør mod det ”hvide pensum”, mens den venstreorienterede fredsforsker Ole Wæwer tidligere i år måtte underlægge sig massiv kritik, efter at hans forskning i et internationalt tidsskrift blev anklaget for at være ”racistisk” og ”metodologisk hvid”.

Ifølge Michael Böss, lektor i historie ved Aarhus Universitet, er det uløseligt forbundet til den større ”hvidhedsdebat”, der stammer fra USA, og som fokuserer på race og ulighed.

”Jeg er meget, meget bekymret over, at denne hvidhedsdebat, hvor man altid skal forholde sig til hudfarve, nu også er kommet til Danmark. Pernille Skipper forsøger at bringe Lars Rebien Sørensen til tavshed og afkoble ham fra debatten på baggrund af hans hudfarve, og det er nærmest en form for omvendt racisme,” siger Michael Böss, der vurderer, at hvidhedsdebattens retorik aldrig før er kommet til udtryk fra en så prominent dansk politiker.

Michael Böss påpeger, at flere værdimæssige amerikanske importvarer i løbet af de seneste år har bredt sig til Danmark, hvilket er problematisk, da de amerikanske værdikampe udspringer fra en helt anden kontekst.

Michael Böss refererer blandt andet til Black Lives Matter-sympatidemonstrationerne, der senest søndag den 7. juni tiltrak flere end 15.000 deltagere i København.

”I forbindelse med demonstrationerne har man jo importeret en amerikansk problematik til Danmark, og det handler ikke længere bare om sympati. Det bliver brugt til at markere en politisk holdning i det danske samfund, og det betyder, at race kommer til at fylde mere i den danske samfundsdebat,” siger han.

Hvidhedsdebatten læner sig op ad ”white privilege”-begrebet, der også er en værdipolitisk importvare fra USA. Idéen bag er, at man som hvid person er født med en række privilegier, der betyder, at man er ude af stand til at anskue verden på samme måde som folk, der ikke er født med de samme privilegier.

Og det er ifølge Pernille Skipper altså tilfældet for Lars Rebien Sørensens syn på Danmarks klimaindsats.

Dan Zahavi, der er professor i filosofi ved Københavns Universitet og University of Oxford, finder det også problematisk, at denne form for argumentation er ved at vinde indpas i dansk debatkultur.

”Det er kritisabelt, når man prøver at imødegå synspunkter ved eksempelvis at kategorisere den person, som man debatterer med, som en ”hvid privilegeret mand”. Det bliver brugt som en slags mundkurv, og jeg kan ikke se, hvad der skulle være af relevant information i det. Det kan jo være svært at løbe fra, at man er hvid og privilegeret, så det er en mærkelig måde at sætte folk skakmat på,” siger han.

Henrik Dahl, der sidder i Folketinget for Liberal Alliance, forholder sig også kritisk til, at Pernille Skipper lægger vægt på sin moddebattørs hudfarve.

”Hun forplumrer den fornuftige samtale omkring det her emne ved at angribe modpartens personlighed i stedet for modpartens argument. Det er for mig at se en af mest tragiske ting ved identitetspolitikken, at man betragter den slags argumenter som gyldige. Pernille Skipper skylder jo offentligheden at forklare, hvorfor det, Lars Rebien Sørensen siger, er forkert. Og det gør man jo ved hjælp af rationelle argumenter,” siger han.

I Enhedslistens egne rækker er forståelsen for Pernille Skippers sprogvalg større. Line Barfoed, der er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, og som fortsat sidder i partiets hovedbestyrelse, bakker op om Skippers sprogbrug. Hun påpeger, at det handler om, at ikke alle har de samme privilegier.

”Jeg har ikke noget problem med Pernilles bemærkning. Nu er det jo sådan, at hvide rige mænd i de fleste henseende ligger øverst i forhold til alle andre. Og det kan jo godt være relevant at fremhæve i diskussioner som klimadebatten, der netop handler om, at nogle grupper er mere udsatte end andre. Det er et spørgsmål om at sige: Prøv lige at tænke over, hvor privilegeret du selv er. Det kan jo være nemt for dem, der har sit på det tørre, at nedprioritere klimaforandringer, hvis de alligevel ikke selv bliver ramt.”

Keld Albrechtsen, der som tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten var med til at danne partiet i 1989, ser anderledes kritisk på Pernille Skippers bemærkning. Han mener ikke, at Pernille Skipper skal hænges ud for at påpege sin moddebattørs hudfarve, men forventer til gengæld heller ikke, at den slags argumenter vil blive gentaget.

”Nu kan man jo godt i ungdommelig ildhu komme til at sige noget vrøvl – jeg var faktisk selv medskyldig i noget tilsvarende for et halvt århundrede siden som ungdomsoprører, hvor vi i ramme alvor gik og sagde, at professorvældets mænd alene på grund deres alder var uden for fornuftens rækkevidde. Nogle af dem var Herren hjælpe mig over 40 år gamle! Og jeg ved jo, at der i kampens hede kan ryge en finke af panden – jeg mindes da for eksempel en valgaften, hvor jeg i nederlagets stund mistede kontrollen over min ene finger. Selv ville jeg i øvrigt være aldeles ligeglad, hvis nogen skulle finde på at kalde mig en gammel hvid mand – det ville jo bare vise, at den pågældende var løbet endegyldigt tør for argumenter. Jeg har derfor også stor tillid til, at Pernille næppe igen vil trække det kort i en debat,” skriver han til Kristeligt Dagblad.

Da Pernille Skipper optrådte i ”Shitstorm”, var hun tilbageholdende med at forsvare sin påtale af Lars Rebien Sørensen som ”en hvid privilegeret mand”, og hun endte med at falde tilbage på, at han i hvert fald var privilegeret. Men i et skriftligt svar, som hun har sendt til Kristeligt Dagblad, holder hun fast i, at omtalen af Lars Rebien Sørensens hudfarve var meningsfuld.

”Det er relevant at tale om Lars Rebiens privilegier, fordi han som mangemillionær og hvid mand er i den allerøverste top af hierarkiet. Når han afviser at gøre noget ved klimaforandringer, som notorisk rammer fattige i udviklingslande hårdest – og ikke mindst kvinderne, som er de allerfattigste – så er det helt fair at konstatere, at Lars Rebien taler fra en position, hvor hans politik rammer nogle helt andre end ham selv,” skriver Pernille Skipper.