Hvad skal vi med en ny bogfest?

Der er opstået en debat forud for den første uddeling af Blixenprisen ved en stor gallafest i aften. For har Danmark plads til endnu en prisfest for litteratur? Nej, lyder det fra kritiker, der kalder det for en ”tåbelig ceremonialisering af litteraturen”

Danske forfattere har gennem mange år kunnet modtage en bred vifte af litteraturpriser, og nu er der kommet endnu en af slagsen, den nye Blixenprisen. Forfatter Birgithe Kosovic modtager Danske Banks Litteraturpris på BogForum fredag d. 11 november 2011 i København. Se flere billeder fra uddelinger af litteraturpriser ved at klikke på pilen til højre i billedet
Danske forfattere har gennem mange år kunnet modtage en bred vifte af litteraturpriser, og nu er der kommet endnu en af slagsen, den nye Blixenprisen. Forfatter Birgithe Kosovic modtager Danske Banks Litteraturpris på BogForum fredag d. 11 november 2011 i København. Se flere billeder fra uddelinger af litteraturpriser ved at klikke på pilen til højre i billedet. Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2011).

I aften bliver den røde løber rullet ud til Danmarks litterære svar på en Bodilfest i Den Danske Frimurerordens lokaler i København. Der vil være champagne, kanapéer, takketaler og underholdning. Det er de to forfatterforeninger, Dansk Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere, der står bag en ny dansk litteraturpris, Blixenprisen, som uddeles for første gang.

Hovedprisen går til årets romanforfatter, mens 12 mindre priser, som uddeles til blandt andre redaktører og oversættere, ”skal hylde den danske bogbranche i alle dens grene og genrer”.

Det er allerede offentliggjort, at den engelske forfatter Julian Barnes kommer til København i aften for at modtage prisen og de dertilhørende 100.000 kroner.

”Vi vil fejre litteraturen med en stor og flot fest, der samler hele den danske bogbranche og alle litteraturinteresserede i Danmark,” lyder det fra Jan Thielke, formand for Danske skønlitterære Forfattere.

Den nye pris samt gallafest er en ”fin idé” og en kærkommen anerkendelse til modtagerne, mener Bjarke Larsen, ansvarshavende redaktør på magasinet Bogmarkedet.

”Det er godt med en samlet fejring af branchen på samme måde, som skuespillere og musikere gør,” siger han.

Bjarke Larsen er dog samtidig en smule skeptisk. For spørgsmålet er ifølge ham, om prisen vil drukne i de mange andre bogpriser, der uddeles herhjemme. Der findes over 70 bogpriser ifølge Bogmarkedets optælling, og de fleste af disse modtager allerede relativt lidt opmærksomhed i offentligheden.

Han peger desuden på,at den største bogpris, De Gyldne Laurbær, finder sted blot få måneder før den nye prisfest.

”Er der tilstrækkeligt mange mennesker, der vil tage til to store fester af samme art, eller risikerer de to begivenheder at kannibalisere hinanden? For så stor er branchen trods alt ikke.”

Peter Nielsen, kulturredaktør på dagbladet Information, mener, at der bestemt allerede findes ”en overflod” af litterære priser i Danmark.

”En stor del af dem har et populistisk sigte og handler ikke om at støtte kvalitetslitteraturen. Der er ikke brug for flere tiltag, der går i den retning, og som dybest set underminerer kvalitetslitteraturen. Der er ikke brug for mere lir og larm og ligegyldige prisfester. Der er derimod brug for initiativer, der tydeligere taler litteraturens eget sprog,” skriver Peter Nielsen i en klumme, hvor han forklarer, hvorfor der er al mulig grund til at tage afstand fra ”den tåbelige ceremonialisering af litteraturen”.

Det er ifølge redaktøren samtidig imod forfatteres natur at blive hyldet på samme måde som skuespillere og filmbranchen, der kan vinde en Grammy, en Bodil og en Robert i spotlyset til store shows. For det er disse mennesker jo vant til, argumenterer han:

”Der hersker andre love i litteraturens verden. Litteraturen produceres i ensomhed og rækker ud i en række eksistentielle erfaringsområder, som ikke er det sprog, der tales på en showscene.”

