Sørine Gotfredsen: Medier skal vågne op og undersøge indvandrermiljøernes corona-disciplin

Det er ikke første gang, at berøringsangst over for de muslimske miljøer har ført til risikable tilstande for landet som helhed. Og sagen synes ellers klar. Man skal undgå at blive smittet. Både de unge og muslimerne

"Sagen er, at det er bekymrende at erkende, at medierne ikke tør gå tættere på indvandrermiljøerne og undersøge, om det mon også her kniber med moralen og viljen til at udvise selvdisciplin til fælles bedste," skriver Sørine Gotfredsen.
"Sagen er, at det er bekymrende at erkende, at medierne ikke tør gå tættere på indvandrermiljøerne og undersøge, om det mon også her kniber med moralen og viljen til at udvise selvdisciplin til fælles bedste," skriver Sørine Gotfredsen. . Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix. Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Det er længe siden, jeg har set så mange næsten enslydende nyhedsindslag, og mandag aften skete det igen. Det blev meddelt, at påfaldende mange coronasmittede for tiden er af anden etnisk herkomst, og lige nu handler det om folk med pakistansk baggrund på den københavnske vestegn.

Sidst handlede det om en gruppe somaliere i Aarhus. Men – sagde studieværten i TV Avisen – der er faktisk ingen, der rigtig ved, hvorfor det er sådan. Så find dog ud af det, fristes man til at sige. Det er det, vi har journalister til.

Imidlertid kommer indslag om coronasmitten i parallelsamfundene sjældent ud af stedet, idet man blot gentager de samme to teorier om, at disse mennesker ofte bor tættere sammen end andre, mens en del af dem er ansat i funktioner, hvor de konfronteres med mange.

Spørgsmålet er naturligvis, om der mon er andet, man kunne undersøge, når smitteudbredelsen fylder ekstra meget i bestemte miljøer. Det gør man jo for eksempel angående den anden problematiske gruppe – de unge – der har voksende kvaler med at forholde sig til den langstrakte undtagelsestilstand.

Der laves masser af interviews med Simone og Malte, der kækt udbryder, at de har tænkt sig at blive ved med at feste igennem, og søndagsaviserne er fyldt med analyser af de unges moral og nogens tankevækkende udtalelser om, at de dybest set blot reagerer i trods mod de voksne, der har skåret i velfærden og ødelagt klimaet og deres fremtid. Hvem har dog lært dem at tænke og tale sådan?

Sagen er, at det er bekymrende at erkende, at medierne ikke tør gå tættere på indvandrermiljøerne og undersøge, om det mon også her kniber med moralen og viljen til at udvise selvdisciplin til fælles bedste.

Denne forskelsbehandling udgør et stort mediesvigt, hvilket blev ekstra understreget af et indslag i P1 i går morges om den seneste indsats for at kortlægge de langsigtede følger af at have været smittet af covid-19. Det er alvor, det her, og DR har svært ved at finde sine ben i det ukendte terræn.

Kanalen har for længst meddelt, at man i ekstra grad lige nu ser sig forpligtet på at være en slags myndighedernes forlængede arm, og i mandags var der igen ubrudt taletid til en opdragende stemme. Denne gang tilhørende Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut, der blandt andet understregede, at nattelivet ikke er et basalt menneskeligt behov.

Men bag den pæne corona-medie-dækning findes en virkelighed, som vi ikke ved nok om. Den rummer stor smittespredning, og det er jo ikke første gang, at berøringsangst over for de muslimske miljøer har ført til risikable tilstande for landet som helhed. Og sagen synes ellers klar. Man skal undgå at blive smittet. Det skal de unge, og det skal muslimerne, og DR og øvrige medier skal vågne op og undersøge, hvad der sker i den parallelle corona-tilstand.

Er det den daglige omgang, der her er problemet, er det ligegyldighed, eller er det de store familiefester? Vi vil gerne vide det. Ja, mere end det. Vi har krav på at vide det.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.