Peter Nielsen henviser til Nordisk Råds Litteraturpris, hvor man også har forsøgt at gøre prisuddelingen til et større show. Det har slået fejl, og ”prisens renommé er gradvist ved at blive undergravet af det populistiske set-up. Og det samme kommer til at gælde Blixenfesten,” mener Peter Nielsen, der trods det tager til prisfesten i aften for at finde ud af, om han har ret i den hårde dom.

De to forfatterforeninger understreger, at der er tale om et forsøg med rammerne om den nye prisfest. Flere aktører i bogbranchen, herunder en række forlag, har igennem de seneste 10 år forsøgt at stable en ny litteraturpris på benene dog uden held blandt andet på grund af manglende sponsorer.

”Det foregår selvfølgelig på litteraturens og på forfatternes betingelser. Vi skal ikke lege filmstjerner eller tvinge forfatterne til at gøre noget, de ikke har lyst til. Som for eksempel at holde store takketaler og tvinge folk til at komme i det helt store skrud. Men samtidig er det fint at fejre hinanden på en lidt festligere måde. Vi vil gerne blæse lidt i trompeten for litteraturen,” siger Jan Thielke fra Danske skønlitterære Forfattere.

Han påpeger, at det unikke ved prisen er den brede vifte af priser til alle dele af bogbranchen. Initiativtagerne håber, at priserne inden for de mange kategorier kan være med til at skabe større sammenhængskraft mellem branchens aktører.

”Der er et behov for at samle branchen, og vi forsøger at gøre det med en begivenhed, ligesom Oscar er det for filmbranchen. Vi vil også gerne sætte fokus på de usynlige mennesker i produktionen af litteraturen som for eksempel redaktørerne,” siger Jan Thielke, der ikke kan se, at Blixenprisen drukner i andre bogpriser:

”Vores pris er kendetegnet ved at nå ud til mange dele af branchen. Og med hovedprisen forsøger vi også at have et internationalt sigte. Vi vil gerne hylde en bog og en forfatter, der også har internationalt potentiale. Og derfor har vi også valgt Karen Blixen som navn til den nye pris. Hun havde også det store perspektiv i sig,” siger formanden.

Sara Blædel vinder prisen De Gyldne Laurbær for sin krimiserie om Louise Rick. Hendes bog "The Woman They Reported Missing" udkommer i dag d. 3/2/2015 i USA.
Sara Blædel vinder prisen De Gyldne Laurbær for sin krimiserie om Louise Rick. Hendes bog "The Woman They Reported Missing" udkommer i dag d. 3/2/2015 i USA.
Hans Christian Andersen Litteraturpris komitee tildeler H.C. Andersen Litteraturpris 2014 til den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie søndag d. 17. august 2014 i H.C. Andersens Museet i Odense. Kronprinsesse Mary overrækker her prisen til Salman Rushdie. (
Hans Christian Andersen Litteraturpris komitee tildeler H.C. Andersen Litteraturpris 2014 til den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie søndag d. 17. august 2014 i H.C. Andersens Museet i Odense. Kronprinsesse Mary overrækker her prisen til Salman Rushdie. ( Foto: Claus Fisker/Scanpix 2014)
Danske forfattere har gennem mange år kunnet modtage en bred vifte af litteraturpriser, og nu er der kommet endnu en af slagsen, den nye Blixenprisen. Øverst tv.: Birgithe Kosovic modtager Danske Banks Litteraturpris i 2011. Nederst tv.: Sara Blædel modtager i februar De Gyldne Laurbær. I midten: Yahya Hassan modtager Årets Debutantpris i 2013. Længst th.: Den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie modtager sidste år Hans Christian Andersen Litteraturpris, overrakt af kronprinsesse Mary. - Fot....
Danske forfattere har gennem mange år kunnet modtage en bred vifte af litteraturpriser, og nu er der kommet endnu en af slagsen, den nye Blixenprisen. Øverst tv.: Birgithe Kosovic modtager Danske Banks Litteraturpris i 2011. Nederst tv.: Sara Blædel modtager i februar De Gyldne Laurbær. I midten: Yahya Hassan modtager Årets Debutantpris i 2013. Længst th.: Den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie modtager sidste år Hans Christian Andersen Litteraturpris, overrakt af kronprinsesse Mary. - Fot....